Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Agaricin 8 Agat 17 Dele Vand. Japansk Mos er ligeledes en indtørret Alge, Gloepopeltis coli- form i s, der kun finder ringe Anvendelse, da den ikke giver nogen fast Gelé, men kun en tyk Slim. Agar bruges som Appretur til Silketøj, Musselin o. a. Tøjer, til Forfalskning af Frugtgeléer og til kunstige Frugtpulvere og har i de senere Aar faaet en meget udstrakt Anvendelse paa de bakteriologiske Laborato- rier, idet man ved Hjælp af den kan tilberede et fast og gennemsigtigt Næringssubtrat, som i Modsætning til det med Gelatine tilberedte, ikke smelter ved 370 C., Legemstemperaturen, ved hvilken det ofte netop er af Betydning at kunne dyrke Bakterierne. — A g a r-A g a r- Cascara er Agar, imprægneret med Cas- caraekstrakt, der benyttes noget som affø- rende Middel. Et lignende Middel er Agar Regulans, Regulin. Agaricin, Agaricinsyre, er den virk- somme Bestanddel afLærkesvamp (s. d.) og fremstilles af denne i Form af et hvidt, silkeglinsende Pulver, der bruges i Medicinen som svedstandsende Middel, navnlig mod Nat- tesved. Det skal være fuldstændig klart op- løseligt i kogende Vand. Agaricus, en Afdeling af Svampene, der har en tydelig adskilt Stilk og Hat, paa hvis Un- derside findes de, Sporene bærende, bladfor- mede Lameller. Hertil hører Champignon (s. d.). Efter en ældre Tids Opfattelse af Be- grebet Agaricus benævnes endnu i Medicinen Lærkesvampen (s. d.) A. a 1 b u s og Fyr svamp en (s. d.) A. ch i rur go rum. Agat (Achat; A j a t; A g a t e) er et Mine- ral, i Hovedsagen bestaaende af Kiselsyre, der optræder i forskellige Varieteter, nemlig som Kalcedon, Jaspis og krystalliseret som Ame- tyst, Bjærgkrystal o. a. Disse forskellige For- mer af Kiselsyre forekommer i Agaten i tyn- dere og tykkere Lag og ofte med forskellige Farver. Agaten er som Regel dannet paa den Maade, at Opløsninger af Kiselsyre er trængte ind i Hulrum i basaltiske Bjærgarter og der har afsat deres Kiselsyre. Hulrummene maa antages at være opstaaede derved, at Luftar- ter, som har været til Stede i den smeltede Lava, af hvilken Basalten er dannet, er und- vegne under Lavaens Størkning. Naar Kisel- syreopløsningen er trængt ind i disse Hulrum, har den ved Fordampning afsat et Lag langs Væggen, og derved, at Opløsningens Natur efterhaanden har skiftet, er Lagenes forskel- lige Natur og Farve fremkommet. Undertiden er det eller de Huller i Hulrummets Vægge, igennem hvilke Opløsningerne er trængt ind, bievne tilstoppede, inden hele Hulrummet var fyldt, og vi finder i saa Fald et hult Rum inderst i Agaten, oftest langs Væggen besat med Krystaller af ren Kvarts, der i det hele ofte udgør Kærnen i Agaten. Undertiden vil man i saadanne Agater, i hvilke Indfyldnings- aabningen nogenlunde hurtigt er bleven til- stoppet, se, at den sidst indtrængte Vædske ikke har faaet Tid til at fordampe. Saadanne Agater, der altsaa er fyldte med Vædske, er fundne i stor Mængde i Sydamerika (Uru- guay). Agaterne findes ikke alene i de Bjærg- arter, i hvilke de er dannede, men paa Grund af deres større Haardhed er de ofte bievne bevarede, naar vedkommende Bjærgart er forvitret, og de findes derfor ofte liggende frit i Gruset i Floderne og lignende Steder. De har oftest en rund eller oval Form og kan blive saa store som et Barnehoved. Agater forekommer navnlig i Baden, Sachsen, Bøh- men, Ungarn, Ostindien, Sydamerika og Sibi- rien. I den nyere Tid kommer Hovedmæng- den af Agater, der benyttes til Slibning, fra Uruguay under Navn af brasiliansk Agat Foruden i Form af disse saakaldte Mandler forekommer Agat ogsaa i Form af lange Styk- ker, dannede ved Udfyldning af Spalter i basaltiske Bjærgarter. Saadan Agat viser de enkelte Lag, hvoraf den bestaar, i Form af lange, parallele Striber og kaldes derfor Baandagat. Denne findes f. Eks. i større Mængde ved Schlottwitz i Sachsen. Man fin- der ogsaa saadan Agat ved senere Forskyd- ninger i Jordlagene spaltet i Smaastykker, der siden er kittede sammen med Ametyst (Fæst- nings- eller Ru in a gat, tysk: Triimmer- Agat). Efter de fremherskende Bestanddele benævnes Agaten K a r n e o 1-, Kalcedon-, Jaspisagat osv., og efter de mangfoldige Tegninger, som viser sig i Stenen som en Følge af de forskelligt farvede Lag, hvoraf den bestaar, skelner man mellem Mælke- a g a t, hvid med. lysere eller mørkere Tvær- striber, Kor al a gat med Aarer af rød Jas- pis eller Karneol, Regnbueagat, der viser Regnbuens Farver, naar Lyset falder paa den, Mosagat, Mokkasten, indeholdende moslignende, sorte Tegninger paa lys Grund, dannede af Mangansalte, Øje-, Sky-, B1 o d- a g a t o. a. Ved Træa gat forstaar man en særlig Art af Agat, som er dannet paa den Maade, at Opløsninger af Kiselsyre er trængte ind i omstyrtede og i Sand indlejrede Træ- stammer og har bortført Træets organiske Substans og i Stedet for afsat Kiselsyre. Saa- dan Agat findes i Form af hele forstenede Skove i Nærheden af Kairo i Ægypten, i Chalcedony Park i Nordamerika, ved Los Cerrillos i Ny-Mexiko og andre Steder. Agat finder en udstrakt Anvendelse baade til Nyttegenstande og til Pynt paa Grund af den smukke Politur, den faar ved Slibning, og dens betydelige Haardhed. En vigtig Anven- delse har Agat til Mortere i kemiske Labora- torier, hvor den bruges, naar det er af Vig- tighed, at intet af Morterens Substans kom- mer med i det Materiale, som skal findeles. Imidlertid har man i den allersidste Tid fun- det, at Agatens Anvendelighed paa dette Om- raade har været noget overvurderet, og den vil rimeligvis her efterhaanden blive for- trængt af Riveskaale af haardt Staal. Paa Grund af dens Haardhed benyttes den som Polersten, og paa Grund af de smukke Farve- tegninger, som den viser paa en sleben pole- ret Overflade, finder den ogsaa udstrakt An- vendelse til Broscher, Ringe, Armbaand, Kniv- skafter, Stokkeknapper, Vaser, Kameer og lign. En vigtig Egenskab ved Agat er dens Evne til at modtage kunstig Farvning, hvilket beror paa den forskellige Porøsitet hos dens enkelte Lag, idet nogle af disse kan opsuge Vædsker, andre ikke; største Delen af de i Handelen gaaende Farvevarieteter af Agat er farvet paa forskellig Maade. Saaledes er det meste af den saakaldte O n y k s, der bestaar af skarpt afsondrede, vekselvis ganske lyse og mørke Lag, fremstillet ved Kunst. I dette Øje- med lægges Agat 2 til 3 Uger i en varm Suk- keropløsning og koges derefter i koncentreret Svovlsyre, tørres, slibes og lægges i Olie. De porøse Lag, som har opsuget Sukkeropløsnin-