Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Brillant 141 Briller varmer Presseformen sig stærkt, og den af- køles derfor med Vand til 100—150°, ved hvilken Temperatur det i Brunkullene inde- holdte Bitumen smelter og sammenkitter de enkelte Korn. Sjældnere fremstilles Brunkuls- briketter paa lignende Maade som nedenfor angivet for Stenkul ved Hjælp af Bindemid- ler. Ved Fremstillingen af Briketter af Stenkul, der ikke eller i alt Fald ikke i større Mængde indeholder saadanne bitumi- nøse Stoffer, som kan sammenkitte de en- kelte Korn, er det nødvendigt at tilsætte sær- lige Bindemidler. Disse kan enten være af organisk eller uorganisk Natur, af hvilke de førstnævnte brænder sammen med Kullene, medens de sidste forøger Askeindholdet. Det vigtigste og nu almindeligst anvendte Binde- middel er Stenkulsbeg med Smeltepunkt 150—200". løvrigt anvendes ogsaa alminde- lig Stenkulstjære og blødere Beg, men de dermed fremstillede Briketter faar vanske- lig den fornødne Haardhed. Endvidere har man gjort Forsøg med Harpiks, Klister, Deks- Irin, Karragen, Melasse, Blod, Tørv med eller uden Alkalier o. a. Af uorganiske Bindemid- ler anvendes Ler, Magnesiacement, Vandglas, Alkalier o. a. Ofte benytter man en Blanding af begge Slags Stoffer og da navnlig saadanne uorganiske Stoffer, som virker oxyderende, f. Eks. Salpeter, Kaliumklorat eller Brunsten, idet disse Stoffer bevirker en mere røgfri Forbrænding, hvilket navnlig har Betydni for Brugen i Krigsskibe. De pulverisere; blandes med Bindemidlerne og op hvorefter Blandingen presses, og de dette Brug konstrueret talrige Maskin leverer Briketter i forskellige Former, som Mursten, Æg, Cylindre o. a. og i Størrelser lige fra 25 g til 10 kg. For at lette Forbrændingen fremstilles Briketterne ofte ■gennemhullede. Paa lignende Maade fremstil- les Kok s briketter af Kokssmuld. Be- tydningen af Briketfabrikationen er den, at det ved Kulgruberne fremkomne Affald, der ■er for smaat til at benyttes paa almindelige Ildsteder, og for hvilket der derfor betales en ringere Pris, paa denne Maade omdannes til et værdifuldt Produkt, der ikke fordrer et særlig konstrueret Ildsted, men Skyggesiden ved Fabrikationen er de ikke ubetydelige Omkostninger, der løber paa. Paa Grund af Stykkernes regelmæssige Form har Briket- terne visse Fortrin fremfor naturlige Kul, navnlig til Jærnbane- og Dampskibsbrug, hvor det gælder om at økonomisere med Pladsen, idet Briketterne kan stables saaledes, at de indtager et betydelig mindre Rum end den tilsvarende Mængde Kul vilde kræve. Fabri- kationen af Stenkulsbriketter spiller den langt overvejende Rolle. Brillant se Diamant. Brillantalizarinblaat, I n d o k r o m i n T, er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et mørkt bronzeglinsende Pulver eller som en bronzeglinsende Dej, og som er opløseligt i Vand med blaa Farve. Det anvendes til at .give kromhejdset Uld en grønblaa Farve, der er meget lysægte. Brillantblik se B 1 i k. Brillantcrocein se Croceinskarlagen. Brillantdiazinblaat se I n d o i n. Brillantgallocyanin se S o 1 i d v i o 1 e t. Brillantgeranin se Erica. Brillantglas kaldes undertiden det til Lyse- kroner o. I. anvendte, prismatisk slebne, stærkt lysbrydende Glas. Brillantgrønt se Malakitgrønt. Brillantgult anvendes som Benævnelse paa en hel Del forskellige gule Tjærefarvestoffer. Brillantild se Fyrværkeriartikler. Brillantine. 1) En Blanding af amerikansk Olie, Glycerin eller Olivenolie og parfumeret Alkohol, der bruges til at give Haar og Skæg Glans. 2) Benævnelse paa forskellige Polermidler for Metal og Glas. 3) Et meget fint smaamønstret damask- vævet Stof af Silke, Bomuld eller Uld. Brillantorange se P y r o t i n. Brillantskarlagen er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunrødt Pulver, der opløser sig i Vand med gulrød Farve, og som bruges til at farve Uld skarlagenrød. Brillantsulfonazurin se Sulfonazurin. Brillantsultonrødt er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et rødt Pulver, der er opløseligt i Vand med blaaligrød Farve og bruges til Rødfarvning af Uld. Brillantuldgrønt B er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaaliggrønt Pul- ver, der opløser sig i Vand med samme Farve, og som bruges til Farvning af Uld. Briller (Brillen; Spectacles; Lu- nette s) kaldes Glas, der er slebne paa sær- lig Maade eller farvede, og som benyttes til at forbedru Synet eller beskytte Øjnene mod for .stærk! ,ys. Støv o. 1. De Briller, der for- Kul Fig. 51. Gennemsnit gennem forskellige Brilleglas. A bikonveks, B plankonveks, C konkavkonveks, D bikonkav, E plankonkav, F konvekskonkav. konkave, d. v. s. for langsynede Øjne sidstnævnte, der vir- benyttes efter Stær- bedrer Synet, er forskelligt slebne efter den Fejl ved Synet, som de skal afhjælpe. Briller for nærsynede Øjne er hulslebnc, medens Glas er konvekse, hvilke ker forstørrende, ogsaa operationer o. I. Cylindrisk slebne Glas benyttes mod Astigmati, d. v. s. den Fejl ved Øjet, at Hornhindens Krumning ikke er ens i to paa hinanden vinkelrette Retninger, hvilket bevirker, at de sete Genstande synes skæve og utydelige; saadanne cylindrisk slebne Qlas kan samtidig være sfæriske paa den ene Side os paa den anden Side slebne efter en hul citer ophøjet Cylinder, alt efter Synets øvrige Fejl. Meget ofte er de to Øjne forskellige og fordrer hver sin Slags Briller, ligesom de for- skellige Linseformer, se Fig. 51. kan kombi- neres paa forskellig Maade, og det er derfor meget nødvendigt, at Briller kun vælges efter Ordination af en Læge eller en særlig ud- dannet Brillemager. De forskellige Brilleglas betegnes efter deres Brændvidde, d. v. s. Af- standen fra Linsens Akse og til det Punkt, Brændpunkt, i hvilket den samler de fra Solen kommende Straaler. Tidligere benyttede man sig af Tcmmemaalet, idet en konveks Linse, cier samler Straalerne 10 Tommer bag Linsen, kaldtes + Vw, medens en konkav Linse med