Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brunkulstjære 151 Brunsvigergrønt adskiller sig ved deres større eller mindre Indhold, 60—92 %, af Manganperoxyd. De for- skellige Mineraler, der navnlig forekommer i Thiiringen, Nassau, Spanien, Kaukasus og Eng- land, danner enten tætte, sorte til graasorte, metallisk glinsende, afsmittende Masser, der kan være mere eller mindre krystallinske, eller forekommer i Form af mere eller mindre vel udviklede Krystaller. De finder Anvendelse paa Grund af deres Indhold af Mangan- peroxyd, Mangans u peroxyd, M a n- ganoverilte, der er en Forbindelse af Metallet Mangan og Ilt (Surstof), der udmær- ker sig ved, at det med ret stor Lethed af- giver en Del af sin Ilt, hvorfor det finder en betydelig Anvendelse i Tekniken, saaledes ved Fremstilling af Klor, som Affarvningsmiddel i Glasfabrikationen, til Fabrikation af Tændstik- ker os? galvaniske Tørelementer, til Fremstil- ling af rødligviolette Farver paa Porcellæn, til brun og sort Glasur, Farvning af Emalje, Glas- perler og kunstige Ædelstene, til Oliefarver og til Fremstilling af Permanganater, mangan- oversure Salte, af hvilke navnlig Kaliumper- manganat finder udbredt Anvendelse. Den kommer i Handelen i flere Sorter, enten i hele Stykker, hvorfra de vedhængende Sten er bortskaffede, eller i pulveriseret Tilstand, men i saa Tilfælde ofte blandet med forskellige andre Mineraler, som forringer Værdien. For- uden den egentlige Brunsten, Pyro- Litsit, kommer som nævnt ogsaa andre man- ganperoxydholdige Mineraler i Handelen, af hvilke kan nævnes Braunit, der forekom- mer i Tyskland, Frankrig og ved Botnedalen i T&ejemarken og ofte indeholder en betydelig Maéjig'de Kiselsyre. Det danner mørke, staal- graa, indtil sorte Krystaller med stærk Jærnglaffc; Hausm ann i t, der forekom- mer dels i sorte Krystaller, dels som sorte krystallinske Masser i Thiiringen og i større Mængde paa forskellige Steder i Sve- rige; Pol i anit, der baade i sin Forekomst og i sit Indhold af Manganperoxyd meget lig- ner Pyrolusit, og Psilomela, der fore- kommer i sorte blaaligsorte, drue- eller nyre- formede Stykker, der er smaakrystallinske eller amorfe, navnlig i Thiiringen. Da Brun- stenens Værdi som nævnt udelukkende beror paa dens Indhold af Manganperoxyd, er det ved Indkøb af Varen nødvendigt at kende dette, og naar en Vare uden videre Tilføjelse betegnes som Brunsten, bør den bestaa af Pyrolusit eller Polianit. Det anses ofte som tilstrækkeligt til Bedømmelse af Varens God- hed at iagttage Farven af den Streg, som fremkommer, naar et Stykke gnides mod Papir, idet denne skal være saa sort som muligt, men dette er dog meget langt fra at kunne tjene som en virkelig Maalestok. Det er derimod nødvendigt ad kemisk Vej at be- stemme det virkelige Indhold af Manganper- oxyd, hvilket sker ved at maale, hyor stor Mængde Klor, Brunstenen kan udvikle ved Behandling med Saltsyre. Efterhaanden som Fremstillingen af Klor og Klorkalk mere og mere sker ad elektrolytisk Vej, vil denne tidligere meget vigtige Anvendelse af Brun- stenen tabe sig. Brunsvigeralun kaldes undertiden en ved Kunst fremstillet Efterligning af romersk Alun, der er rødlig som denne. Se iøvrigt Alun. Brunsvigergarn se Hørgarn. Brunsvigergrønt bruges som Betegnelse for Brunkullene forekommer som underordnede Lag i Tertiærperiodens øvre Aflejringer, i Al- mindelighed opstaaet paa lignende Maade som Tørven i Nutiden, dels af Træ, navnlig Naale- træ, men ogsaa forskellige Sorter Løvtræ, dels af Vandplanter. Visse Brunkul bestaar dog af sammenflydt Materiale (Drivtømmer) og er opstaaet dels i Salt-, dels i Ferskvand. Store Brunkulforekomster findes navnlig i Tyskland: forskellige Steder i Rhinegnene, i Omegnen af Halle og Leipzig, i nedre Schle- sien, endvidere i Bøhmen og endelig i den nordtyske Brunkulformation, der strækker sig over hele Nordtyskland og Polen. Til de sid- ste slutter sig de danske Forekomster af Brunkul. De hører her til det næst- sidste af Tertiærperiodens store Afdelinger, Miocæn, og kendes kun fra Jylland. De har navnlig stor Udbredelse i Egnen om Silke- borg, hvor Staten i 1861 lod udføre Forsøgs- brydning, men man drev ikke Brydningen vi- dere; Kullenes Brændselsværdi var altfor ringe (41 % Kulstof), og Brydningen var for- bundet med stort Besvær, da Laget var dæk- ket af mægtige Sandlas. Ligesaa ugunstige har Forholdene været paa de andre Steder, hvor man har forsøgt at bryde Brunkullene, som Thyholm og Byskov ved Lemvig. De har kun kunnet anvendes til lokalt Forbrug, mu- ligvis til Briketter. Mindre Lag er endvidere fundne Vest og Syd for Herning Hald Sø. Ogsaa paa Færøerne findes dør Brunkul, som man forgæves har søgt at' gøre til Genstand for Brydning i stor Maalestok. De forekommer paa Suderø fra Kvannafjgld (( Syd) til Kvalbø (mod Nord). Den kulførét^ié/ Formation, der hviler paa og dækkes af Basarrs udgøres væsentlig af kulholdig Lerskifer, hvori Kullene ligger som tynde Lag. De enkelte Kullags Mægtighed varierer fra 0,1 til 0,6 m, og den samlede Gennemsnitsmægtighed for alle Lagene er omtrent 0,6 m. Kullaget falder fra SSV mod NNO, saa det ved Kvannafjeld ligger c. 500 m over Havet og ved Kvalbø synker under Havets Niveau. De bedste Kul indeholder 61 % Kulstof, 4 % Brint, 18—20 % Ilt og Kvælstof, 2,5 % Aske og 12—14 % hygroskopisk Vand. Den samlede Mængde af Kul, der findes paa Suderø, er beregnet til 50 Mill, t, hvoraf de 30 Mill, ligger over Havets Niveau, medens 20 Mill, ligger i 0—350 m Dybde under Havets Overflade. Til lokalt Forbrug har de færøiske Kul i lang Tid været anvendte. For Brydning i det store og Eks- port maa Udsigterne derimod anses for meget tvivlsomme, baade i Henseende til Kullenes Mægtiglied og Godhed og til Stedets afsides Beliggenhed. Brunkulstjære er en Slags Tjære, der frem- stilles ved tør Destillation af Brunkul, og som udmærker sig ved sit store Indhold af Paraffin (s. d.), der udvindes deraf. De fra Paraffinen udskilte Olier finder Anvendelse som Smø- relse, se ogsaa Mineralolie. Brunrødt se Engelskrødt. Brunspaan er en sjældent benyttet Beteg- nelse for raspet Blaatræ. Brunsten (Braunstein; Brown sto- ne; Manganese, Oxyde de Manga- nese; Manga num hyperoxydatum n a t i v u m) er en Handelsbetegnelse for for- skellige Mineraler som Braunit, Haus- ■na n ni t, M a n g a n i t, Po 1 i a n i t, P s i 1 o- m e I a n, P y r o 1 u s i t o. a., der hovedsagelig