Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bronzeresalt 149 Brunel Grafit eller male dem med en sort Farve og derpaa paastryge en ganske tynd Blanding af Grafit og Vand samt, inden denne er ganske tør, indgnide de fremspringende Steder paa Genstanden med Bronzepulver. Som Binde- middel for Bronzepulveret paa Porcellæn og Glas kan bruges en Vandglasopløsning, saa- ledes at man efter at have paaført Bronze- pulveret opvarmer Genstanden stærkt, hvor- ved Bronzepulveret kommer til at hæfte me- get fast. Se ogsaa brunerede Varer. Bronzeresalt se Brunering. Brosme. Brosmius brosme, er en Torske- fisk, der lever paa dybt Vand, i Almindelig- hed 100—200 m, i det nordlige Atlanterhav, og som spiller en vigtig Rolle i det vestnorske Fiskeri, idet den benyttes til Fremstilling af Klipfisk, ligesom man af Leveren faar en for- trinlig Tran. Det er en temmelig stor, 60—90 cm lang Fisk med brun Ryg, graahvid Bug og kun en enkelt Ryg- og Gatfinne. Brosten kaldes saadanne mer eller mindre omhyggelig tilhuggede Sten, som benyttes til Brolægning, og som, hyppigere end paa almin- delige Landeveje, finder Anvendelse paa Ga- der i Byer. Materialet, hvoraf Brosten hug- ges, er i Udlandet ofte haard Sandsten, Basalt o. s. v., i Danmark og Norge sædvanlig Gra- nit. Nogle Steder i Danmark benyttes.Sten, oDfiskede i Søen, eller Marksten; i København1 og de fleste større Provinsbyer benyttes Gra- nit, udsprængt af Klippe. Den største Mængde Brosten af sidstnævnte Materiale indføres til Danmark i færdighugget Tilstand fra Sverige^ forholdsvis smaa Partier leverer BornholpV Brosten har sædvanlig nogenlunde retvinKre^ parallelopipedisk Form; den øverste Flade paa dem, »H o v e d e t«, og de dette nærmest liggende Dele af Sidefladerne hugges med større Omhu end deres øvrige Partier. Den nedadvendende Flade, »Roden«, er ogsaa i Almindelighed noget mindre end Hovedet. Brosten til Kørebanebefæstelse har sædvan- lig en Højde af 18—22 cm, en Bredde af 10—13 cm og en Længde, der er 1,5—2 Gange Bred- den, men skal Brosten sættes paa et fast Un- derlag, f. Eks. Beton, kan deres Højde dog indskrænkes til 9—10 cm. Efter Tilhugnin- gens Godhed skelner man mellem 1. Sorts og 2. S o r t s, sjældnere ogsaa 3. Sorts Bro- sten. Undtagelsesvis anvendes Brosten med en endnu omhyggeligere Tilhugning end 1. Sorts; de kaldes ofte »ekarrerede« eller »engelsk behuggede«, men ligesaa om- hyggeligt tilhuggede Sten benyttes ogsaa udenfor England. Fortovssten har om- trent kubisk Form med 10—13 cm Sidelinie. Ganske uregelmæssigt formede, ofte forskel- ligt farvede Sten med nogenlunde plan Over- flade benyttes til den s. k. Mosaikbro- lægning paa Fortove. Brouilly se Bourgognevine. Broussonetiafibre se Papirmorbærtræ. Brownhemp kaldes den mørkeste og billig- ste Manilahamp; den forekommer kun sjæl- dent i de bedre Sorter Manilahamp, slet ikke 1 de allerfineste Sorter. Brown Paper, en Slags engelsk, brunt, me- get stærkt Pakpapir, der navnlig benyttes til Indpakning af Metal- og Manufakturvarer. Brown Stone Ware er den engelske Beteg- nelse for simpelt Stentøj, der sædvanlig er saltglaseret, og som navnlig fremstilles i Sve- 11Re> Frankrig, Østrig og Tyskland (f. Eks. i Rhinegnene og ved Bitterfeld). Betegnelsen bruges særlig om saltglaserede Rør og for- skellige Apparater til Brug i den kemiske In- dustri, og af disse fremstilles saltglaserede Rør nu ogsaa i Danmark. Bruchsal se Badensiske Vine. Brucin, C a n i r a m i n, V o m i c i n, er et i Rævekager og Ignatiusbønner indeholdt gif- tigt Alkaloid. Det danner farveløse, tavlefor- mede Krystaller, som let opløses af Alkohol og Æter, vanskeligere af Vand (1 Del i 320 D.). Med Salpetersyre eller salpetersyrehol- dig Svovlsyre danner det en blodrød Opløs- ning, der efterhaanden bliver gullig. Det an- vendes undertiden i Medicinen i Stedet for Stryknin og blandet med Mel e. 1. som Gift for skadelige Dyr. Brud betegner Udseendet af den Brudflade, der forekommer ved et Legemes Sønderbryd- ning. Visse Legemer, en Del Mineraler, er saa let spaltelige, saa der vanskelig kan frem- komme noget egentligt »Brud« (se Spalte- lighed), som f. Eks. Kalkspat og Blyglans. Ved andre Mineraler, sammenvoksede Mine- eller organiserede Legemer, hvor Spalteligde- ralindivider (Aggregater), amorfe Legemer den efter plane Flader er ringe, opstaar det egentlige Brud, idet Brudfladen paa saa mange Punkter gaar over fra en Spalteflade til en anden, saa denne tilsidst næppe er synlig. Ef- ter Brudfladens Form benævner man Bruddet: m u s 1-e t, j n t eller ujævnt. Selve Fla- den kan værø'^ glat, splintret3 jord- agtig eller t'O<ket. Muslet Brud er ,Navnet paa krumfladede Brud paa Grund af déte^Lighed med en Milslingskal. Det findes Grad ved Bjergkrystal, Flint og” andre sprøde, homogene Legemer. Det muslede Brud er hyppigt glat, men kan vise Overgang til splintret Brud, f. Eks. ved nogle Flintarter. Jordagtigt Brud findes navnlig ved løst sammenhængende fintkornede Stenarter som Kridt og Ler. Her er Brud- fladen ligesom støvet at føle paa. Takket Brud findes kun ved de strækkelige, seje Metaller som Jærn, Kobber, Sølv, Quid og Platin. Jævnt Brud nærmer sig en plan- Flade, medens ujævnt Brud viser For- dybninger og Forhøjninger paa Brudfladen. Er Aggregaterne udviklede særlig i en bestemt Retning, d. v. s. er de t r a a d e d e eller stænglede, bliver Bruddet af samme Art. Findes der imellem de enkelte Mineralindivi- der smaa eller større Mellemrum, faar man bladet Brud o. s. v. Brudbelastning se Materialprøver. Brugd se Hajer. Brugeres Krudt er et af Ammoniumpikrat og Salpeter bestaaende røgsvagt Krudt. Brumatalim eller L a r v e 1 i in kaldes for- skellige klæbrige Blandinger, der bruges til at stryge paa Træer, sædvanlig i Form af en smal Ring rundt om Stammen, c. 1 m over Jorden, for at forhindre forskellige Larver fra at krybe op i Træet. Man maa til en god Vare stille den Fordring, at den beholder sin Klæbrighed udsat for Regn og Sol, og man benytter derfor sædvanlig Harpiks, der er smeltet sammen med Svinefedt og Rapsolie, undertiden med Tilsætning af Terpentin, Tjære eller Tran. Brunei eller P r u n e 1 er et svært, tæt væ- vet, kipret Uldstof, som dog ofte har Kæde eller Islæt af Bomuldsgarn eller Hørgarn og