Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Brokadepapir 145 Bromalhydrat at være gjort færdig, i længere Tid til Rød- glødhede, hvorved den bliver opalagtig, uigennemsigtig og forsynes derpaa med et Overfang af ufarvet Glas. Brokadepapir er en Slags farvet Papir, der er forsynet med Guld- og Sølvfigurer. Brokat bruges dels som Betegnelse for for- skellige Bronzefarver eller Bronze- pulvere, dels for de ndf. omtalte Surro- gater for disse. Bronzefarverne bestaar af finmalede Metaller og Metallegeringer og fremkommer i de forskellige Farver og Fin- heder. De fremstilles direkte ved Rivning eller Pulverisering af Metallerne i Metal- stampeværkerne, hvorefter de poleres i sær- lige Polermøller eventuelt sammen med no- get Olie eller efter at være befugtede med en Opløsning af Gummi arabicum, der siden va- skes bort. De forskellige Farver frembringes ,paa forskellig Maade, saaledes ved Anven- delse af Aluminium (»Sølvbronze«), forskel- lige Legeringer af Kobber, forskellige Slags Messing eller Tin- og Antimonlegeringer eller Aluminiumbronze, hvilket sidstnævnte paa Grund af sin smukke Farve og Modstands- dygtighed mod Luftens Paavirkning er sær- lig højt skattet. For yderligere at variere de paa denne Maade frembragte Farver, bliver de saaledes fremstillede Pulvere anløbne, idet man opvarmer dem i aabne enten alene eller under Tilsætning af noget Olie og Eddike. Man kan paa denne Maade fremstille følgende Farver: citron, højgult, orange, brunt, gyldent, karmin/-karmoisin, violet, lilla, rosa, grønt, blaagrønt og blaM- Modsætning til disse saakaldte naturlige Farver kan man ogsaa fremstille en saa- kaldt kunstig Farvning ved at behandle Pul- verne med Opløsninger af Tjærefarvestoffer, de saakaldte Patentbronzer, hvorved man bliver i Stand til at levere alle mulige Farver. Som Surrogater for Bronzefarverne anvendes pulveriseret Glimmer, Glimmer- bro k a t, der har en smuk Metalglans og oftest farves med Anilinfarver, samt forskel- lige kunstigt fremstillede kemiske Forbindel- ser, der for at kunne bruges som Brokat maa bestaa af glinsende Krystalskæl. Af saadanne Forbindelser kan nævnes det ved Sublima- tion af Tin, Svovl, Salmiak og Kviksølv frem- stillede guldlignende Stannisulfid, M u s i v- guld (s. d.), det guldgule Volframnatrium- volframat (Safranbronze), det violette Volframkaliumvolframat (Magnetb ron- z e), det violette, krystalliserede K r o m k 1 o- r i d, det orange krystalliserede B 1 y j o d i d samt det saakaldte Jærnsort, der bestaar af fint fordelt Antimon, som er udfældet af en Opløsning af et Antimonsalt ved Hjælp af Zink. De fleste af disse Surrogater, navnlig ’ flimnierbrokat, staar sig bedre mod Luftens Paavirkning end Bronzefarverne, men har ikke saa stor Dækkraft som disse. Brokat be- nyttes dels i meget fintrevet Tilstand som Malerfarve og kaldes da sædvanlig Bron- zefarver (se ogsaa Bladmetaller), dels i noget grovere Form i Voksdug- og Ta- D.etfabrikationen, til Fremstilling af Brokade- Papir og til Bronzering af støbte Gipsfigurer, nydende Bronze er Bronzefarver ud- rørte i Fernis. Fedtfri Brokat kaldes saadanne Bronzefarver, som er polerede uden Anvendelse af Fedt, og som navnlig finder Anvendelse i Litografien. Meyers JVareleksikon. Brokatelie se Brokade. Brokkeler er den geologiske Betegnelse for stenfrit Ler, der er blevet omlejret, i Reglen ved Tryk af Istidens Isdække, saa det bestaar af Brokker, hvori den oprindelige Lagdeling endnu ofte kan spores. Brokkeler og dermed analoge Leraflejringer anvendes paa flere Ste- der til Teglværksbrug. Brom (Brom; Bromine; Brome; Bromum) er et Grundstof, der findes meget udbredt i Naturen, men dog ingensteds i større Mængde og aldrig i fri Tilstand, men kun i Forbindelse med Metaller, saaledes i Forbindelse med Kalium og Magnium i Hav- vandet, der gennemsnitlig indeholder 0,008 % Brom, og i en Del Mineralkilder, f. Eks. Kreuz- nach. I fri Tilstand danner det ved alminde- lig Temperatur en mørkerødbrun, meget tung Vædske, der ved 00 har en Vægtfylde — 3,187. Det koger ved 63 °, men allerede ved almin- delig Temperatur udvikler det en Mængde røde Dampe, der ligesom selve Stoffet er me- get giftige og har en karakteristisk, stikkende Lugt. I fuldstændig ren Tilstand stivner Bro- met ved 4- 7 °. Det er opløseligt i Vand, Alko- hol, Æter og Kloroform med rødbrun Farve, og den vandige Opløsning indeholder i mættet Tilstand 3,1 % Brom. Fremstillingen af Brom finder nu til Dags hovedsagelig Sted ved Stassfurth og i Nordamerika, paa det første Sted af den fra Oparbejdningen af Stassfur- thexsalteii^, tilbageblivende Moderlud, i Nord- amerika frå den bromholdige Moderlud efter Indvinding af Salt fra forskellige Saltkilder. „Fremstillingen sker paa den Maade, at Brom- nietaUerne sønderdeles ved Tilsætning af frit Klor, hvorved der dannes frit Brom og Klo- rider, idet man enten udvikler Kloret ved Kogning af Brunsten og Saltsyre, eller man benytter, hvad der er bedre, den i Handelen gaaende, flydende Klor, der kan tilsættes i nøje afpasset Mængde. En stor Mængde Brom fremstilles nu ogsaa ad elektrolytisk Vej. Un- der alle Omstændigheder bliver det saaledes frigjorte Brom derpaa afdestilleret og yder- ligere renset. Der produceres aarligt c. 1000 t Brom, hvoraf de to Trediedele fremstilles ved Stassfurth. Det kan kun forsendes i Glas- flasker med tilslebne Glaspropper, da det an- griber baade Metaller og organiske Stoffer og sønderdeler disse; paa Huden frembringer det Brandsaar. Det bliver derfor ofte paa Pro- duktionsstedet omdannet til Fe r r ob r o m i d, der er fast og lettere at forsende, og benyttes i denne Tilstand ved Fabrikationen af de for- skellige Brompræparater, af hvilke navnlig Natriumbromid og Kaliumbromid spiller en stor Rolle i Medicinen og Fotografien. løvrigt finder ogsaa talrige andre Brompræparater Anvendelse i Medicinen og ved Fremstilling af Tjærefarvestoffer. Det i Handelen gaaende Brom indeholder som Regel noget Klor, der kan fjærnes ved Destillation under Tilsætning af noget Kaliumbromid. Ofte findes ogsaa et Indhold af Jod, der kun vanskelig lader sig fjærne, men som ogsaa kun sjældent findes i den fra Stassfurth kommende Vare. Et Ind- hold af organiske Stoffer kan paavises, naar man opløser Brom i Natronlud, hvorved de organiske Stoffer bliver tilbage som Draaber, der lugter af Bromoform. De kan ligeledes bortskaffes ved en fornyet Destillation. Bromalhydrat er et Sovemiddel, der frem- stilles ved at lade Bromdampe indvirke paa 10