Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brunelier 150 Brunkul undertiden Silkekæde. Det er sædvanlig væ- vet i 5traadet Atlas af stærkt tvundet Kæde- garn og Islæt af utvundet Kamuldsgarn og bruges navnlig til Damefodtøj, Halsbind o. 1. Bruneller se Blommer. Brunerede Varer, undertiden ogsaa kaldt bronzerede Varer, er Metaller, navnlig Jærn og Kobber, der ved en særlig Behand- ling har faaet et beskyttende og forskøn- nende Overtræk, bestaaende hovedsagelig af et tyndt, tæt Rustlag. Bruneringen anvendes navnlig til Løbene og Laasedelene paa Gevæ- ret, som derved beskyttes mod Luftens Fug- tighed og forhindres fra at skinne i Solen. Den kan foregaa paa forskellig Maade, men begynder under alle Omstændigheder med, at vedkommende Genstand bliver omhyggelig renset og poleret med meget fint Smergel, hvorved det fuldstændig maa undgaas, at Gen- standen berøres med Fingrene, da ethvert saadant Sted vil give Anledning til en Plet paa den færdige Vare. Almindeligt benyttes til selve Bruneringen en Blanding af 2 Dele Antimonklorid, 2 D. Ferriklorid, 1 D. Gallus- syre og 4 D. Vand, hvormed Genstanden ind- rives og henstaar i flere Dage paa et varmt Sted, hvorefter den løst siddende Rust af- gnides med en oliet Klud. Man kan ogsaa først behandle vedkommende Jærngenstand med en Blanding af Antimonklorid (Bron- zere- eller Brun er esalt) og Bomolie og, efter at den i 3—4 Dage har henstaaet til Tør- ring, indgnide den med Salpetersyre, i hvilken man har opløst en ringe Mængde Kobber- spaaner, hvilken Indgnidning gentages flere Gange, hvorefter følger en ligeledes gentagen Afgnidning med Linolie. Brunering af Kobber, som væsentlig har til Hensigt at frembringe et matbrunt Overtræk paa dette, saaledes at en stadig Polering af vedkommende Genstand bliver unødvendig, kan ske paa den Maade, at vedkommende Genstand glødes og derpaa hurtigt afkøles i en Blanding af 1 Del Svovl- syre og 25—50 D. Vand. En lysere brun Farve kan man frembringe ved at afgnide det om- hyggeligt rensede og tørrede Kobber med en Blanding af 2 Dele Spanskgrønt, 2 D. Cin- nober, 5 D. Salmiak og 5 D. Alun udrørt til en tynd Dej med Eddike. Efter Afgnidningen opvarmes vedkommende Genstand, afskylles med rent Vand, hvorefter disse Manipulatio- ner om fornødent gentages. En næsten sort Brunering paa Bronze, Messing og Kobber kan frembringes ved Neddypning af den ganske blanke Genstand i en kogende Opløsning af 1 Del Sclilippes Salt i 12 D. Vand med eller uden en forudgaaen.deBehandling medMerkurinitrat. Bninerstaal er ikke det samme som brune- ret Staal, men derimod Betegnelsen for et Værktøj, der bruges til Brunering af Staal. Brunjærnsten, L i m o n i t, er et Mineral, der bestaar af Ferrihydroxyd med et Indhold af indtil 60 % Jærn. Det forekommer ikke som. Krystaller, men under mange forskellige Aggregatformer i tætte eller jordagtige Mas- ser, som Kugler, i Drue- eller Nyreform, som Stalaktiter o. s. v. Farven varierer mellem sortebrun or gul. Haardheden er 5, Vægtfyl- den c. 3,8. Brunjærnsten forekommer meget almindelig baade paa Gange og i Lag, og dan- nes af andre Jærnforbindelser ved Indvirk- ning af Luft og Fugtighed. Af Varieteter kan nævnes: traadet Brun- jærnsten, der ofte danner drypstensagtige, nyreformede, tykke Skorper, afsat af under- jordiske Kilder i Hulrum o. L; tæt Brun- jærnsten, der ofte forekommer som Pseu- domorfose eller andre Mineraler; okker- agtig Brunjærnsten (se Okker), løse, jordagtige, urene Masser; B ø n n e m a 1 m, der findes i mange af vore Indsøer og opstaar i Søernes »Skalbæltc«, idet Molluskskaliernes Kalciumkarbonat gradvis erstattes af Brun- jærnsten; ligeledes opstaar den ved Kilder som smaa Kugler (Bønner). Til Brunjærnsten hører ogsaa M y r e m a 1 m (s. d.). — Nær be- slægtet med Brunjærnsten er G ø t h i t (Ru- b i n g 1 i m m e r, P y r o s i d e r i t), der dan- ner søjleformede Krystaller. Hvor disse Jærn- malme forekommer i større Mængde, anven- des de til Jærnudsmeltning. De okkeragtige Varieteter bruges til Malerfarve. Brunkul er Navnet paa Kul, der stammer fra Tertiærperioden (Brunkulsformationen), og er en tæt eller jordagtig, let brændbar, brun til begsort Kulmasse med brun Streg, der for- uden herved tillige adskiller sig fra Stenkul ved sit større Indhold af Ilt og Brint. Kul fra ældre Formationer end Tertiær, med lignende Egenskaber som de egentlige Brunkul, plejer man dog paa Grund af deres højere Alder at betegne som Stenkul. Brunkul viser ofte en tydelig vegetabilsk Struktur; Brud'det er mus- let, træagtigbladet eller ujævnt-jordagtigt. De har undertiden Fedtglans, men er dog oftest kun svagt glinsende eller matte; i tynde Pla- der er de ofte elastisk bøjelige. Vægtfylden er 1—1,5. Brunkul har en lignende Sammensætning som Stenkul; dog indeholder de kun 55—75 % Kulstof, derimod 19—26 % Ilt (og Kvælstof), 3—6 % Brint og en større Mængde jordagtige Urenheder. De er ikke smeltelige som Sten- kul, men let antændelige og brænder med i sodende Flamme og sveden Lugt. Ved tør | Destillation udvikler de Eddikesyre og Am- | moniumacetat, derimod ikke fri Ammoniak, 1 saaledes som Stenkul. Opvarmes Brunkulpul- ver med Kalilud, farves denne mørkebrun; det samme finder dog ogsaa Sted for enkelte Kul- arter fra Jura- og Stenkulsformationen, lige- som modsat visse Brunkulsvarieteter kun i ringe Grad viser en saadan Brunfarvning. Brunkullene kan dog i det hele betragtes som et Mellemled mellem Stenkul og Tørv. Som Varieteter af Brunkul kan nævnes: Begkul (s. d.) [derimod ikke Gagat (J e t), der hører til en ældre Formation, Lias], jordagtige Brunkul, Jord kul, løse med fuldstændig jordagtigt Brud. Hertil hører k ø 1 n s k Umbra (se Umbra), der anven- des som Malerfarve. Tr æ f o r m i g Brun- kul, L i g n i t (B i t u m i n o s e s H o 1 z; Bi- tuminous wood; Bois bitumineux, Lignite fibreux) har tydelig bevaret Træstrukturen, endog f. Eks. Aarringene; her- til slutter sig B a s t k u 1. — B1 a d k u 1, Pa- pi r k u 1, D y s o d i 1, danner papirtynde, læ- deragtige, bøjelige, seje Stykker, der i Virke- ligheden overvejende bestaar af Bitumen, Ler og Kiselsyre og saaledes staar de bituminøse Skifre nær. De egner sig til Fremstilling af Gas. Endvidere kan nævnes Vokskul, Py- ro p i s s i t, der ved Ophedning smelter til en begagtig Masse, og hvoraf der ved tør De- stillation erholdes Paraffin (indtil 62 %), se ogsaa M o n t a n v o k s. De forekommer bl. a. i Provinsen Sachsen.