Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ailanttræ 12 Akonitin B om b y x Cynthia. Silken er meget stærk, men ikke saa smuk som den »ægte«. Ailanttræ, A n g h i k a t r æ er Vedet af Ailanthus glandulosa, der oprindelig har hjemme i Østasien, men nu er akklimati- seret i Europa (ogsaa i Danmark og det syd- lige Norge) og Amerika. Det er ret haardt og fast, rødligt med guldgule, mørkerøde eller grønlige Aarer og kan modtage en smuk Po- litur. Det benyttes baade til finere Snedker- arbejder og af Vognmagere. Airoform, Airol, Vismutoxyjodidgallat, er et graaliggrønt, temmelig let Pulver, uden Lugt og Smag, uopløseligt i Vand og Alkohol og bruges som Antiseptikum ved Saarbehand- ling. Det maa opbevares udelukket fra Lys og Luft. Airstone er en fin skotsk Hvæsseskifer. Aiwa, Aiwaspervekdesi, en Slags Kvædekonfekt, der udføres fra Lilleasien og Tyrkiet, især fra Aiwalyk og Adrianopel. Ajansilke, A j o n s i 1 k e, en undertiden be- nyttet Betegnelse for O r g ansin (se Silke). A jour (fransk = for Dagen) kaldes den Indfatning af Ædelstene, ved hvilken disse kun med Kanten sidder fast i Indfatningen, medens For- og Bagsiden er frie. A jour bruges ogsaa som Betegnelse for gennem- brudte Broderier og Kniplinger. Ajovanolie se Adiovænolie. Akabar, Qjojetto, Kongekoral, Be- tegnelse for Koraller, der af Naturen er sorte. Akacie, Acacia, er en meget artrig Slægt af Mimosaceernes Familie, sædvanlig ret an- selige Træer, der navnlig er udbredte over den tropiske og subtropiske Zone i Afrika og Australien. Blomsterne er hos dem alle sam- lede i tætte Hoveder eller Aks, der viser sig gule eller hvide af de talrige Støvdragere, der rager frem af de meget smaa Blomster. Enkelte Arter, navnlig A. Farnesiana dyrkes foruden i Troperne ogsaa i Italien og Sydfrankrige, hvor de gule, vellugtende Blomster dels bruges i Parfumeriet, dels i betydelig Mængde udføres til Nordeuropa (»Mimoser«, »Kassiablomster«). En Mængde Arter giver Gummi, navnlig kan nævnes A. V e r e k eller Senegal og A. Giraf- fa e, der giver de bedste Sorter Gummi ar ab i cum (s. d.). Meget benyttede Gar- ve- og Farvestoffer faas af A. c a t e- c h u i For- og Bagindien og paa Ceylon, hvis Bark giver Katechu, A. dec urrens i Sydaustralien og Tasmanien (Black Watt- le Bark), A. py cn an t ha i Sydaustralien (Mimosebark), A. arabica var. i ri- el i c a i Ostindien, hvis Frugtbælge giver B a b 1 a h, o. m. a. (se G a r v e m a t e r i a- 1 e r). Saavel mange af de her nævnte Ar- ter som andre giver baade Gavntømmer og Træ til finere Snedker- og Drejearbejde, men det maa dog bemærkes, at hvad der i Handelen gaar under Navn af A k a c i e t r æ (s. d.) ikke stammer fra nogen A. men fra Robinien. Akacietræ er Vedet af den i Nordamerika hjemmehørende, nu ogsaa i Europa vildtvoks- ende Robinia pseudacacia, der paa Grund af sine hvide, vellugtende, i Formen guldregnlignende Blomster hyppig dyrkes hos os, hvor den næsten altid kaldes »Akacie«. Vedet har en ganske smal, lysgul Splint og en lysere eller mørkere gulgrønlig brun Kærne, er tæt, sejt og fast, lader sig let polere og farve og staar sig udmærket mod Orm og Vand. Det benyttes meget til Skibsbygnings- arbejder, Jærnbanesveller, Pløgge til Støvler,. Snedker- og Drejearbejder, Hjulmagerarbej- der, Hammerskafter o. a. Akagin se Acetylen. Akarnagummi, Akanthomastiks, er en tragantinholdig, aromatisk lugtende Gummi, der faas af to i Middelhavslandene, navnlig i Grækenland, og Orienten voksende kurve- blomstrede Planter, Atractylis gummi- fer a og Echinops viscosus. Akarna- gummi anvendes dels paa samme Maade som,, dels til Forfalskning af M as tiks (s. d.). Akaroidharpiks, Xanthorrøaharpiks, Q r a s s t r e e g u m kaldes forskellige Har- pikser, der faas af endel Arter af den til Lilje- familien hørende Slægt Xanthorrhoea,. der vokser i Australiens Bjei'gskove. I Han- delen skelner man mellem to Sorter. 1) Rød Akaroidharpiks, Nuttharpiks,. Jordskællak faas af X. australis og X. ar b or ea, hvis Stammer Harpiksen be- dækket i et 2—4 cm tykt Lag, medens der undertiden ved Stammens Fod samler sig store Klumper af indtil 100 kg’s Vægt. Den ligner i Farven Drageblod, men er dog noget mere brunlig, stærkere glinsende og giver ved Ridsning en orangerød Streg. Den adskiller sig fra alle andre Harpikser ved sin ejendom- melige Struktur, idet den paa Indersiden be- staar af et Lag, som endnu ikke er omdannet til Harpiks, hvorefter man udadtil træffer alle Overgange til den næsten rene Harpiks. Un- der Mikroskopet ser man, at den indeholder talrige Rester af helt eller delvis uforandret Plantevæv, hvilket ogsaa viser sig ved, at den kun delvis er opløselig i Æter. Lugten minder om Benzoé, Smagen er ubehagelig kanelagtig. — 2) Gul Akaroidharpiks,. B.ot any bay gummi, Blackboygum faas af X. h a s t i 1 i s. Den danner runde el- ler langagtige, indtil 3 cm tykke Stykker, som i frisk Tilstand er isabeliagule eller noget mørkere, men ved Opbevaring dækkes med en mørk rødbrun Hinde. Ved Ridsning frem- kommer en svovlgul Streg. Skønt ogsaa denne Art indeholder uomdannede Vævsrester, op- træder den dog ikke med de karakteristiske Overgange som den røde. Lugten er benzoé- agtig med en Mindelse om Hyldeblomster,. Smagen er aromatisk med en sødlig Bismag. — Begge Sorter benyttes til Fernis, navnlig til Metalgenstande, f. Eks. Staniolkapsler, samt til Fyldning af Sæber og til Segllak; deres Kali- og Natronsæber bruges til Lim- ning af Papir. Rød Akaroidharpiks absorberer de kemisk virkende Lysstraaler og benyttes derfor, opløst i Alkohol, til Paastrygning af Vin- duer i fotografiske Mørkerum. Den bruges og- saa til Fremstilling af Pikrinsyre og Kanelsyre. Akkumulatorer kaldes dels forskellige Appa- rater, der benyttes til Opsamling af Vand, som skal anvendes under højt Tryk, f. Eks. til hydrauliske Presser. Smedemaskiner, Kraner,. Elevatorer o. a., dels elektriske Akkumulato- rer, sekundære Batterier, en Slags galvaniske Elementer, der tjener til at opsamle den af en Elektricitetskilde, f. Eks. en Dynamo, udvik- lede Elektricitet, som de da atter kan afgive, enten naar Hovedmaskinen staar stille, eller efter at de er flyttet andre Steder hen, f. Eks. ombord i Baade eller i Motorvogne ell. lign. Akonitin (Aeon i ti n um) er et Alkaloid.