Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bronze 148 Bronzerede Varer flydende og forringer dens Styrke og Sejhed. Det tilsættes som Regel i Form af Fosfor- kobber med et Indhold af indtil 10 % Fosfor, men en Del af dette forflygtiges, idet det for- ener sig med de nævnte Oxyders Ilt. Som Eksempel paa Sammensætninger af Fosfor- bronze kan nævnes: til Pandelejer i Lokomo- tiver og Dampmaskiner 78 % Kobber, 10 % Tin og 10' % Bly, til Haner 88 % Kobber og 10 % Tin, til hvilke Legeringer der ved Frem- stillingen sættes 2 % Fosforkobber med et Indhold af 5 % Fosfor. Som man ser, bliver saaledes Indholdet af Fosfor i den færdige Legering grumme ringe. En Del af, hvad der gaar i Handelen under Navn af Fosforbronze, indeholder endog slet intet Fosfor, men er fremstillet under Anvendelse af meget oxyd- frit Kobber. Siliciumbronze er Bronze med et ringe Indhold, sædvanlig 0,02—0305 %, Sili- cium, der har en lignende Virkning som Fos- for. Det finder navnlig Anvendelse til Tele- graf- og Telefontraade og overjordiske Led- ningstraade til elektriske Sporvogne, ofte un- der Navn af Kobberbronze, men maa til dette Brug kun indeholde Spor af Silicium, da en større Mængde af dette Stof virker skade- ligt paa den elektriske Ledningsevne. Al an- dre Bronzer kan nævnes Aluminium- bronze, se Aluminium. En særlig aluminium- hol dig Bronze er den saakaldte Cowles’ Bronze, der bestaar af 88 % Kobber, 10 % Aluminium og 2 % Silicium, og som benyttes til Støbning af mindre Kunstgenstande. Man- ganbronze bestaar af Kobber og Mangan, hvilket sidstnævnte Metal baade forøger Haardheden og Styrken samt frembringer en lignende Rensning for Oxydindhold som Fos- for og Silicium. Paa Grund af Manganets Kostbarhed har denne Legering tidligere ikke fundet udstrakt Anvendelse, lige saa lidt som den saakaldte Sølvbronze, der bestaar af Kobber, Mangan og Zink, og som skulde tjene som Erstatning for Nysølv. Bronze har alle- rede været kendt i de allerældste Tider og benyttet til Fremstilling af Kunstgenstande, Vaaben og Husgeraad, og hvor stor Færdig- hed man har haft i at behandle denne Lege- ring, viser sig bl. a. derved, at et saa stort Arbejde som Kolossen paa Rhodes var støbt af Bronze. Som bekendt overtrækker Bronze- genstande sig med en saakaldt Patina, naar de udsættes for Luftens Paavirkning, hvilken Patina bestaar af et tyndt Lag af Forbindel- ser af Kobber med Kulsyre og Vand. For at denne Patina skal blive saa smuk, ensformet o£ glinsende som muligt, maa Bronzen kun indeholde lidt Zink og maa navnlig være fuld- stændig fri for Arsen, der bevirker, at Bron- zen meget hurtig bliver sort. Metaller, der skal bruges til Fremstilling af Statuebronze, bør derfor i Forvejen omhyggeligt undersøges for et muligt Indhold af Arsen. Patinaen træffes som Regel kun paa gamle Statuer, og det er sandsynligt, at Grunden til den Vanske- lighed, hvormed den fremkommer paa mo- derne Kunstværker, bl. a. navnlig er at søge deri, at Luften i de større Byer nu til Dags er saa opfyldt af fine Partikler, navnlig stam- mende fra Røgen fra de mange Skorstene, idet disse Smaapartikler sætter sig fast paa Bron- zen og dels beskytter den mod Luftens Paa- virkning, dels gør den ujævn. Ad kunstig Vej kan en saadan Patina fremstilles ved Behand- ling af vedkommende Genstand med fortyndet Eddike, Spanskgrønt og Salmiak, men det er overordentlig vanskeligt og kræver lang Tid paa denne Maade at frembringe et virkelig smukt og fastsiddende Overtræk. Bronzeblaat og Bronzebrunt kaldes nogle Farver, der navnlig benyttes i Buntpapir- fabrikationen, og som fremstilles ved til. en Opløsning af Blaatræekstrakt at sætte noget Indigoopløsning eller en Opløsning af et blaat Tjærefarvestof og derpaa ved Tilsætning af en Opløsning af Ferrosulfat udfælde den til- svarende. Lakfarve. De saaledes fremstillede Lakker har sædvanlig en bronzeagtig Glans og benyttes navnlig til Fremstilling af det i flere metalliske Farver spillende Papir. Bronzefarver se Brokat. Bronzegrønt se Kromgrønt. Bronzepulver se B r o k a t. Bronzerede Varer betegnede oprindelig kun saadanne Metalgenstande, navnlig af Zink, Tin, Jærn eller Kobber, som man paa en eller anden Maade havde givet Udseende af Bronze, men bruges nu ogsaa om Varer, navnlig af Træ, Gips e. 1., som man har givet Udseende af et eller andet, ligegyldig hvilket Metal. Bronzeringen, kan for Jærns og Zinks Ved- kommende udføres ad elektrolytisk Vej, idet den Genstand, der skal bronzeres, nedsænkes i en varm Opløsning, der f. Eks. kan bestaa af 10 Dele Kaliumkarbonat, 2 D. Kupriklorid, 1 D. Stannoklorid og 1 D. Kaliumcyanid, hvilken Vædske sættes i Forbindelse med Elektrici- tetskildens positive Pol, medens den Genstand, der skal bronzeres, danner den negative Pol. Ved at variere Mængdeforholdet mellem Kob- ber- og Tinsaltet kan man frembringe forskel- lige Farver af den udfældede Bronze. Som nævnt under Bronze kan man ogsaa behandle Kobber med en. Opløsning af Spanskgrønt, Salmiak og Eddike, hvorefter det derved dan- nede Overtræk præges fast ved Hjælp af Prægemaskinen. Foruden ved denne egentlige Bronzering fremstilles ogsaa mange bronze- rede Varer paa den Maade, at vedkommende Genstand overtrækkes med et Klæbemiddel og derpaa bestrøs med forskellige farvede Bron- zepulvere, se Brokat. Man kan ogsaa i For- vejen udrøre Metalpulveret med et Bindemid- del, navnlig Lak eller Gummi, og male det paa vedkommende Genstand, men man op- naar derved ikke en saa smuk Metalglans, som naar det tørre Metalpulver strøs paa den i Forvejen fugtede Genstand. For at beskytte det dannede Bronzeovertræk mod Luftens Indflydelse kan man forsyne den færdige Gen- stand med et Overtræk af en fuldstændig farveløs Lak, bedst Celluloidlak, hvilken Frem- gangsmaade dog f. Eks. ikke behøver at an- vendes, naar man til Bronzeringen har be- nyttet Aluminiumspulver eller Affaldet af ægte Bladguld eller Bladsølv. Er Genstanden af Træ, Gips e. 1. sugende Materiale, maa den først behandles med en Limopløsning eller en Oliefarve, medens Metaller før Bronzeringen faar en ganske tynd Oliefarvegrunding eller kun et tyndt Lag Lak. En Jærnimitation kan fremstilles ved, at vedkommende Genstand stryges gentagne Gange med en Farve, be- staaende af Grafit og Fernis, hvorefter man, inden det sidste Overtræk er blevet fuldstæn- dig tørt, bestrør det med et ganske tyndt Lag Aiuminiumsbronze. Gipsgenstande kan man i samme Hensigt enten indrive med slemmet