Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bronze 147 Bronze uden at indeholde Tin gaar under Navnet Bronze, især Aluminiumbronze og Mangan- bronze, der vil blive omtalte nedenfor. De egentlige Bronzer danner guldgule til rødgule Metallegeringer, der er kornede paa Brud- fladen, og som er stærkt glinsende paa en glat poleret Overflade. Fremfor det rene Kob- ber besidder disse Legeringer den Fordel, at de er lettere at smelte og støbe, har en større Haardhed og Elasticitet, lettere modtager en smuk Politur og ofte er i Besiddelse af en meget smuk Klang. Samtidig er de til Gen- gæld ikke saa strækkelige som Kobberet og tillige mere skøre. Bronzerne egner sig der- for mindre godt for mekanisk Bearbejdning i fast Tilstand, men har navnlig Betydning i Støberiet, hvorved deres Letsmeltelighed, 786—900 °, og deres Egenskab at udfylde rormen godt er af stor Værdi. Fremstillingen af Bronzerne sker ved Sammensmeltning af Metallerne i en Digel eller paa Hærden af en Flammeovn paa den Maade, at man først smelter Kobberet og derpaa tilsætter Tin og eventuelt andre Metaller, idet man i Forvejen har sammensmeltet disse med Tinnet og un- dertiden dette igen med en Del af Kobberet. Blandt de egentlige Bronzer skelner man efter Antallet af de Metaller, som det indeholder^- mellem binære Bronzer, der kun inde-/ holder Kobber og Tin, ternære og kva- ternær e Bronzer, der indeholder hdt hen- holdsvis 3 eller 4 Metaller. De vigtigstø af de almindelige Tinbronzer er Kanonbronze, der nu kun ganslf&<ii.hd-f tagelsesvis anvendes til Støbning af Kanon^ da disse fremstilles af Staal, indeholder sæd- vanlig 90—91 % Kobber samt 10—9 % Tin. Det har vist sig, at man kan forøge saadan Bronzes Styrke, Sejhed og Haardhed betyde- ligt, n.aar den deraf færdigstøbte Genstand strækkes ud over Elasticitetsgrænsen, hvor- ved den faar lignende Egenskaber som Staal. Bronzer, der er behandlede paa denne Maade, kaldes derfor undertiden Staalbronze dier, efter Opfinderen af Fremgangsmaaden, Uchatiusbronze. Klokkebronze eller Klokke metal indeholder sædvanlig 80—78 % Kobber og 20 --22 % Tin, men Forholdet mellem Kobber og Tin forandres dog undertiden saaledes, at 1'inholdigheden stiger betydeligt, hvilket imid- lertid virker i høj Grad skadeligt paa Klangen, der bliver smukkest ved et Indhold af 20 % Tin og en fuldstændig Fraværelse af andre Metaller. Navnlig er det en Misforstaaelse, at en Tilsætning af Sølv skulde forbedre Klan- sen, og de gamle Kirkeklokker, man har un- dersøgt, har ogsaa vist sig kun at indeholde et ubetydeligt Spor af Sølv, saaledes at de til dette Brug indsamlede Penge øjensynligt maa være havnede andetsteds end i Smeltediglen. Gongoner, Tamstams, o. 1. skaalformede Instrumenter fremstilles sædvanlig ogsaa med et Indhold af 20 % Tin og udsmedes ved netop begyndende Rødglødhede. Spejlbronze skal være meget haard og maa kunne modtage en smuk Politur, hvorfor den fremstilles med et Tinindhold af 28—35 %, ofte med Tilsætning af noget Nikkel, som for- øger Haardheden. Den benyttes hovedsagelig tii Fremstilling: af Hulspejle til optiske Appa- rater. Medaljebronze, der skal kunne præ- ges i kold Tilstand, maa af denne Grund inde- holde meget Kobber og faar derfor en Tilsæt- ning af højst 5 % Tin. Mange Medaljer frem- stilles imidlertid ogsaa af rent Kobber, der efter Prægningen bruneres, d. v. s. behandles i et Bad af Spanskgrønt, Salmiak og Eddike, hvorved der paa Overfladen frembringes et tyndt Lag af det bronzeiarvede Kuprooxyd. Møntbronze er en ternær Bronze, idet den foruden Kobber og Tin indeholder Zink. Den i Danmark til Kobberpenge benyttede Bronze bestaar saaledes af 95 % Kobber, 4 % Tin og 1 % Zink, medens f. Eks. den tyske bestaar af 96 % Kobber, 3 % Tin og 1 % Zink. Statuebro n ze eller Kunst bronze benyttes til Fremstilling af Statuer, Basrelief- fer, Medaljer o. 1. Den fremstilles i meget vekslende Sammensætning, idet Kobberind- holdet varierer mellem 73 og 90 %, Tinind- holdet mellem 8 og 3 %, men samtidig findes en Tilsætning af 3—17 % Zink, indtil 3 % Bly ofte tillige en ringe Mængde Jærn, der giver Bronzen en bleg Tone. Det er saaledes i Almindelighed en kvaternær Bronze, i hvil- ken Zinken tilsættes for at frembringe en haard og glansfuld Patina og Blyet for at gøre Bronzen mere letflydende og tæt, lige- som den ogsaa letter Ciseleringen, der fore- tages efter Støbningen. Tilsætningen af Zink ■^^føyrigt naturligvis ogsaa den Betydning Si. ^ré''<^egeringen billigere. Som Eksempel paaxen Sr^uebronze, der skal have særlig gode Egenskaber, den saakaldte Normal- bro n z eVkin nævnes 86,67 % Kobber, 6,67 %'.Tin,--3,33 /p Bly og 3,33 % Zink. Af lig- nende Sammensætning er Bronzerne i de an- tiW'BrdTfzestatuer, idet man kun fra de aller- ældste Tider kender Anvendelsen af binære Bronzer. M a s k i n b r o n z e finder Anvendelse i Maskiner, dels hvor det kommer an paa at midgaa Jærn for ikke at faa dannet Rust, saa- ledes i forskellige Pumper, Skibsskruer o. 1., dels ved Pander til Aksellejer, hvor det er af Vigtighed, at Akslen ikke slides, idet man dog samtidig ikke vil have Lejet slidt altfor hur- tigt, saa at- dette skal være noget, men ikke meget blødere end Akslen. Maskinbronze gaar i Reglen i Handelen under Navn af Metal, der ogsaa bruges som Benævnelse for Rød- gods, se ndf. Som Eksempel paa forskellige Slags Maskinbronze, hvis Sammensætning veksler meget efter Anvendelsen, kan nævnes Ventiler, Haner og Pumpecylindre med 85,4 % Kobber, 11,7 % Tin og 2,9 % Zink; Aksel- lejer til Jærnbanevognhjul 79 % Kobber, 8 % Tin, 5 % Zink og 8 % Bly, Rør og Plancher til disse til Lokomotivbrug 92,1 % Kobber, 5,9 % Tin og 2 % Zink. Naar der indtræder mere Zink end Tin i Legeringen, kaldes denne som Regel Rødgods, der f. Eks. kan have føl- gende Sammensætning: til Lokomotivpander 89 % Kobber, 8,5 % Zink og 2,5 % Tin, Rød- gods til Statuer 83 % Kobber, 14 % Zink, 2 % Tin og 1 % Bly. Stiger Zinkindholdet yder- ligere til over 20 %, kaldes Legeringen Mes- sing (s. d.), der ogsaa undertiden bruges bl. a. til Fremstilling af Statuer. Fosforbronze kaldes Bronze, til hvil- ken der er tilsat Fosfor, der gør Bronzen mere elastisk, haard og letflydende, saa at den staar sig bedre mod kemiske Indvirkninger, idet Fosforet fjerner de Oxyder af Kobber og Tin, som dannes under Bronzens Smeltning, og som ved at forblive i Bronzen gør denne tyk- 10*