Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

HHHH Smig Agra 1 Agra, en vellugtende Træsort, der i Kina og Japan benyttes til finere Arbejder; den kommer sædvanlig kun til Europa i forarbej- det Tilstand. Agraf betegner dels et med Krog og Øsken forsynet Spænde, dels et i Kirurgien og et af Dyrlæger benyttet Instrument. Agragant se T r a g a n t. Agrest benævnes dels Saften af umodne Druer, dels en Slags Eddike, tilberedt af Druer, der er for sure til at kunne benyttes til Vin. Agresto, en norditaliensk Vin fra Omegnen af Alessandria. Agrostemma se Klinte. Agrumi er den italienske Benævnelse for forskellige Orangefrugter. Aguadita, en Slags meget haardt, brunt Træ af den paa Kuba voksende Pier am- nia pentandra. Aguamiel se Agave. Aguardiente, en spansk, sød Brændevin. Aguilatræ se A 1 o é t r æ. Agumin er et ved Hydrolyse af Sojabønne- rne! fremstillet, vandopløseligt Æggehvide- præparat, der benyttes som Tilsætning til Mel, som Bouilloneksirakt og til Bouillontær- ninger. Agurin er en Forbindelse af Natriumacetat og Teobromin, der danner et krystallinsk, hygroskopisk Pulver, og som anvendes i Me- dicinen som vanddrivende Middel. Agurk (Gurkc; Cucumber; Con- com b r e eller Cornichon) er den be- kendte Frugt af den overalt, ligefra Ækvator til 710 n. Br. dyrkede, til Græskarfamilien hørende Cucumis sativa. Agurker kom- mer i Handelen dels r a a, baade umodne, grønne eller hvide, og modne, oftest hvide eller gulrøde, de s. k. A s i e r, dels syltede paa forskellig Maade. De i Saltvand med Dild, Vindrueblade m. m. nedlagte kaldes Lageagurker, de -i Eddike med Salt, Pe- ber og andre Krydderier nedlagte kaldes s u r e Agurker eller Peberagurker, og hertil benyttes de ganske smaa, ikke fuldt udvoksede Frugter. Sidstnævnte Slags for- sendes i stor Mængde fra Tyskland, navnlig fra Erfurt og Nurnberg. De farves ofte grøn- ne med Kobber, der i ringe Mængde maa anses som uskadeligt, medens en større Til- sætning, der iøvrigt ikke er nødvendig for at frembringe en smuk Farve, og som let gi- ver sig tilkende ved en sammensnærpende Smag, er utilladelig. Agurker indeholder c. 95 % Vand og har intet Næringsstofindhold af nogen Betydning. Ahorn (Ahorn; Maple; Erable) er en over hele den nordlige, middelvarme Zone i Europa og Amerika udbredt Familie af oftest store Træer, af hvis mange Arter følgende har Betydning. Æren., Va 1 b i r k e n, Bjærgahorn, norsk Platanløn, Acer p s eudop la t anus, med Blomster i hæn- gende Klaser, bliver indtil 20 m høj og skal kunne naa en Alder af indtil c. 500 Aar. Den har et fint, hvidt eller gullighvidt, undertiden flammet Ved, hvidt Ahorntræ, som er haardt og sejt og let modtager en høj Politur, hvorfor det benyttes meget af Snedkere, Drejere, Instrumentmagere, Vognfabrikanter, Bøssemagere o. a., til forskellige fine Træar- bejder, bl. a. ogsaa til Intarsiaturarbejder. Beskyttet mod Luften holder det sig godt og 1 Ailanthussilke kaster sig ikke. Af knudrede, uregelmæssigt voksede Stammer faas det masrede fransk Ahorn, som naar Masringen er særlig frem- trædende, mindende om »Paafugleøjne« kal- des Fugleøjetræ (s. d.). — T a n d b 1 a- d e t Løn, norsk Løn, A. platanoides, er et Træ paa Højde med foregaaende, men med Blomsterne siddende i en opret Halv- skærm. Vedet ligner Ærens, men er mere varierende efter Voksestedet; oftest er det grovere, haardere og mere rødlighvidt eller gulligt og kaldes da Spidsahorn. Det anvendes især af Vognmagere og til Økse- skafter o. 1. — Naur, Ma r k 1 øn, A. c am- pest r e bliver kun c. 10 m høj. Vedet er ligesom Vedet af andre Arter Ahorn, et for- trinligt Brændsel, har en mere rødgul Farve og staar sig bedre i Luften end de andre Sor- ter. Roden giver ofte meget smukt masrede Stykker. — Medens de nævnte Arter er euro- pæiske og bl. a. findes i Danmark og Norge, er de to følgende Arter amerikanske, skønt Negundoen ogsaa vokser enkelte Steder i Eu- ropa. — Negundoahorn, A. N e gu n do, har et aldeles hvidt, smukt Ved, der kaldes amerikansk Ahorn, og som navnlig be- nyttes meget af Instrumentmagere. — Suk- ke r ah o r n e n, A. saccharinum, der mest ligner Æren, har et til Gavntømmer og Brændsel fortrinligt egnet Ved, se ogsaa Fugleøjetræ. Saften hos alle Arter Ahorn indeholder Sukker, men dette er kun hos Suk- kerahornen tilstede i saa stor Mængde, 2—4 %, at det kan betale sig at indvinde det, i hvilket Øjemed der i Februar—April bores Huller i Stammerne, og den udflydte Saft ind- koges. Af dette Ahornsukker, der i ke- misk Henseende er identisk med det af Rør og Roer indvundne, fremstilles i Kanada c. 10 Mill, kg, i de forenede Stater, hovedsage- lig i de vestlige, c. 20 Mill, kg aarlig. —- Det bør iøvrig bemærkes, at det meste af det masrede Træ, der i daglig Tale kaldes Val- b i r k, ikke er Ahorntræ, men masret Birke- t r æ. Ahornsukker se Ahorn. Ahorntræ se Ahorn. Ahrvine, navnlig Rødvine, der dyrkes i Ahrdalen, og som udmærker sig ved en be- hagelig, mild Smag og, i gode Aargange, en ganske fortræffelig Buket. De fremstilledes tidligere meget lyse, nu ogsaa mørkerøde. Af særlig bekendte Mærker kan nævnes Ahrbleicher (fra Ahrweiler), Wal- porzheimer, Finkensteiner. Sonne- berg e r, Honninger, Mayschloss o. fl. De hvide Vine benyttes i de senere Aar meget til Fremstilling af masserende Vine. Aichinetal kaldes en Legering, indeholdende c. 60 % Kobber, c. 38 % Zink og 1,5—2 % Jærn. Det ligner i Farven Messing, har et staallignende Brud og benyttes paa Grund af sin store Haardhed væsentlig til Tap- lejer. Aigrette, det franske Navn for Hejren, bru- ges som Betegnelse for de lange Nakkefjer paa Hejren og andre Fugle, som tidligere be- nyttedes som Hovedpynt. Aigrette kaldes nu enhver Prydelse i Form af en Fjerdusk, hvad enten Materialet dertil er Fjer, Juvelerar- bejde eller andet. Ailanthussilke er en Slags Silke, der faas af den paa Ailanthus glandulosa (»Skyrækker«) i Kina og Japan levende