Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bromalin
146
Bronze
Alkohol og derefter behandle det afdestille-
rede Produkt med Vand. Det danner farve-
løse, i Vand let opløselige Krystaller, der
smelter ved 53 °, og anvendes i Medicinen ved
Epilepsi.
Bromalin, B r o m y 1, anvendes i Medicinen
som Erstatning for Kaliumbromid. Det frem-
stilles ved Indvirkning af Ætylbromid paa
vinaandig Formin og danner farveløse, i Vand
opløselige Krystaller.
Bromarnid, Tribromanilinhydrobromid, an-
vendes som nerveberoligende Middel. Det
danner farveløse Krystaller, der er uopløse-
lige i Vand og kold Alkohol, og som smelter
ved 119°.
Bromammonium se Ammoniumbromid.
Bromarekolin se Arekanødder.
Bromat, B r o m a s, er Betegnelsen for
bromsure Salte, Salte af en Syre, der
bestaar af Brom, Ilt (Surstof) og Brint (Vand-
stof). Medens Syren selv kun har rent teore-
tisk Interesse, har nogle af dens Salte været
foreslaaet anvendte til Fremstilling af Tænd-
stikker, navnlig de saakaldte hovedløse Tænd-
stikker, der dog ingen Betydning har faaet.
Brombrinte, Br omvandstof, H y d ro-
bro m s y r e (Bromwasserstof; Hy-
dro b r o m i c acid; Acide hydrobro-
ni i q u e), A c i d u m h y d r o b r o m a t u m,
benævnes i Almindelighed en vandig Opløs-
ning af den luftformige Brombrinte, i Reglen
indeholdende 10 %. Den fremstilles ved Ind-
virkning af Brom paa amorft Fosfor og Vand,
hvorefter Blandingen destilleres. Den anven-
des i Medicinen mod nervøse Lidelser og til
Pensling i Halsen ved Difteritis. Præparatet
bliver let gult ved Lysets Indvirkning og maa
derfor opbevares i mørkegule eller brune
Glas. En Gulfarvning, der skyldes frigjort
Brom, kan hæves ved draabevis Tilsætning
af Svovlsyrlingvand og paafølgende Destilla-
tion.
Brombær, Brambær (Brombeeren;
Blackberries, Brambles; Fruits
de r o n c e), er Frugterne af Rub us f r u c-
ticosus og flere andre Arter Klynger,
der er en i hele Europa forekommende Busk-
vækst, som i Danmark og Norge især vokser
i Udkanter af Skove og som Markhegn. Frug-
ten, Brombærret, Frue tus eller Baccæ
R u b i f r u c t i c o s i, er en sortviolet Fler-
foldsfrugt, hvis Smaafrugter, der er Stenfrug-
ter, sidder paa en hvid, takformet Frugtbund,
der medfølger ved Afplukningen, som i Reg-
len kan foretages i Begyndelsen af September.
Smagen af Bærrene er noget forskellig, snart
sødlig, snart mere syrlig, Saften er sortrød
og indeholder foruden Farvestof Sukkerstof,
Æblesyre og Salte af denne. Frugterne kan
anvendes til Fremstilling af Vin og til Farv-
ning af røde Vine, og har været brugte i
Medicinen ved Febersygdomme. Saften tilbe-
redes til Husholdningsbrug, ved at Bærrene
knuses, hvorefter den udpresses og hensættes
nogle Dage; den gives da et Opkog og filtre-
res efter Afkøling. 7 Dele af den filtrerede
Saft koges derpaa med 13 D. Melis, afkøles og
hældes paa tørre, rene Flasker, der proppes
med i Vand udkogte og derpaa tørrede Prop-
per. Et Afkog af Bladene bruges i Medicinen
som urindrivende Middel.
Bromeliatrævler se An anash amp.
Bronietuni er den latinske Betegnelse for
Bromider, brom brintesure Salte.
B. ammonieum — Ammoniumbromid.
— B. arecolinicum se Arekanødder. —
B. argentieum = Søl vbr omid. — B. chi-
nieum se Kinin. — B. eoffeieum se Kof-
fein. — B. ferrosum — Ferrobromid, -
B. homatropieum ■= Homatropinbro-
ni i d. — B. hydrargyrieum — M e r k u ri-
bro m i cl, — B. kalieum — K a 1 i u m b r o-
m i d.'— B. lithieum = L i t i u m b r o m i d. —
B. magnesieum — Magniumbromid. -
B. natrieum = Natrium bromid. — 13.
strontieum —. S t r o n t i u m b r o m i d. — B.
zincicum = Zinkbromid.
Bromhomatropin se Homatropinbro-
m i d.
Bromider se B r om e t um.
Bromipin er et Lægemiddel, der bestaar af
Brom (10 %), opløst i Sesamolie, og som an-
vendes ved Nervesygdomme.
Bromjærn se Ferrobromid.
Bromkalium se Kaliumbromid.
Bromkinin se Kinin.
Bromkviksølv se M e r c u r i b r o m i d.
Bromlitium se L i t i u m b r o m i d.
Bromnatrium se N a t r i u m b r o m i d.
Bromoform, T r i b r o m m e t a n, er en
farveløs Vædske, hvis Lugt og Smag minder
om Kloroform. Den er tungt opløselig i Vand,
men opløses let i Alkohol og Æter. Den al-
mindelige Handelsvare indeholder c. 4 % Al-
kohol og har en Vægtfylde —■ 2,829—2,833.
medens Vægtfylden af den rene Bromoform
er 2,905. Den fremstilles i Reglen ved De-
stillation af en Blanding af Klorkalk og Vand,
hvortil er sat Acetone os Kaliumbromid, og
bruges i Medicinen mod Kighoste hos Børn og
som Bedøvelsesmiddel til Dyr. Den maa op-
bevares paa et køligt Sted, udelukket fra
Lyset.
Bromokol er et brunligt Pulver uden Lugt
og Smag, der fremstilles ved Indvirkning af
Brom paa Garvesyre Gelatine og bruges
som nerveberoligende Middel.
Bromol, Trib romf enol, er et hvidt
Krystalpulver, der opløses i Alkohol men ikke
i Vand og smelter ved 95". Det anvendes
som Antiseptikum, ogsaa til indvendig Brug.
Bromopyrin er en bromholdig Antipyrinfor-
bindelse, der anvendes som antiseptisk Anti-
pyretikum. Det danner naaleformede Kry-
staller, der er letopløselige i Alkohol men
næsten uopløselige i koldt Vand og smelter
ved 114°.
Bromstrontium se S tr on t i umb r o m i d.
Bromsure Salte se B r o m a t e r.
Bromsølv se Sølvbromid.
Bromural, Monobromisovaleriatiylurinstof,
er et hvidt, lidt bittert smagende Krystal-
pulver, der er opløseligt i Alkohol og Æter
men ikke i koldt Vand, og som smelter ved
147—-149°. Det benyttes som Middel mod
nervøs Søvnløshed, Søsyge og Kighoste,
Bromvandstof se Brombrinte.
Bromyl se B r o m a 1 i n.
Bromæter, Bromætyl, se Æ t y 1 b r b-
m i d.
Bromætylen se Ætylenbromid.
Bronze er en Fællesbetegnelse for en Del
forskellige Kobberlegeringer, af hvilke de
egentlige Bronzer bestaar af Kobber og Tin,
undertiden tillige med Tilsætning af Zink samt
ofte ogsaa mindre Mængder Bly, Mangan.
Nikkel, Jærn, Antimon, Arsen og Fosfor. Man
liar imidlertid ogsaa Kobberlegeringer, som