Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

___________________________________________ Brændsel 154 Brød enhed, altsaa, naar intet andet siges, 1 kg Vand fra O ° til 1 °. Det af 1 kg Brændsel ud- viklede Antal Kalorier kaldes dette Brænd- sels Brændværdi eller absolute V a r m e æ v n e, og kan bestemmes paa flere Maader. Navnlig tidligere skete Bestemmel- sen sædvanlig saaledes, at man underkastede Brændslet en kemisk Analyse, og af dets Sam- mensætning efter bestemte Formler beregnede Brændværdien. Nu til Dags sker Bestemmel- sen derimod næsten altid ad kalorimetrisk Vej, idet man i et særligt konstrueret Apparat et saakaldt Kalorimeter, forbrænder omtrent 1 g af det Brændsel, der skal undersøges, og maaler, hvor meget derved en bestemt, i Ap- paratet indført Mængde Vand opvarmes. Som Eksempel paa forskellige lufttørre Brændsels- sorters nyttige Brændværdi kan nævnes: Raapetroleum _____ 9000—12000 Kai. Stenkul ........... 6000— 8000 — Trækul ........... 6000— 8000 — Brunkul .......... 4000— 7000 — Træ ............. 4000— 4500 — Tørv ............. 2000— 4000 — De her angivne Tal er kun ganske omtrent- lige, idet det maa bemærkes, at Brændværdien indenfor en og samme Sort Brændsel ofte kan variere meget betydeligt, ligesom man ogsaa ved Opgivelse af et Brændsels Brændværdi bør lægge Mærke til, om denne er opgivet for Brændsel i lufttørret Tilstand eller i fuldstæn- dig vandfri Tilstand, hvilket selvfølgelig har stor Betydning. I Praksis regner man altid med den s. k. nyttige Brændværdi, idet man fra den direkte fundne Brændværdi fradrager de tilstedeværende og ved Forbræn- dingen dannede Vanddampes bundne Varme, et Forhold, hvortil man maa lægse Mærke ved Køb, og Salg af Brændsel med garanteret Brændværdi. Endvidere maa det bemærkes, at man i Praksis aldrig kan drage den fuld- stændige Nytte af hele Brændværdien, idet en betydelig Del af den udviklede Varme altid for saa vidt maa siges at gaa tabt, som den medgaar til Opvarmning af Murværket om- kring Ildstedet, af Røgen, der gaar bort gen- nem Skorstenen o. s. v. Den Temperatur, et Brændsel kan udvikle, afhænger foruden af Brændslets kemiske Sam- mensætning, i meget høj Grad af den Maade, hvorpaa Forbrændingen foregaar, idet f. Eks. et og samme Brændsel vil frembringe en be- sen af en Mængde smaa Luftblærer, tydelig højere Temperatur, naar det er tørt, end naar det er vaadt, naar Forbrændingen foregaar i et lille Rum, end naar den foregaar i et stort, naar der tilledes netop den nødven- dige Luftmængde, end naar der tilledes et stort Overskud af Luft, naar den tilførte Luft er forvarmet, end naar den ikke er forvarmet o. s. v. Til Maaling af den høje Temperatur, som kan forekomme i Ildsteder, benyttes sær- lige Apparater, sædvanlig de saakaldte P y- r o m e t r e, der haves i forskellige Konstruk- tioner. Meget benyttet er saaledes Le Chåte- lier’s Pyrometer, i hvilken der ved Varmen frembringes en elektrisk Strøm, som er pro- portional med Temperaturen, og hvis Styrke og dermed Temperaturen direkte kan aflæses paa et Maaleapparat. Undertiden benyttes og- saa de s. k. Segers Kegler, smaa Kegler, lavede af forskellige Lerblandinger, hvis Smeltepunk- ter i Forvejen er bestemte, saaledes at man _________________________ altsaa kan bedømme den Temperatur, der har været i en Ovn, ved at se, hvilke af de i For- vejen i Ovnen indsatte Segerske Kegler Var- men har formaaet at smelte. Endelig kan man ogsaa bedømme Temperaturen ved at betragte den Farve, som et i Ildstedet indlagt Stykke Metal e. 1. faar ved Opvarmning, og ogsaa til dette Brug har man konstrueret særlige saakaldte optiske Pyrometre. Skal man frem- bringe særlig høj Temperatur, opnaas dette ved at benytte sig af den elektriske Lysbue. Brændslets Indhold af Aske har i mange Tilfælde Betydning, fordi en større Aske- mængde besværliggør Fyringen, idet den lægger sig paa Risten og tilstopper denne, og undertiden er Asken af en saadan Beskaffen- hed, at den smelter sammen til større Klum- per, der kun vanskeligt lader sig fjerne, lige- som de ofte indeslutter uforbrændte Kulpar- tikler. Et større Indhold af Svovl, der ved Forbrændingen omdannes til Svovlsyrling og Svovlsyre, er i mangfoldige Tilfælde til stor Skade, dels ved at det indvirker direkte paa de Stoffer, der skal opvarmes, dels ved at det angriber Fyrstedets Metaldele. Brændværdi se Brændsel. Brød (Brot; Bread; Pain) fremstilles som bekendt af Mel i den Hensigt at overføre dette i en saadan Tilstand, at det bliver let- tere fordøjeligt og mere velsmagende. Frem- stillingen sker ved, at man udrører Melet med Mælk eller Vand og forskellige Tilsætninger, navnlig Salt, til en Dej, hvilken Dej ved Hjælp af et eller andet Hævningsmiddel, sæd- vanlig Gær, omdannes til en mere eller min- dre porøs, svampet Masse. Ved den paaføl- gende Bagning bliver denne svampede Dej gjort saa stiv, at den kan beholde sin porøse Struktur, og samtidig omdannes Stivelse til Klister o. a. Som Hævningsmiddel benyttes som Regel Alkoholgærsvampen, der virker paa den Maade, at den omdanner Sukker til Alkohol og Kulsyre. Sukkeret findes dels i ringe Mængde færdigdannet i Melet, dels dan- nes det ved dettes Henstand med Vand af et i Kornet tilstedeværende diastatisk Ferment, d. v. s. et Ferment, der omdanner Stivelse til Dekstrin og Sukker. Paa Grund af Dejens seje Beskaffenhed, som navnlig skyldes et i Melet indeholdt kvælstofholdigt Stof, Gluten, kan den ved Gæringen dannede Kulsyre og Alkohol kun til Dels slippe bort, medens den største Del bliver i Brødet og her foraarsager Dannel- Ved Bag- ningen, der bestaar i en Opvarmning til 200 —275 °, tilsigter man at dræbe Gæren, at for- klistre Stivelsen, uddrive noget af Vandet og at danne Skorpe. Ved Opvarmningen tager Brødet til i Rumfang, da den i Dejens Vand opløste Kulsyre og Alkohol søger at undslippe, idet den gaar over i luftformet Tilstand og’ derved udvides, men holdes tilbage af Glute- net og gør de enkelte Hulrum større. Grunden til, at de færdige Brød ikke atter falder sam- men, naar de efter Udtagningen af Ovnen bli- ver kolde, og de indesluttede Luftarter der- ved trækker sig sammen igen, er den, at Qlutenet ved Opvarmning koagulerer og i Forening med den af Stivelsen ved Optagelse af noget Vand dannede Klister og en ringe Mængde Dekstrin danner det temmelig stive Netværk, hvoraf Brødets Krumme bestaar. Ved Opvarmningen fordamper ogsaa en Del af Vandet, og samtidig danner der sig paa