Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brokadeglas 144 Brocherede Tøjer Heilmann angav allerede i arbejder paa en Gang med udspændte hver mellem to ligger vandret foroven og nær ved B'lomkaal, men som kun sjælden dyrkes i Danmark. Brocherede Tøjer kaldes saadanne Tøjer, ved hvilke Mønstret, der som Regel er far- vet, bestaar af fritstaaende Figurer, som er dannede ved Anvendelse af en særlig Islæt, Figurislætten. Denne kan, som ved de egentlige brocherede Tøjer, un- dertiden urigtigt kaldede »Br okad e«, kun bevæge sig frem og tilbage indenfor Figu- rens Grænser, eller den kan, som ved de saa- kaldte lancerede Tøjer bevæge sig gen- nem hele Tøjets Bredde men da saaledes, at den udenfor Figuren ligger løst paa Vrangen eller kun fastholdes til Kæden her med gan- ske enkelte Bindinger. I sidstnævnte Tilfælde bliver den fritliggende Del af Figurislætten, dersom Qrundvævet skal være klart og gen- nemsigtigt, efter Vævningen afklippet ved Figurens Kanter. For Holdbarhedens Skyld lader man dem imidlertid ofte blive siddende, men Tøjerne bliver derved unødvendigt tunge. De egentlige brocherede Tøjer har saaledes betydelige Fordele fremfor de lan- cerede, men er ogsaa betydeligt dyrere at fremstille. De fremstilles baade i Silke, Uld og Bomuld og anvendes til Kjoletøjer, Mø- belstoffer, Sjaler, Vestetøjer, Baand, Tres- ser o. 1. i forskellige Udførelser alt efter Mo- dens Fordringer. Broderesilke kaldes en særlig Slags Silke, der, for at den ved Syning skal kunne dække saa stor en Overflade som muligt, tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning (2,5 Sno- ninger paa 1 cm), hvorved opnaas, at den ved Brugen mister noget af sin Sammenhæng og lægger sig fladt ud over Tøjet. Broderier ligner ofte brocherede Tøjer, men adskiller sig fra disse ved Fremstillingsmaa- den, idet Mønstret ved de brocherede Tøjer fremstilles samtidig med Grundstoffet, medens det ved Broderier fremstilles ved en Qen- nemsyning af det færdige Grundstof ved Hjælp af Naale, enten for Haanden eller paa Maskine. Man skelner sædvanlig mellem hvide og kulørte Broderier, af hvil- ke førstnævnte saa at sige udelukkende ud- føres paa Lærred, Tyl, Grenadine og forskel- lige klare Stoffer med Bomuldsgarn og Hør- garn eller sjældnere med hvid Silke, medens sidstnævnte udføres paa alle Slags Stoffer, bl. a. ofte paa Kanevas med Uld, Bomuld og Silke, ofte tillige under Anvendelse af Guld- eller Sølvtraade og navnlig tidligere af Per- ler. Medens alt Broderi tidligere udelukkende udførtes som Haandarbejde, betjener man sig nu paa saadanne Steder, hvor Brodering dri- ves som Industri, overvejende af Broderma- skinen, der i sin nuværende Form kun i En- keltheder afviger fra den Konstruktion, som dens Opfinder 1829. Maskinen to Tøjstykker, Tøjbomme, der forneden i en lodret staaende Ramme. Naa- lene sidder for hvert Tøjstykke i et Antal af 50—75 i en vandret Række og har Spids i begge Ender og et Øje paa Midten. De fast- holdes hver af sin Tang og stikkes alle sam- tidig ind i Tøjet, gribes af Tænger paa den modsatte Side, slippes af de førstnævnte og trækkes derpaa helt igennem. Derefter gør Rammen med Tøjstykkerne en Sidebevæ- 2else. Naalene stikkes atter ind i Tøjet gen- nem dette og saa fremdeles. Naar Naalene er paa Vrangen, gør Rammen baade en Be- vægelse til Siden og lidt opad, saaledes at Naalene, naar de igen stikkes ind i Tøjet, kommer frem paa Retten noget under det sidst frembragte Sting. Rammen bevæges paa den Maade, at den er befæstet til den ene Arm af en Pantograf — et saadant Ap- parat, der benyttes til Kopiering af Tegnin- ger i større eller mindre Maalestok — hvis Kopistitt af Arbejderen føres hen over en mønstret Tegning, paa hvilken Traadenes Gang baade paa Retten og Vrangen er an- givet. Meget Broderi udføres ogsaa paa sær- lige til dette Brug konstruerede Symaskiner, ligesom man iøvrigt ogsaa benytter Broder- maskiner, ved hvilke man ligesom ved Sy- maskinen benytter en Naal med Øje ved den ene Ende, der arbejder med et Traadsystem, medens et andet Traadsystem tilføres fra Spoler. En meget almindelig Handelsvare er de saakaldte paabegyndte Broderier, der er forsynede med paategnet Mønster, og af hvil- ke en mindre Del er syet færdig. Brodfrø er en Slægt af de kurveblomstre- des Familie, af hvilke en Art, X a n t h i u m spinosum, har faaet en overordentlig Be- tydning paa Grund af, at de tornede Blom- sterhoveder, rimeligvis fra Sydamerika, er førte vidt omkring med Faarenes Uld, hvor- ved Planten er blevet et besværligt Ukrudt. Den gør stor Skade, idet Blomsterhovederne kun lader sig fjerne fra Ulden, ved en Kar- bonisering (s. cl.). De kaldes paa Dansk, naar de forekommer i Ulden, sædvanlig Burrer, paa Tysk K 1 e 11 e n. Nogle Steder som f. Eks. i Sydafrika har man af denne Grund maattet indføre særlige Lovbestemmelser med Hensyn til deres Udryddelse. Broget Kobbermalm er et Mineral med 55,5 % Kobber, 16,5 % Jærn og 28 % Svovl. Den forekommer sjælden krystallinsk; paa friske Brudflader er Farven mørk rødbrun, men den anløber let og antager smukke blaa og røde Farver, hvoraf den har sit Navn. Hvor den forekommer sammen med andre Kobber- malme, benyttes den til Udvinding af Kobber. 1 Chiles, Perus og Canadas Kobbergruber er den den vigtigste Kobbermalm; i Skandina- vien træffes den kun i ringe Mængde; i Grøn- land har den været brudt et Par Steder, dog uden større Udbytte. Broglio se Chianti. Brokade kaldes stærke, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -Orna- menter. Det benyttedes tidligere til Huer, Dameklæder, Veste o. 1., men anvendes nu især til Messedragter og andre Kirkeorna- ter, som oftest saaledes at hele Grunden be- staar af Guld og Mønstrene af’Lahn, Sølv, Silke o. 1. De rigere udstyrede Stoffer af denne Slags kaldes ogsaa Fonds d’or. De tilvirkes i Lyon, Paris, Venezia, Qenova, Wien, Beirut og flere Steder. Et lignende Stof er Brocatelle eller Brocade 1, der bestaar af Silke og Bomuld eller under- tiden kun af Bomuld, og som navnlig tilvirkes i Italien til Portierer, Draperier o. 1. Brokadeglas eller Perlemorsglas kal- des en Slags Glas, som fremstilles saaledes, at den endnu plastiske Masse dyppes ned i Glimmerbrokat (se Brokat) og derpaa faar et Overfang af ufarvet Glas, hvorefter den gø- res færdig, eller Genstanden opvarmes, efter