Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brændevin
153
Brændsel
og sædvanlig kaldes Fagotbrænde. Ved
Knuder forstaar man saadanne Stykker,
som er meget vanskelige at kløve og derfor
favnsættes mere eller mindre udelte. B e-
sk adi g et Brænde kaldes saadant, der
enten er angrebet af Svamp, eller som danner
uregelmæssige Stykker, fremkomne ved Itu-
slagning under Fældningen. De her nævnte
Sorter kaldes ofte med et ældre Navn Fav-
n eb r æ n d e, medens Grene og Stammer,
som er under 10 cm, sædvanlig henlægges i
Bunker, oftest indeholdende et Vognlæs, hvor-
for det kaldes Bunkebrænde. Favne-
brændet bringes i Handelen enten som saa-
dant eller overskaaret, sædvanlig med 2 eller
3 Snit, medens Birke- og Fyrrebrænde ogsaa
ofte overskæres kun med et Snit Som O p-
tændingsbrænde benyttes navnlig det
fra Bødker- og store Snedkerværksteder frem-
kommende Affald, der enten sælges i den til-
fældige Form, det har faaet ved Bearbejdnin-
gen, eller udpindet. Saadant Brænde sælges
oftest efter Vægt, medens Favnebrænde sæl-
ges efter Maal. Brændets Værdi afhænger
dels af Varmeevnen eller Brændværdien, se
Brændsel, dels alt efter det forskellige
Brug, der skal gøres deraf, af den Lethed,
hvormed det antændes, og den Maade, Iivqft.
paa det brænder. Saaledes vil man i Ba^råqj;
have Brænde, som giver saa lidt Røg .og '
sum muligt, hvorfor Birkebrænde foftetræ]
her, medens man i Røgerier netop 'ferla
en kraftig Røgudvikling og derfor ht
bruger beskadiget Træ og alle Slags S
og Affald. Som Brændsel benyttes i Danm
som nævnt overvejende Bøgetræ, i Norge
Sverige navnlig Birk, Rødgran og Skovfyr, af
hvilke Sorter Danmark indfører en Del fra
Sverige.
. Danmark indfører normalt c. 10,000 m3
Brænde fra Norge og c. 80 m3 fra Sverige.
Norges samlede Udførsel andrager c. 100,000
m8. Sverige har sædvanlig et ringe Indfør-
selsoverskud, især fra Finland og Norge.
Brændevin er en Blanding af Vand og Al-
kohol, i hvilken Indholdet af sidstnævnte vari-
erer ret betydeligt, men dog sædvanlig for
den almindelige Brændevins Vedkommende
ligger ved c. 40 Vægt % = c. 47 Volumen %.
Som nævnt under Alkohol fremstilles den al-
Sod
:kkes
er
og
mindelige Brændevin ved Raffinering af Raa-
spiritus, og alt efter den benyttede Frem-
gangsmaacle faas den da i mere eller mindre
ren Tilstand. Ofte foregaar Raffineringen kun
saaledes, at Raaspiritusen omdestilleres,
klares«, i et simpelt Destillationsapparat,
hvorefter den saaledes delvis rensede, stærke
Alkohol fortyndes med Vand. Da den paa
denne Maade fremstillede Brændevin indehol-
der en Del Fuselolie, tilsætter man sædvanlig
under Klaringen forskellige aromatiske Stof-
fer, navnlig Kommen, hvorved der sammen
med Alkoholen overdestillerer Kommenolie,
som dækker over Fuselsmagen. Undertiden
bestræber man sig ligefrem for, efter de paa
vedkommende Produktionssted herskende
Ejendommeligheder i Smagen, at beholde en
vis Mængde Fuselolie i Brændevinen, og
denne fremstilles da ofte umiddelbart ved De-
stillation af en Mæsk, som er tilberedt i dette
Øjemed, og af hvilken man da ikke vinder
stærkere og renere Alkohol. I Belgien frem-
stilles saaledes den saakaldte Genever af
Rugmæsk, som man først afdestiilerer i kon-
tinuerlige Apparater til en Styrke af 30—35
%, hvorefter denne saakaldte Lutter kun un-
derkastes en Klaring med Tilsætning af Ene-
bær. Akvavit er Brændevin, som har faaet
en Tilsætning af Sukker. En særlig Smag kan
Brændevinen ogsaa opnaa ved langvarig
Lagring paa brugte Vinfustager, hvorved den
samtidig faar en gullig eller brunlig Farve.
Efter Raamaterialet skelner man mellem
Kornbrændevin, hvortil ogsaa henreg-
nes Majsbræ n devin og Kartoffel-
brændevin, Melassebrændevin og
Druebrændevin, der faas ved Afdestilla-
tion af Vin, se Kognak. Til Fremstilling af
virkelig fuselfri Brændevin kan kun benyttes
fuldstændig raffineret Alkohol (s. d.). Angaa-
ende de særlige Sorter Brændevin se iøvrigt
Arrak, Borowscka, Blommebrænde-
vin, Whisky etc. Angaaende Brændevins-
beskatning og Bestemmelse af Brændevinens
Styrke se Alkohol. Almindelig Brændevin, som
den gaar i Handelen, er undertiden forfalsket
ved Tilsætning af Vand, idet Indholdet af Al-
kohol, naar intet særligt opgives, ikke bør
være under 40 Vægt %. For at dække over
den ved en rigelig Vandtilsætning fremkomne
flove Smag skal der undertiden være bleven
tilsat en ringe Mængde Paprika e. 1. skarpe
Stoffer.
Brændsel kaldes saadanne Stoffer, af hvis
Forbrænding vi benytter os til Frembringelse
af Varme, hvilke Stoffer enten kan være faste,
som Bræ ør v, Briketter, Brun-
kul, Kok s,\T r'se k u 1 eller Stenkul, eller
fl^dep^e--som Mineralolie, Tjæreolie
p i ritus, eller endelig luftformede, som
a 1 m. Gås, Dowsongas, Vandgas o. a.
Alle disse Stoffer har det til fælles, at de in-
deholder Kulstof og Brint (Vandstof), under-
tiden ogsaa Svovl, ved hvis Forbrænding
Varme udvikles. Bestemmende for Brændse-
lets Værdi er, alt efter den forskellige Brug,
der skal gøres deraf, LetantændeHgheden,
Ævnen til at udvikle en lang Flamme, den
Varmemængde, der udvikles ved Forbrændin-
gen, den Temperatur, der derved opnaas, den
Mængde Aske, der bliver tilbage efter For-
brændingen, samt undertiden det større eller
mindre Indhold af Svovl. Le t an tænde-
ligheden er størst for det luftformede
Brændsei, dernæst kommer det flydende, og
for fast Brændsel er den størst for porøst
Brændsel og for saadant, der indeholder me-
gen Brint, f. Eks. stærkt harpiksholdigt Træ.
ligesom ogsaa Størrelsen af de enkelte Styk-
ker Brændsel herved spiller en Rolle. Ævnen
til at udvikle en lang Flamme, der ikke altid
er ønskelig, følges som Regel nogenlunde med
LetantændeHgheden.
Den Mængde Varme, der udvikles ved For-
brænding af forskellige Sorter Brændsel, er
under iøvrigt lige Omstændigheder kun af-
hængig af dets kemiske Sammensætning. Da
denne spiller en ganske overordentlig stor
Rolle, idet et Brændsels Økonomi hovedsage-
lig afhænger heraf, skal den omtales noget
nærmere. Som Maal for Varmemængden be-
nyttes det Antal Varm een heder eller
Kalorier, som kan frembringes ved For-
brænding af 1 Vægtenhed, sædvanlig, naar in-
tet andet udtrykkelig fremhæves, 1 kg af ved-
kommende Brændsel, idet man ved 1 Varme-
enhed eller 1 Kalorie forstaar den Mængde
Varme, der behøves for at opvarme en Vægt-