Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brændevin 153 Brændsel og sædvanlig kaldes Fagotbrænde. Ved Knuder forstaar man saadanne Stykker, som er meget vanskelige at kløve og derfor favnsættes mere eller mindre udelte. B e- sk adi g et Brænde kaldes saadant, der enten er angrebet af Svamp, eller som danner uregelmæssige Stykker, fremkomne ved Itu- slagning under Fældningen. De her nævnte Sorter kaldes ofte med et ældre Navn Fav- n eb r æ n d e, medens Grene og Stammer, som er under 10 cm, sædvanlig henlægges i Bunker, oftest indeholdende et Vognlæs, hvor- for det kaldes Bunkebrænde. Favne- brændet bringes i Handelen enten som saa- dant eller overskaaret, sædvanlig med 2 eller 3 Snit, medens Birke- og Fyrrebrænde ogsaa ofte overskæres kun med et Snit Som O p- tændingsbrænde benyttes navnlig det fra Bødker- og store Snedkerværksteder frem- kommende Affald, der enten sælges i den til- fældige Form, det har faaet ved Bearbejdnin- gen, eller udpindet. Saadant Brænde sælges oftest efter Vægt, medens Favnebrænde sæl- ges efter Maal. Brændets Værdi afhænger dels af Varmeevnen eller Brændværdien, se Brændsel, dels alt efter det forskellige Brug, der skal gøres deraf, af den Lethed, hvormed det antændes, og den Maade, Iivqft. paa det brænder. Saaledes vil man i Ba^råqj; have Brænde, som giver saa lidt Røg .og ' sum muligt, hvorfor Birkebrænde foftetræ] her, medens man i Røgerier netop 'ferla en kraftig Røgudvikling og derfor ht bruger beskadiget Træ og alle Slags S og Affald. Som Brændsel benyttes i Danm som nævnt overvejende Bøgetræ, i Norge Sverige navnlig Birk, Rødgran og Skovfyr, af hvilke Sorter Danmark indfører en Del fra Sverige. . Danmark indfører normalt c. 10,000 m3 Brænde fra Norge og c. 80 m3 fra Sverige. Norges samlede Udførsel andrager c. 100,000 m8. Sverige har sædvanlig et ringe Indfør- selsoverskud, især fra Finland og Norge. Brændevin er en Blanding af Vand og Al- kohol, i hvilken Indholdet af sidstnævnte vari- erer ret betydeligt, men dog sædvanlig for den almindelige Brændevins Vedkommende ligger ved c. 40 Vægt % = c. 47 Volumen %. Som nævnt under Alkohol fremstilles den al- Sod :kkes er og mindelige Brændevin ved Raffinering af Raa- spiritus, og alt efter den benyttede Frem- gangsmaacle faas den da i mere eller mindre ren Tilstand. Ofte foregaar Raffineringen kun saaledes, at Raaspiritusen omdestilleres, klares«, i et simpelt Destillationsapparat, hvorefter den saaledes delvis rensede, stærke Alkohol fortyndes med Vand. Da den paa denne Maade fremstillede Brændevin indehol- der en Del Fuselolie, tilsætter man sædvanlig under Klaringen forskellige aromatiske Stof- fer, navnlig Kommen, hvorved der sammen med Alkoholen overdestillerer Kommenolie, som dækker over Fuselsmagen. Undertiden bestræber man sig ligefrem for, efter de paa vedkommende Produktionssted herskende Ejendommeligheder i Smagen, at beholde en vis Mængde Fuselolie i Brændevinen, og denne fremstilles da ofte umiddelbart ved De- stillation af en Mæsk, som er tilberedt i dette Øjemed, og af hvilken man da ikke vinder stærkere og renere Alkohol. I Belgien frem- stilles saaledes den saakaldte Genever af Rugmæsk, som man først afdestiilerer i kon- tinuerlige Apparater til en Styrke af 30—35 %, hvorefter denne saakaldte Lutter kun un- derkastes en Klaring med Tilsætning af Ene- bær. Akvavit er Brændevin, som har faaet en Tilsætning af Sukker. En særlig Smag kan Brændevinen ogsaa opnaa ved langvarig Lagring paa brugte Vinfustager, hvorved den samtidig faar en gullig eller brunlig Farve. Efter Raamaterialet skelner man mellem Kornbrændevin, hvortil ogsaa henreg- nes Majsbræ n devin og Kartoffel- brændevin, Melassebrændevin og Druebrændevin, der faas ved Afdestilla- tion af Vin, se Kognak. Til Fremstilling af virkelig fuselfri Brændevin kan kun benyttes fuldstændig raffineret Alkohol (s. d.). Angaa- ende de særlige Sorter Brændevin se iøvrigt Arrak, Borowscka, Blommebrænde- vin, Whisky etc. Angaaende Brændevins- beskatning og Bestemmelse af Brændevinens Styrke se Alkohol. Almindelig Brændevin, som den gaar i Handelen, er undertiden forfalsket ved Tilsætning af Vand, idet Indholdet af Al- kohol, naar intet særligt opgives, ikke bør være under 40 Vægt %. For at dække over den ved en rigelig Vandtilsætning fremkomne flove Smag skal der undertiden være bleven tilsat en ringe Mængde Paprika e. 1. skarpe Stoffer. Brændsel kaldes saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme, hvilke Stoffer enten kan være faste, som Bræ ør v, Briketter, Brun- kul, Kok s,\T r'se k u 1 eller Stenkul, eller fl^dep^e--som Mineralolie, Tjæreolie p i ritus, eller endelig luftformede, som a 1 m. Gås, Dowsongas, Vandgas o. a. Alle disse Stoffer har det til fælles, at de in- deholder Kulstof og Brint (Vandstof), under- tiden ogsaa Svovl, ved hvis Forbrænding Varme udvikles. Bestemmende for Brændse- lets Værdi er, alt efter den forskellige Brug, der skal gøres deraf, LetantændeHgheden, Ævnen til at udvikle en lang Flamme, den Varmemængde, der udvikles ved Forbrændin- gen, den Temperatur, der derved opnaas, den Mængde Aske, der bliver tilbage efter For- brændingen, samt undertiden det større eller mindre Indhold af Svovl. Le t an tænde- ligheden er størst for det luftformede Brændsei, dernæst kommer det flydende, og for fast Brændsel er den størst for porøst Brændsel og for saadant, der indeholder me- gen Brint, f. Eks. stærkt harpiksholdigt Træ. ligesom ogsaa Størrelsen af de enkelte Styk- ker Brændsel herved spiller en Rolle. Ævnen til at udvikle en lang Flamme, der ikke altid er ønskelig, følges som Regel nogenlunde med LetantændeHgheden. Den Mængde Varme, der udvikles ved For- brænding af forskellige Sorter Brændsel, er under iøvrigt lige Omstændigheder kun af- hængig af dets kemiske Sammensætning. Da denne spiller en ganske overordentlig stor Rolle, idet et Brændsels Økonomi hovedsage- lig afhænger heraf, skal den omtales noget nærmere. Som Maal for Varmemængden be- nyttes det Antal Varm een heder eller Kalorier, som kan frembringes ved For- brænding af 1 Vægtenhed, sædvanlig, naar in- tet andet udtrykkelig fremhæves, 1 kg af ved- kommende Brændsel, idet man ved 1 Varme- enhed eller 1 Kalorie forstaar den Mængde Varme, der behøves for at opvarme en Vægt-