Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Agatglas 9 Agavetrævler gen, der ved Kogning med Svovlsyre er ble- ven forkullet, viser sig derefter graa, brune eller sorte efter deres mindre eller større Porøsitet, medens de uigennemtrængelige hvide eller røde krystallinske Lag er bievne upaavirkede, og ved Kontrastvirkning mod de sorte Lag viser sig endnu mere lyse og glin- sende. Saadan Onyks benyttes bl. a. til Frem- stilling af Kameer, idet man udskærer Figuren saaledes i det lyse Lag, at dette hæver sig ud fra den mørke Baggrund. Ved Behandling med stærk Natronlud kan man omvendt af- farve mange mørktfarvede Agater, og ved Indvirkning af forskellige andre Kemikalier kan man frembringe mangfoldige Farvenuan- cer. Slibning af Agater foregaar paa en Mængde Steder, saaledes i Kina, Japan, Bag- indien, Mexiko, Bøhmen, Schlesien, Sachsen og Baden, men en egentlig fabrikmæssigt dre- ven Slibning finder hovedsagelig kun Sted ved Jekaterinenburg i Rusland og ved Idar og Oberstein Syd for Koblenz. Ogsaa disse Steder kommer Hovedmængden af Raamate- rialet fra Uruguay. Agatglas kaldes en Imitation af Agat, der fremstilles ved, at man lægger en Række for- skelligt farvede Lag af Glas udenom en lille Qlaskærne. Agathes Blanches er langagtige, hvide eller agatlignende Perler, som fremstilles i Frank- rige og benyttes paa Afrikas Vestkyst som Byttemiddel. Agave er en Slægt af Narcisfamilien med c. 50 Arter, der næsten alle har endel Betyd- ning paa Voksestedet, medens kun et Par le- verer egentlige Handelsprodukter. Af disse skal Magueyen, Agave americana, ofte fejlagtigt kaldet »den lOOaarige Aloe«, omtales noget nærmere. Som andre Agaver har den kun en ganske kort, tyk Stængel, fra hvilken som en Roset udspringer de indtil 2,5 m lange, 20 cm brede og 10 cm tykke, i Kanten tornede Blade. Blomsterstanden frem- kommer hos den 6—lOaarige (i Drivhuse 40 —60aarige) Plante, fra hvilken der da i Lø- bet af faa Uger fremvokser en indtil 12 m høj Blomsterstængel, bærende flere tusinde Blomster i en høj Top, ligesom hos andre Arter (se Fig. 3). Planten har hjemme i Mexiko, men er herfra udbredt dels til Middelhavslandene, baade de afrikanske og de euro- pæiske, dels til forskellige tropiske Lande. I Syd- europa bruges den især som Hegnsplante, i Mel- lemamerika spiller den paa mange Maader en vigtig Rolle for de ind- fødte, der bruger dens Bladtorne til Søm og Pilespidser, dens Rod i Medicinen, medens selve Bladene spises raa eller kogte. Naar Blomster- standen bryder frem, skæres Endeknoppen af, og i Stænglen dannes en Fordybning, der uafbrudt indtil 2000 1 deraf. Denne bliver enten ind- kogt til en tyk Sirup, A g u a m i e 1, eller -man lader den gære, hvorved den giver den i Mexiko yndede Nationaldrik, Pulque. Bla- dene af Magueyen, saavelsom af andre Arter Agaver, giver Agavetrævler (s. d.). Agavetrævler, P i t a-, Sisal-, Tampico- h amp, Matamoros, Istie, Mexican- Fig. 4. Mikroskopisk Billede af Agavetrævler, l set fra Siden, q Tværsnit gennem et Bundt Celler, e Ender af enkelte Celler." Forstørr. c. 325. grass, Mexican fibre, Cabulla, C a- b u y a, Henequen, Fiber, Fibris, kal- des de, ofte 1 m lange Baststrænge, der faas af forskellige Arter Agave, navnlig Agave americana og A. r i g i d a. De fremstilles paa den Maade, at Bladene, i hvilke de i stor Mængde ligger ordnede parallelt med Længde- aksen, knuses mellem Valser, hvorefter de Fig. 3. Plantage af Agave Sisalana i tysk Østafrika ved Pangani. tiere Maaneder i Træk, fylder sig med en sukkerholdig Saft i en saa-I henlægges i Vand, saaledes at Bladkødet del- dan Mængde, at en enkelt Plante kan give I vis raadner. Dette bliver derefter bortvasket