Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Age 10 Agoomoo og Trævlerne tørrede og kæmmede. Agave- trævler er gullighvide, glinsende, lette, elasti- ske og stærke og bestaar af 1,5—4, oftest 2,5 mm lange, 0,020—0,032 mm tykke Celler med et polygonalt Tværsnit og et stort Hulrum (se Fig. 4). De benyttes til Fremstilling af Skibs- tovværk o. a. Rebslagerarbejde, Gjorde til Elevatorer, Børster, Tæpper, Kaffesække og i det hele som Erstatning for den langt mere værdifulde Manilahamp. Hovedmængden kom- mer fra Mellemamerika og Vestindien, især fra Udførselshavnen Sisal paa Yucatan, men ogsaa fra Middelhavslandene kommer saavel Agavetrævler som Garn og Stoffer deraf. Trævlerne kaldes ofte (fejlagtigt) Do- min gohamp eller Alo éha mp. De ovenfor nævnte Betegnelser for Agave- trævler bruges oftest iflæng, men i Virkelig- heden er Pitahamp, Pite, Trævlerne af A. americana og beslægtede Arter, medens den mere værdifulde Sisalhamp faas af A. rigida og nogle Varieteter af denne. Age, A x i n, kaldes Fedtet af en mexikansk Skjoldlus, Coccus axin, der holdes i sær- lige Plantager. For at udvinde Age koger man Dyrene i Vand og skummer det opsvømmende Fedt af, hvorefter det kommer i Handelen i smaa Pakker, omviklede med Pisangblade. Det er mørkegult, lugter som Arnika og tørrer i Luften ind til en fast Hinde, hvorfor det har fundet Anvendelse paa samme Maade som Kollodium. Agenoisblommer, en Slags simple franske Blommer fra Omegnen af Byen Agen i Depar- tementet Lot-et-Garonne; de forsendes navn- lig over Bordeaux. Agenoisvin. en rød Languedocvin, god Bord- vin, der forsendes over Bordeaux. Agerdopper se V a 1 o n e a. Agerhøns, norsk Rap høn s (Rebhuhn; Partridge; Per dr i x; Perdrix cine- r i a) er en Art af Fasanfuglenes Familie, som findes udbredt næsten over hele Europa, fra Trondhjem og Finland til Krim, Norditalien og Nordspanien. Ryggens Hovedfarve er brun- lig, Bryst og Bug blaagraa; paa Brystet har Hanen en hesteskoformet mørk rødbrun Plet, som først fremkommer hos Hønen i dennes 2. eller 3. Aar. De unge Agerhøns er de bedste og kendes paa deres gulagtige Ben og graa Hoved, medens Benene hos de ældre bliver brungraa og Hovedet mere rustfarvet. Ager- høns maa i Danmark kun skydes i Tiden fra 16. Septbr. til 14. Novbr., begge Dage med- regnede, og kun sælges i Tiden fra 17. Sentbr. til 22. Novbr. inkl. Agerhønsetræ se P a r t r i d g e t r æ. Agerkaal, Vild Ry b s, Brassica c am- pest r i s, en Art af de korsblomstredes Fa- milie, er en paa mange Steder meget udbredt Ukrudtsplante i Vaarsæden, men meget af, hvad der i daglig Tale kaldes Agerkaal, er dog den langt hyppigere optrædende Ager- sennep (s. d.) og K i d d i k e. Agerkaal. der ligesom disse har citrongule, firbladede Blom- ster, kendes paa Bladene, af hvilke de nedre er grønne, stilkede, indskaarne og forsynede med enkelte stive Haar, medens de øvre er blaaduggede, glatte, helrandede og omfatter Stængelen. Frøskallen viser sig under Mikro- skopet forsynet med et mørkt, ophøjet Ribbe- net. Selve Frøene, der ligner Rybsfrø, udgør ofte en betydelig, tilladelig Del af Indholdet i Rapskager; de indeholder indtil 40 % fed Olie. Fig. 5. Et afskallet Agern, foroven vist i Tværsnit, for- neden et Kimblad, set fra den udvendige og indvendige Side. Agern (Eicheln: Acorns; Glands; Semen Que rcus) kaldes i Handelen kun de afskallede Agern, der oftest falder fra hinanden i to paa den ene Side plane, paa den anden Side konvekse Stykker, der udgøres af Kimbladene (se Fig. 5). De indsamles om Efteraaret, tørres og befries for Skallen, og er da hornagtige eller sprøde, hvid- gule eller lysebrune, uden Lugt og med en bitter sammensnær- pende Smag. Agern benyttes navnlig til Fremstilling af Agernkaffe (Se- men quercus to- stum), der faas ved Ristning. Efter Af- kølingen bliver Frøe- ne pulveriserede og skal da udgøre et groft, brunt Pulver med en kaffelignende Lugt. Man har fundet Pulveret forfalsket med Mel af Pærer og Roer og med de knuste Agernskaale. Ågern indblandes ogsaa i Ka- kao, der da sælges under Navn af Agern- kakao. De har en ikke ubetydelig Nærings- værdi, idet de indeholder indtil 38 % Stivelse, 3—6 % Sukker, 3—4 % fed Olie og 4—5 % kvælstofholdige Stoffer; den bitre sammen- snærpende Smag skyldes navnlig et Indhold af 6—9 % Garvesyre. Ved Ristningen om- dannes næsten al Stivelsen til Dekstrin og samtidig opstaar endel empyreumatiske Stof- fer, der bidrager til den kaffelignende Smag. Saavel raa som ristede Agern er officinelle i de fleste Lande; de benyttes ogsaa i ringe Mængde som Kvægfoder. Agernolie, en undertiden benyttet, fejlagtig Benævnelse for Hasselnødolie. Agersennep, S i n a p i s a r v e n s i s, en Art af de korsblomstredes Familie, der er et me- get hyppigt Ukrudt i Vaarsæden, hvor det ofte forveksles med og benævnes Age r- k a a 1. Fra denne Plante kendes Agersennep imidlertid let paa Bladene, der er mere stiv- haarede og ikke omfatter Stængelen, ligesom hele Planten har en mere ren grøn Farve end Agerkaalen. De smaa, brune, runde Frø ligner Frøene af mange andre korsblomstrede Planter, men kendes let under Mikroskopet bl. a. paa de til en Slim opsvulmede Over- hudsceller i Forbindelse med Mangelen af et mørkere Ribbenet, samt paa de fine streg- formede Mellemrum mellem Stavcellerne. De findes næsten altid i ringe Mængde i Raps- kager. Agglomerat se Konglomerat. Aggregat betegner i Mineralogien enhver Sammenhobning af Krystaller, en Form, hvori en Mængde Mineralier forekommer i Natu- ren. Efter de enkelte Krystallers Form skel- ner man mellem kornet, bladet, traa- d e t o. s. v. Aggregat. Agnskæl er den norske Betegnelse for Blaa muslingen, der bruges som Agn ved Storsøfiskeriet. Agoomoo, A g u m u, en meget giftig Plante- ekstrakt, som fremstilles af et i Sierra Leone voksende Træ, som de indfødte kalder Or o, sandsynligvis hørende til Vortemælkfamilien.