Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brokadeglas
144
Brocherede Tøjer
Heilmann angav allerede i
arbejder paa en Gang med
udspændte hver mellem to
ligger vandret foroven og
nær ved B'lomkaal, men som kun sjælden
dyrkes i Danmark.
Brocherede Tøjer kaldes saadanne Tøjer,
ved hvilke Mønstret, der som Regel er far-
vet, bestaar af fritstaaende Figurer, som er
dannede ved Anvendelse af en særlig Islæt,
Figurislætten. Denne kan, som ved de
egentlige brocherede Tøjer, un-
dertiden urigtigt kaldede »Br okad e«, kun
bevæge sig frem og tilbage indenfor Figu-
rens Grænser, eller den kan, som ved de saa-
kaldte lancerede Tøjer bevæge sig gen-
nem hele Tøjets Bredde men da saaledes, at
den udenfor Figuren ligger løst paa Vrangen
eller kun fastholdes til Kæden her med gan-
ske enkelte Bindinger. I sidstnævnte Tilfælde
bliver den fritliggende Del af Figurislætten,
dersom Qrundvævet skal være klart og gen-
nemsigtigt, efter Vævningen afklippet ved
Figurens Kanter. For Holdbarhedens Skyld
lader man dem imidlertid ofte blive siddende,
men Tøjerne bliver derved unødvendigt
tunge. De egentlige brocherede Tøjer har
saaledes betydelige Fordele fremfor de lan-
cerede, men er ogsaa betydeligt dyrere at
fremstille. De fremstilles baade i Silke, Uld
og Bomuld og anvendes til Kjoletøjer, Mø-
belstoffer, Sjaler, Vestetøjer, Baand, Tres-
ser o. 1. i forskellige Udførelser alt efter Mo-
dens Fordringer.
Broderesilke kaldes en særlig Slags Silke,
der, for at den ved Syning skal kunne dække
saa stor en Overflade som muligt, tvindes af
Raasilke med meget ringe Snoning (2,5 Sno-
ninger paa 1 cm), hvorved opnaas, at den ved
Brugen mister noget af sin Sammenhæng og
lægger sig fladt ud over Tøjet.
Broderier ligner ofte brocherede Tøjer, men
adskiller sig fra disse ved Fremstillingsmaa-
den, idet Mønstret ved de brocherede Tøjer
fremstilles samtidig med Grundstoffet, medens
det ved Broderier fremstilles ved en Qen-
nemsyning af det færdige Grundstof ved
Hjælp af Naale, enten for Haanden eller paa
Maskine. Man skelner sædvanlig mellem
hvide og kulørte Broderier, af hvil-
ke førstnævnte saa at sige udelukkende ud-
føres paa Lærred, Tyl, Grenadine og forskel-
lige klare Stoffer med Bomuldsgarn og Hør-
garn eller sjældnere med hvid Silke, medens
sidstnævnte udføres paa alle Slags Stoffer,
bl. a. ofte paa Kanevas med Uld, Bomuld og
Silke, ofte tillige under Anvendelse af Guld-
eller Sølvtraade og navnlig tidligere af Per-
ler. Medens alt Broderi tidligere udelukkende
udførtes som Haandarbejde, betjener man sig
nu paa saadanne Steder, hvor Brodering dri-
ves som Industri, overvejende af Broderma-
skinen, der i sin nuværende Form kun i En-
keltheder afviger fra den Konstruktion, som
dens Opfinder
1829. Maskinen
to Tøjstykker,
Tøjbomme, der
forneden i en lodret staaende Ramme. Naa-
lene sidder for hvert Tøjstykke i et Antal af
50—75 i en vandret Række og har Spids i
begge Ender og et Øje paa Midten. De fast-
holdes hver af sin Tang og stikkes alle sam-
tidig ind i Tøjet, gribes af Tænger paa den
modsatte Side, slippes af de førstnævnte og
trækkes derpaa helt igennem. Derefter gør
Rammen med Tøjstykkerne en Sidebevæ-
2else. Naalene stikkes atter ind i Tøjet gen-
nem dette og saa fremdeles. Naar Naalene
er paa Vrangen, gør Rammen baade en Be-
vægelse til Siden og lidt opad, saaledes at
Naalene, naar de igen stikkes ind i Tøjet,
kommer frem paa Retten noget under det
sidst frembragte Sting. Rammen bevæges
paa den Maade, at den er befæstet til den
ene Arm af en Pantograf — et saadant Ap-
parat, der benyttes til Kopiering af Tegnin-
ger i større eller mindre Maalestok — hvis
Kopistitt af Arbejderen føres hen over en
mønstret Tegning, paa hvilken Traadenes
Gang baade paa Retten og Vrangen er an-
givet. Meget Broderi udføres ogsaa paa sær-
lige til dette Brug konstruerede Symaskiner,
ligesom man iøvrigt ogsaa benytter Broder-
maskiner, ved hvilke man ligesom ved Sy-
maskinen benytter en Naal med Øje ved den
ene Ende, der arbejder med et Traadsystem,
medens et andet Traadsystem tilføres fra
Spoler. En meget almindelig Handelsvare er
de saakaldte paabegyndte Broderier, der er
forsynede med paategnet Mønster, og af hvil-
ke en mindre Del er syet færdig.
Brodfrø er en Slægt af de kurveblomstre-
des Familie, af hvilke en Art, X a n t h i u m
spinosum, har faaet en overordentlig Be-
tydning paa Grund af, at de tornede Blom-
sterhoveder, rimeligvis fra Sydamerika, er
førte vidt omkring med Faarenes Uld, hvor-
ved Planten er blevet et besværligt Ukrudt.
Den gør stor Skade, idet Blomsterhovederne
kun lader sig fjerne fra Ulden, ved en Kar-
bonisering (s. cl.). De kaldes paa Dansk, naar
de forekommer i Ulden, sædvanlig Burrer,
paa Tysk K 1 e 11 e n. Nogle Steder som f.
Eks. i Sydafrika har man af denne Grund
maattet indføre særlige Lovbestemmelser med
Hensyn til deres Udryddelse.
Broget Kobbermalm er et Mineral med 55,5
% Kobber, 16,5 % Jærn og 28 % Svovl. Den
forekommer sjælden krystallinsk; paa friske
Brudflader er Farven mørk rødbrun, men
den anløber let og antager smukke blaa og
røde Farver, hvoraf den har sit Navn. Hvor
den forekommer sammen med andre Kobber-
malme, benyttes den til Udvinding af Kobber.
1 Chiles, Perus og Canadas Kobbergruber er
den den vigtigste Kobbermalm; i Skandina-
vien træffes den kun i ringe Mængde; i Grøn-
land har den været brudt et Par Steder, dog
uden større Udbytte.
Broglio se Chianti.
Brokade kaldes stærke, svære Silkestoffer
med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -Orna-
menter. Det benyttedes tidligere til Huer,
Dameklæder, Veste o. 1., men anvendes nu
især til Messedragter og andre Kirkeorna-
ter, som oftest saaledes at hele Grunden be-
staar af Guld og Mønstrene af’Lahn, Sølv,
Silke o. 1. De rigere udstyrede Stoffer af
denne Slags kaldes ogsaa Fonds d’or. De
tilvirkes i Lyon, Paris, Venezia, Qenova,
Wien, Beirut og flere Steder. Et lignende
Stof er Brocatelle eller Brocade 1,
der bestaar af Silke og Bomuld eller under-
tiden kun af Bomuld, og som navnlig tilvirkes
i Italien til Portierer, Draperier o. 1.
Brokadeglas eller Perlemorsglas kal-
des en Slags Glas, som fremstilles saaledes,
at den endnu plastiske Masse dyppes ned i
Glimmerbrokat (se Brokat) og derpaa faar et
Overfang af ufarvet Glas, hvorefter den gø-
res færdig, eller Genstanden opvarmes, efter