Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brillonetter 142 Brintperoxyd samme Brændvidde kaldtes -4- */io. Disse Be- tegnelser er imidlertid afløste af metriske Be- tegnelser, saaledes at et Glas med 1 m Brænd- vidde kaldes + 1 D (Dioptri), et Glas med 1i-2 m Brændvidde _+ 2 D., Vs m Brændvidde + 3 D. o. s. v., idet ogsaa her Samlelinserne betegnes med +, Spredelinserne med Af særligt slebne Glas kan nævnes de p r isma- tiske, ved hvilke Lysstraalerne brydes til Siden, og som benyttes hos Personer, som af en eller anden Grund har Vanskelighed ved at rette Øjeaksen mod den Ting, der skal be- tragtes. Sten opiske Briller, som navnlig anvendes ved Fordunklinger af Hornhinden eller Linsen, bestaar af en uigennemsigtig Skive, hvori der findes et lille Hul eller Spalte til at se gennem, saaledes at kun de midterste Lysstraaler træffer Øjet. Da det bikonkave eller plankonkave Glas har en stærkere Virk- ning, naar der ses skævt igennem dem, end naar der ses ligefrem, erstattes de ofte af konveks-konkave ell. pe riskopiske Glas. Til Beskyttelse for Øjet bruger man dels farvede, oftest blaa eller røgfarvede Glas, der naturligvis iøvrigt kan slibes som oven- for nævnt, dels Briller af særlig tykt alminde- ligt Qlas eller Glimmer, der skal beskytte Øjnene mod Metalsplinter o. 1. Brilleglassene anbringes i forskellige Stel, som Briller, Lorgnetter, Pincenez eller Mo- nokel, hvilke Indfatninger fremstilles i meget forskellig Art og Kvalitet. Selve Glassene maa, hvor intet andet udtrykkelig fordres, være af aldeles rent, farveløst Glas, uden Striber, Blærer, Fliser e. 1., omhyggelig slebne og godt polerede. Brillonetter kaldes Ædelstene, som kun paa den øvre Side er slebne som Brillanter. Brimont se Champagnevine. Bringebær se Hindbær. Brinserost, bløde, fede, gule Oste, som til- beredes i Omegnen af Brins i Ungarn og for- sendes i smukt udstyrede Smaafustager. Brint, Hydrogen, norsk: Vandstof (Wa s s e r s t o f f; Hydrogen; Hydro- gene; Hydrogenium) H, er et luftfor- migt Grundstof, der kun ganske undtagelses- vis (i vulkanske Luftarter og ved Petroleums- kilder) findes i fri Tilstand paa Jorden, me- dens den ofte dannes ved Forraadnelse og tør Destillation af organiske Stoffer, hvorfor den f. Eks. findes i rigelig Mængde i almindelig Belysningsgas. I Forbindelse med andre Stof- fer forekommer den derimod overordentlig udbredt, saaledes i Forbindelse med Ilt (Sur- stof) som Vand, i Forbindelse med Kvælstof som Ammoniak, med Kulstof som Kulbrinter, f. Eks. Petroleum, i Forbindelse med Kulstof og Ilt i alle organiske Forbindelser og i For- bindelse med Metaller og Metalloider i alle Syrer og Baser. Den fremstilles i det mindre sædvanlig af fortyndet Svovlsyre og Zink, der omsætter sig med hinanden paa den Maade, at Zinken bytter Plads med Syrens Brint, hvorved denne frigøres, medens der samtidig danner sig Zinksulfat, eller ved Be- handling af Zink med stærk Kali- eller Na- tronlud, hvorved en lignende Omsætning fin- der Sted. Sidstnævnte Fremstillingsmaade benyttes f. Eks., naar Brinten skal anvendes til Fyldning af Luftballoner paa afsideslig- gende Steder, da Kalium- og Natriumhydroxyd kan medbringes til Stedet i fast Form og saa- ledes bliver billigere at transportere end Svovlsyre. 1 samme Øjemed har man ogsaa foreslaaet at fremstille Brint af Kalciumhydrid og Vand eller af Ferrosilicium og Natronlud. Fabrikmæssigt fremstilles Brint enten ved Elektrolyse af Vand, hvorved man samtidig udvinder Ilt, eller ved at man leder Vand- damp over glødende Koks, hvorved dannes Kulsyre, som fjærnes ved Hjælp af Kalk og Brint. Vanddamp sønderdeles ogsaa af glø- dende Jærn, som derved selv oxyderes men igen kan reduceres, f. Eks. ved Hjælp af Vand- gas. Noget Brint faas ogsaa som Biprodukt ved den elektrolytiske Fremstilling af Alka- lier. Den rene Brint er en farveløs Luftart uden Lugt og Smag. Den brænder ved An- tændelse med en ikke lysende Flamme i Luf- ten, idet den forener sig med dennes Ilt til Vand. Det er den letteste af alle Luftarter, idet den er 14,436 Gange lettere end den atmosfæriske Luft, saaledes at 1 1 ved et Luft- tryk af 760 mm og ved 0° kun vejer 0,089578 g. Den kan fortættes ved Afkøling til -h 2200 og et Tryk af omtrent 200 Atmosfærer til en farveløs, tyndflydende Vædske, der under al- mindeligt Tryk koger ved 4- 243,5 °. Naar den blandes med Luft eller Ilt, faas den saakaldte Knaldluft, der ved Antændelse eksploderer paa Grund af den Begærlighed, hvormed de to Stoffer forener sig med hinanden. Lader man Brinten brænde i Luften, idet man sam- tidig blæser Ilt ind i Brintflammen, faas af samme Grund en overordentlig høj Varme, der er saa stærk, at selv meget tungt smelte- lige Metaller derved kan bringes til Smeltning. Holder man et Stykke Kalk ind i Flammen, bliver dette hvidglødende og udsender et me- get kraftigt Lys, det saakaldte Drummonds K a 1 k 1 y s, der navnlig før Fremkomsten af det elektriske Buelys spillede en betydelig Rolle. Brint gaar i Handelen komprimeret, sædvanlig ved 150 Atmosfærers Tryk i Staal- flasker og bruges til Ballonfyldning, autogen Svejsning, Oliehærdning og syntetisk Frem- stilling af Ammoniak. Brintperoxyd, Brintoverilte, H y d ro- pe r o x y d (Vandstofsuperoxyd), Hy- dr ogenium peroxydatum. Foruden den Forbindelse, som Brint indgaar med Ilt under Dannelsen af Vand, og som paa 1 Vægt- del Brint indeholder 8 D. Ilt, eksisterer der ogsaa en anden Forbindelse af disse to Grund- stoffer, Brintperoxyd, som paa hver Vægtdel Brint indeholder 16 D. Ilt. Dette er en tyk- flydende, klar, farveløs Vædske af Vægtfylde c. 1,5, som altid i meget ringe Mængde findes opløst i Luftens Fugtighed, i Regn og Sne. Den kan fremstilles ved Indvirkning af for- skellige Syrer paa forskellige Peroxyder, og navnlig anvendes hertil i Tekniken Baryum- peroxyd (s. d.), hvorved under almindelige Omstændigheder faas en Opløsning, der inde- holder 3 % Brintperoxyd, og som udgør den sædvanlige Handelsvare. Naar denne inde- holder fri Svovlsyre eller Saltsyre og opbe- vares i Mørke, kan den holde sig i mange Maaneder, men hvis denne Forsigtighedsregel ikke iagttages, eller hvis Brintperoxydet, hvad der meget hyppig er Tilfældet, indeholder smaa Mængder Ferrioxyd, Manganioxyd, Alu- miniumoxyd eller Kiselsyre, sønderdeles den meget hurtigt, idet den spaltes i Vand og Ilt. Det er en vandklar Vædske med en ejendom- melig karakteristisk Lugt. Paa Grund af den Lethed, hvormed Brintperoxyd afgiver sin Ilt,