Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bronzeresalt
149
Brunel
Grafit eller male dem med en sort Farve og
derpaa paastryge en ganske tynd Blanding af
Grafit og Vand samt, inden denne er ganske
tør, indgnide de fremspringende Steder paa
Genstanden med Bronzepulver. Som Binde-
middel for Bronzepulveret paa Porcellæn og
Glas kan bruges en Vandglasopløsning, saa-
ledes at man efter at have paaført Bronze-
pulveret opvarmer Genstanden stærkt, hvor-
ved Bronzepulveret kommer til at hæfte me-
get fast. Se ogsaa brunerede Varer.
Bronzeresalt se Brunering.
Brosme. Brosmius brosme, er en Torske-
fisk, der lever paa dybt Vand, i Almindelig-
hed 100—200 m, i det nordlige Atlanterhav, og
som spiller en vigtig Rolle i det vestnorske
Fiskeri, idet den benyttes til Fremstilling af
Klipfisk, ligesom man af Leveren faar en for-
trinlig Tran. Det er en temmelig stor, 60—90
cm lang Fisk med brun Ryg, graahvid Bug og
kun en enkelt Ryg- og Gatfinne.
Brosten kaldes saadanne mer eller mindre
omhyggelig tilhuggede Sten, som benyttes til
Brolægning, og som, hyppigere end paa almin-
delige Landeveje, finder Anvendelse paa Ga-
der i Byer. Materialet, hvoraf Brosten hug-
ges, er i Udlandet ofte haard Sandsten, Basalt
o. s. v., i Danmark og Norge sædvanlig Gra-
nit. Nogle Steder i Danmark benyttes.Sten,
oDfiskede i Søen, eller Marksten; i København1
og de fleste større Provinsbyer benyttes Gra-
nit, udsprængt af Klippe. Den største Mængde
Brosten af sidstnævnte Materiale indføres til
Danmark i færdighugget Tilstand fra Sverige^
forholdsvis smaa Partier leverer BornholpV
Brosten har sædvanlig nogenlunde retvinKre^
parallelopipedisk Form; den øverste Flade
paa dem, »H o v e d e t«, og de dette nærmest
liggende Dele af Sidefladerne hugges med
større Omhu end deres øvrige Partier. Den
nedadvendende Flade, »Roden«, er ogsaa i
Almindelighed noget mindre end Hovedet.
Brosten til Kørebanebefæstelse har sædvan-
lig en Højde af 18—22 cm, en Bredde af 10—13
cm og en Længde, der er 1,5—2 Gange Bred-
den, men skal Brosten sættes paa et fast Un-
derlag, f. Eks. Beton, kan deres Højde dog
indskrænkes til 9—10 cm. Efter Tilhugnin-
gens Godhed skelner man mellem 1. Sorts
og 2. S o r t s, sjældnere ogsaa 3. Sorts Bro-
sten. Undtagelsesvis anvendes Brosten med
en endnu omhyggeligere Tilhugning end 1.
Sorts; de kaldes ofte »ekarrerede« eller
»engelsk behuggede«, men ligesaa om-
hyggeligt tilhuggede Sten benyttes ogsaa
udenfor England. Fortovssten har om-
trent kubisk Form med 10—13 cm Sidelinie.
Ganske uregelmæssigt formede, ofte forskel-
ligt farvede Sten med nogenlunde plan Over-
flade benyttes til den s. k. Mosaikbro-
lægning paa Fortove.
Brouilly se Bourgognevine.
Broussonetiafibre se Papirmorbærtræ.
Brownhemp kaldes den mørkeste og billig-
ste Manilahamp; den forekommer kun sjæl-
dent i de bedre Sorter Manilahamp, slet ikke
1 de allerfineste Sorter.
Brown Paper, en Slags engelsk, brunt, me-
get stærkt Pakpapir, der navnlig benyttes til
Indpakning af Metal- og Manufakturvarer.
Brown Stone Ware er den engelske Beteg-
nelse for simpelt Stentøj, der sædvanlig er
saltglaseret, og som navnlig fremstilles i Sve-
11Re> Frankrig, Østrig og Tyskland (f. Eks. i
Rhinegnene og ved Bitterfeld). Betegnelsen
bruges særlig om saltglaserede Rør og for-
skellige Apparater til Brug i den kemiske In-
dustri, og af disse fremstilles saltglaserede
Rør nu ogsaa i Danmark.
Bruchsal se Badensiske Vine.
Brucin, C a n i r a m i n, V o m i c i n, er et i
Rævekager og Ignatiusbønner indeholdt gif-
tigt Alkaloid. Det danner farveløse, tavlefor-
mede Krystaller, som let opløses af Alkohol
og Æter, vanskeligere af Vand (1 Del i 320
D.). Med Salpetersyre eller salpetersyrehol-
dig Svovlsyre danner det en blodrød Opløs-
ning, der efterhaanden bliver gullig. Det an-
vendes undertiden i Medicinen i Stedet for
Stryknin og blandet med Mel e. 1. som Gift
for skadelige Dyr.
Brud betegner Udseendet af den Brudflade,
der forekommer ved et Legemes Sønderbryd-
ning. Visse Legemer, en Del Mineraler, er
saa let spaltelige, saa der vanskelig kan frem-
komme noget egentligt »Brud« (se Spalte-
lighed), som f. Eks. Kalkspat og Blyglans.
Ved andre Mineraler, sammenvoksede Mine-
eller organiserede Legemer, hvor Spalteligde-
ralindivider (Aggregater), amorfe Legemer
den efter plane Flader er ringe, opstaar det
egentlige Brud, idet Brudfladen paa saa mange
Punkter gaar over fra en Spalteflade til en
anden, saa denne tilsidst næppe er synlig. Ef-
ter Brudfladens Form benævner man Bruddet:
m u s 1-e t, j n t eller ujævnt. Selve Fla-
den kan værø'^ glat, splintret3 jord-
agtig eller t'O<ket. Muslet Brud er
,Navnet paa krumfladede Brud paa Grund af
déte^Lighed med en Milslingskal. Det findes
Grad ved Bjergkrystal,
Flint og” andre sprøde, homogene Legemer.
Det muslede Brud er hyppigt glat, men kan
vise Overgang til splintret Brud, f. Eks. ved
nogle Flintarter. Jordagtigt Brud findes
navnlig ved løst sammenhængende fintkornede
Stenarter som Kridt og Ler. Her er Brud-
fladen ligesom støvet at føle paa. Takket
Brud findes kun ved de strækkelige, seje
Metaller som Jærn, Kobber, Sølv, Quid og
Platin. Jævnt Brud nærmer sig en plan-
Flade, medens ujævnt Brud viser For-
dybninger og Forhøjninger paa Brudfladen.
Er Aggregaterne udviklede særlig i en bestemt
Retning, d. v. s. er de t r a a d e d e eller
stænglede, bliver Bruddet af samme Art.
Findes der imellem de enkelte Mineralindivi-
der smaa eller større Mellemrum, faar man
bladet Brud o. s. v.
Brudbelastning se Materialprøver.
Brugd se Hajer.
Brugeres Krudt er et af Ammoniumpikrat og
Salpeter bestaaende røgsvagt Krudt.
Brumatalim eller L a r v e 1 i in kaldes for-
skellige klæbrige Blandinger, der bruges til
at stryge paa Træer, sædvanlig i Form af en
smal Ring rundt om Stammen, c. 1 m over
Jorden, for at forhindre forskellige Larver fra
at krybe op i Træet. Man maa til en god
Vare stille den Fordring, at den beholder sin
Klæbrighed udsat for Regn og Sol, og man
benytter derfor sædvanlig Harpiks, der er
smeltet sammen med Svinefedt og Rapsolie,
undertiden med Tilsætning af Terpentin, Tjære
eller Tran.
Brunei eller P r u n e 1 er et svært, tæt væ-
vet, kipret Uldstof, som dog ofte har Kæde
eller Islæt af Bomuldsgarn eller Hørgarn og