Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

vedkommende Sav- og eftersom Bræd- alle fire Sider eller de fuldkantede Brunt, kemisk 152 Brænde forskellige grønne Kobberfarver, saasom Bjerggrønt (s, d.) og Scheeles Grønt (s. d.), samt for en Farve, der faas ved Ind- virkning af Luft paa Kobber, der er befugtet med Saltsyre eller med en Opløsning af Sal- miak, og som bestaar af Kobberoxyklorid. Brunt, kemisk, se Bister. Brunt Krudt se Krudt. Bruskhat er en Svampeslægt, som udmær- ker sig ved et sejt, saftløst Frugtlegeme, der skrumper ind i tørt Vejr, men atter bulner ud i fugtigt Vejr, og af hvilken flere Arter udmærker sig ved en krydret Lugt og Smag. Af denne Grund benyttes de ved Tilberednin- gen af andre Svampearter eller i Madlavnin- gen overhovedet Navnlig gælder dette Nel- likesvampen (s. d.). Brusklim se Lim. Bruspulver, Pulvis effervescens, kaldes forskellige Blandinger af to Stoffer, som ikke udøver nogen Virkning paa hinanden, saa længe de er tørre, men som, naar de op- løses i Vand, omsætter sig med hinanden un- der Udvikling af Kulsyre. Som saadanne Stof- fer benyttes navnlig Vinsyre og surt Natrium- karbonat, der sædvanlig bringes i Handelen hver for sig i afvejede Pakker, nemlig 2 g surt Natriumkarbonat, indpakket i blaat Papir, og 1,5 g Vinsyre, indpakket i hvidt Papir, hvilke Mængder er tilstrækkelige til et Vand- glas. De to Pulvere sælges ogsaa ofte blan- dede under Tilsætning af Sukker, f. Eks. i Forholdet: 10 Dele surt Natriumkarbonat, 9 D. Vinsyre og 19 D. Sukker, hvortil yderligere kan være tilsat en ubetydelig Mængde æteri- ske Olier, Eddikeæter o. 1., men saadanne Pulvere maa opbevares meget omhyggeligt beskyttede mod Fugtighed. Brussavin er en god Bordvin fra Omegnen af Brussa i tyrkisk Lilleasien. Den minder noget om Sauternes, men har en noget stram- mere Smag og en noget grønlig Farve. Bruyéretræ se Briarwood. Bry se Læder. Brygd se Hajer. Brygmel, Brew meal, er den Betegnelse, under hvilken Majsmel og Majsgryn (»Qrits«) til Bryggeribrug sædvanlig gaar i Handelen. Det er af Vigtighed, at saadanne Præparater indeholder saa lidt Fedt som muligt, da et Indhold af Fedt virker meget generende i Bryggerierne, saavel under Brygningen som under Gæringen. Brygmel fremkommer i Handelen i en Mængde forskellige Kvaliteter, lige fra et, næsten af ren Stivelse bestaaende Mel, der kun indeholder et Spor af Olie, og til mere urene Præparater med et Indhold af c. 2 % Olie. Da ogsaa Vandindholdet er meget vekslende, sælges Brygmel som Regel med et garanteret Maksimumsindhold afVand og Fedt og Minimumsindhold af s. k. Ekstrakt, d. v. s. saadanne Stoffer, som ved Behandling med Malt kan gaa i Opløsning. Brynesten se Slibesten. Brysselerkniplinger se Kniplinger. Brysselertæpper kaldes en Slags meget holdbare Gulvtæppetøjer, som navnlig væves i England og Tyskland, og som er fløjlsvævede med et kort uopskaaret Flor, se Fløjl. Grundkæden og Islætten, der tilsammen dan- ner Bunden i Tæppet, er af Hampegarn, og Polkæden, der danner Floret, er af Kamuld- garn. Ofte væves Tæpperne som saakaldt ribbet Fløjl, d. v. s. saaledes, at der i Pol- kæden er indlagt tykkere Traade. I Forhold til det Antal af Farver, af hvilke Mønstret be- staar, benævnes Tæpperne 3-, 4-, 5-, 6-f r a- m e s, idet Garn af hver Farve ved Vævnin- gen er indsat paa Spoler i en Ramme, »Fra- me«, fra hvilken de føres ind i Væven. An- gaaende fløjlsvævede Tæpper med opskaaret Flor, saakaldte Plychtæpper eller W i l- ton carpets, se Axminstertæpper. Brystbær, røde Dadler (Brustbeeren; Jujubs; Jujubes), Fructus jujubæ, er de mørkerøde Frugter af Z i z y p h u s s a- tiva, Jøde torn, en i Syrien hjemmehø- rende Busk, der dyrkes i Indien, Kina og Mid- delhavslandene. Frugten er af Størrelse som en lille Blomme, Kødet har en sødlig, slimet Smag, der efterhaanden bliver syrlig. Itali- enske Brystbær er mindre værdifulde; Sorte Bryst bær af Co r di a myxa kommer fra Ægypten og Lilleasien. Bryst- bær har tidligere været anvendte i Medicinen mod Katarrh. Brystlim, Pasta Glycyrrhizæ, er et Præparat, der bestaar af Lakris, Gummi o« Sukker eller Lakris, Lim og Glycerin, og som danner en brunsort eller brun, klar Masse. Brædder kaldes de flade, tynde Stykker Tømmer, i hvilke de af Træstammerne dan- nede Savblokke søndersaves ved parallele Længdesnit. Længden af Brædderne bliver derfor den samme som Savblokkenes, sæd- vanlig 6, 5, 4 eller 3,5 m, aldrig kortere end 3 m og aldrig længere end 7,5 m, medens Tyk- kelsen sædvanlig ligger mellem 6 og 45 mm og under alle Omstændigheder ikke overstiger 50 mm. Den hyppigst anvendte Tykkelse er 4 cm, af hvilken da igen de tyndere Dimen- sioner, de saakaldte gennemskaarne Brædder, fremstilles ved Gennemsavning. Bredden retter sig efter bloks Tværdimensioner, derne er tilskaarne paa kun paa de to, kaldes eller vankantede, medens de fra Blok- kens yderste Side stammende Stykker kaldes Skaller. De kommer i Handelen baade uhøv- lede og høvlede, og ofte langs Kanterne for- synede med Not og Fjer, saaledes at de di- rekte kan passes ind i hinanden (pløjede Brædder). Tykkelserne fra 5 mm og ned- efter kaldes sædvanlig Finér (s. d.). For at Brædder ikke efter Benyttelsen skal kaste sig, maa de i Forvejen lufttørres, hvilket sker ved, at de stables saaledes, at Luften frit kan pas- sere imellem dem. Se iøvrigt Træ. Brækbønner se Ignatiusbønner. Bræknødder se Rævekager. Brækrod se Ipecacuanharod. Brækvinsten se Kalium antimonoxy- t a r t r a t. Brænde bruges som sædvanlig som Beteg- nelse for saadant Træ, der paa Grund af sine indre Egenskaber eller paa Grund af sin krumme, skæve Vækst kun kan benyttes til Brændsel. Dog træffer man ogsaa undertiden Benævnelsen anvendt for favnsat Ved, selv om dette ogsaa kan bruges som Gavntræ. I Danmark benyttes navnlig Bøgetræ som Brændsel, idet Stammerne og Grenene skæres til Stykker paa c. 63 cm Længde, hvorefter de tykkere Stykker kløves i 2, 4 eller flere Stykker og kaldes Kløvebrænde, medens Stykker med en Diameter fra 10 til 23 cm kun kløves, naar de skal henligge meget længe.