Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Akremninsæbe 13 Alantrod •der findes i forskellige Arter Stormhat, og navnlig indvindes af Rodknoldene. Almin- delig Akonitin faas af Aconitum Na- pellus som et krystallinsk, hvidt Pulver, der smelter ved 184° C., er uden Lugt men har en skarp, brændende Smag. Det er uop- løseligt i Vand, let opløseligt i Alkohol og Æter og er yderst giftigt; allerede 0,0005 g kan give svære Forgiftningstilfælde. Det gaar sædvanlig i Handelen under Navn af tysk eller fransk Akonitin, medens »en- gelsk Akonitin«, N a p e 11 i n, er et fra Akonitin forskelligt Alkaloid, Pseudoako- n i t i n eller Akrakonitin, der faas af den i Ostindien voksende A. f e r o x; det er amorft og fremkommer i Handelen med saa veks- lende Grad af Giftighed, at Brugen deraf maa fraraades. — Akonitin benyttes i Medicinen som beroligende Middel mod neuralgiske Smerter, Sulfatet mod Nervegigt o. 1. Akremninsæbe er Sæbe med Tilsætning af Stoffer, der i Forbindelse med Metaller dan- ner Sulfider. Den benyttes til Vadsk af Per- soner, der er udsatte for Forgiftning ved sta- digt Arbejde med giftige Metaller, særlig Bly og Kviksølv. Akridinfarvestoffer er en Gruppe Tjære- iarvestoffer, der afledes af Di- og Trifenyl- metan. Herhen hører Akridingult, Ak r i- dinorange, Benzoflavin og Ho m o- f o s f i n, der med Vand giver gule og orange Opløsninger. Akroodekstrin se D e k s t r i n. Aktinolit se Hornblende. Akvamarin er en lys blaagrøn eller vand- blaa Varietet af Beryl, der anvendes som Ædelsten, men dens Værdi er kun 5—10 Kr. pr. Karat Den forekommer i Brasilien. Had- dam i Nordamerika o. fl. St. En gulgrøn, klar Berylvarietet, der undertiden slibes, kaldes Akvamarin-Chrysolit. — Orien- talsk Akvamarin er en grønlig Varie- tet af Korund. Grønne Topaser fra Ural kaldes sibirisk Akvamarin. Akvarelfarver. Vandfarver fremstilles ved, at man river det paagældende Farvestof yderst fint med Vand, hvorefter der tilsættes et Bindemiddel, oftest Gummi arabicum, eller en Blanding af 1,5 Dele Gummi arabicum, 0,5 Dele Senegalgummi og 1 Del hvid Kandis, ved tarveligere Varer ogsaa ofte Dekstrin, Tra- gant, Husblas, Limvand, Glycerin o. a. Der dannes paa denne Maade en Dej, der enten tørres efter at være formet til Stykker eller fyldt i smaa Skaale, eller ogsaa sælges som bløde Farver i Skaale eller Tuber. Akvarel- farver kan enten være gennemsigtige, ikke dækkende, eller de kan være Dækfarver (»Gouachef arver«). Farvestofferne er for den langt overvejende Del af mineralsk Oprindelse, men der bruges ogsaa enkelte vegetabilske Farver, og begge Sorter »pyn- tes« stærkt med Tjærefarvestoffer. Akvavit se Brændevin. Akyab se Basket. Al, den kemiske Betegnelse for A1 u m i n i- ii m (s. d.). Alabast (Alabaster; A 1 a b å t r e) er en finkornet, oftest svagt gennemskinnende Va- rietet af G i p s, vandholdigt Kalciumsulfat. De finere Sorter ligner Marmor men er blødere end dette, hvorfor de lettere lader sig bear- bejde men ogsaa er mindre holdbare. Den bedste Slags findes i Øvreitalien, ved Volterra, Firenze, Livorno. Milano o. fl. St; den kaldes ofte florentinsk Alabast eller Mi- s c h i o. En smuk Varietet, Granada Ala- bast findes i Spanien og ringere Kvaliteter i stor Mængde i Tyskland, Schweiz, England og Ural. Oftest er den hvid, men den. forekom- mer ogsaa gullig og rødlig. Den kan bear- bejdes paa Drejebænk og med Kniv, slibes og pudses med Sæbevand og fin Kalk, tilsidst med Tilsætning af Talkum. Rensning af ældre Sager kan ske ved Afpudsning med fin Kalk og Terpentinolie. Det maa erindres, at da Alabast efterhaanden angribes og opløses af Vand, maa Genstande deraf ikke udsættes for fri Luft. Brudstykker fra Forarbejdelsen be- nyttes til Fremstilling af Alabastergips, en Slags brændt Gips, der er renere end den almindelige. — Betegnelsen Alabast bruges som Regel ogsaa for den af Kalciumkarbonat bestaaende Kalkalabast eller orien- talsk Alabast, der oftest er svagt farvet, plettet og marmoreret. Den forekommer bl. a. i Harz, er lidt haardere end virkelig Alabast, men kan iøvrigt bearbejdes paa samme Maa- de. De to Sorter kendes let fra hinanden der- ved, at Kalkalabast, ligesom Marmor, bruser stærkt ved Befugtning med en Draabe Salt- syre, idet Kuldioxyd undviger i Luftform, hvad den egentlige Alabast ikke gør. Alabastpapir se I s p a p i r. Alabastrum er en i Progehandelen benyttet Betegnelse for Blomsterknopper. Alagoas se Bomuld. Aian-Gilan se Ylang-Ylang. Alantkamler se Alantrod. Alantol se Alantrod. Alantrod (Alantwurzel ell. O tt wurz; Helicampany ell. Horseheel; Glan- de inule; Radix — eller rigtigere Rhi- zoma — Inula e, Enulae ell. H e 1 e n i i) er den aflange, knoldformede Rodstok af den til Kurveblomsterne hørende Lægealant, norsk Alantrod, Inula Helenium. Denne, der er en 0,8—4,4 m høj Plante med store, gule Blomsterkurve, er udbredt over en stor Del af Asien og Europa og findes i Dan- mark og Norge, navnlig omkring Byerne, sand- synligvis forvildet fra Haver; i større Mængde dyrkes den navnlig i Thiiringen, Holland og Schweiz. Rodstokken, der indsamles om For- aarct af 2—3 Aar gamle Planter, er i frisk Tilstand indtil 15 cm lang og 5 cm tyk, ud- vendig brun, indvendig hvid og kødet og besat med lange, cylindriske Rødder. I Handelen kommer den i tørret Tilstand, oftest kun flæk- ket paa langs, sjældent paa tværs, og er i fuldstændig tør Tilstand graa, hornagtig haard og skør, men bliver sej, saasnart den har til- trukket Fugtighed. Oftest er den berøvet Bar- ken, a f s k a 11 e t, sjældnere ■— navnlig den billige ungarske — uafskallet, crudum, hvilken sidstnævnte Sort anvendes af Vete- rinærer. Alantrod indeholder en betydelig Mængde Alan tstivelse eller Inulin (s. d.), et Kulhydrat, der bl. a. bruges som Næ- ringsmiddel istedetfor Stivelse for Patienter med Sukkersyge, endvidere Alantol, Alant- syreanhydrid og Al an tk amf er. Af de to førstnævnte, der begge faas af Alantrod ved Destillation med Vanddamp, er Alantol en Vædske med pebermyntelignende Lugt, medens Alantsyreanhydrid danner farveløse Krystal- naale. De anvendes begge i Medicinen mod Lungesygdomme. Alantkamfer ell. Hel en in