Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Akremninsæbe
13
Alantrod
•der findes i forskellige Arter Stormhat, og
navnlig indvindes af Rodknoldene. Almin-
delig Akonitin faas af Aconitum Na-
pellus som et krystallinsk, hvidt Pulver,
der smelter ved 184° C., er uden Lugt men
har en skarp, brændende Smag. Det er uop-
løseligt i Vand, let opløseligt i Alkohol og
Æter og er yderst giftigt; allerede 0,0005 g
kan give svære Forgiftningstilfælde. Det gaar
sædvanlig i Handelen under Navn af tysk
eller fransk Akonitin, medens »en-
gelsk Akonitin«, N a p e 11 i n, er et fra
Akonitin forskelligt Alkaloid, Pseudoako-
n i t i n eller Akrakonitin, der faas af den
i Ostindien voksende A. f e r o x; det er amorft
og fremkommer i Handelen med saa veks-
lende Grad af Giftighed, at Brugen deraf maa
fraraades. — Akonitin benyttes i Medicinen
som beroligende Middel mod neuralgiske
Smerter, Sulfatet mod Nervegigt o. 1.
Akremninsæbe er Sæbe med Tilsætning af
Stoffer, der i Forbindelse med Metaller dan-
ner Sulfider. Den benyttes til Vadsk af Per-
soner, der er udsatte for Forgiftning ved sta-
digt Arbejde med giftige Metaller, særlig Bly
og Kviksølv.
Akridinfarvestoffer er en Gruppe Tjære-
iarvestoffer, der afledes af Di- og Trifenyl-
metan. Herhen hører Akridingult, Ak r i-
dinorange, Benzoflavin og Ho m o-
f o s f i n, der med Vand giver gule og orange
Opløsninger.
Akroodekstrin se D e k s t r i n.
Aktinolit se Hornblende.
Akvamarin er en lys blaagrøn eller vand-
blaa Varietet af Beryl, der anvendes som
Ædelsten, men dens Værdi er kun 5—10 Kr.
pr. Karat Den forekommer i Brasilien. Had-
dam i Nordamerika o. fl. St. En gulgrøn, klar
Berylvarietet, der undertiden slibes, kaldes
Akvamarin-Chrysolit. — Orien-
talsk Akvamarin er en grønlig Varie-
tet af Korund. Grønne Topaser fra Ural
kaldes sibirisk Akvamarin.
Akvarelfarver. Vandfarver fremstilles
ved, at man river det paagældende Farvestof
yderst fint med Vand, hvorefter der tilsættes
et Bindemiddel, oftest Gummi arabicum, eller
en Blanding af 1,5 Dele Gummi arabicum, 0,5
Dele Senegalgummi og 1 Del hvid Kandis, ved
tarveligere Varer ogsaa ofte Dekstrin, Tra-
gant, Husblas, Limvand, Glycerin o. a. Der
dannes paa denne Maade en Dej, der enten
tørres efter at være formet til Stykker eller
fyldt i smaa Skaale, eller ogsaa sælges som
bløde Farver i Skaale eller Tuber. Akvarel-
farver kan enten være gennemsigtige, ikke
dækkende, eller de kan være Dækfarver
(»Gouachef arver«). Farvestofferne er
for den langt overvejende Del af mineralsk
Oprindelse, men der bruges ogsaa enkelte
vegetabilske Farver, og begge Sorter »pyn-
tes« stærkt med Tjærefarvestoffer.
Akvavit se Brændevin.
Akyab se Basket.
Al, den kemiske Betegnelse for A1 u m i n i-
ii m (s. d.).
Alabast (Alabaster; A 1 a b å t r e) er en
finkornet, oftest svagt gennemskinnende Va-
rietet af G i p s, vandholdigt Kalciumsulfat. De
finere Sorter ligner Marmor men er blødere
end dette, hvorfor de lettere lader sig bear-
bejde men ogsaa er mindre holdbare. Den
bedste Slags findes i Øvreitalien, ved Volterra,
Firenze, Livorno. Milano o. fl. St; den kaldes
ofte florentinsk Alabast eller Mi-
s c h i o. En smuk Varietet, Granada Ala-
bast findes i Spanien og ringere Kvaliteter i
stor Mængde i Tyskland, Schweiz, England og
Ural. Oftest er den hvid, men den. forekom-
mer ogsaa gullig og rødlig. Den kan bear-
bejdes paa Drejebænk og med Kniv, slibes og
pudses med Sæbevand og fin Kalk, tilsidst
med Tilsætning af Talkum. Rensning af ældre
Sager kan ske ved Afpudsning med fin Kalk
og Terpentinolie. Det maa erindres, at da
Alabast efterhaanden angribes og opløses af
Vand, maa Genstande deraf ikke udsættes for
fri Luft. Brudstykker fra Forarbejdelsen be-
nyttes til Fremstilling af Alabastergips,
en Slags brændt Gips, der er renere end den
almindelige. — Betegnelsen Alabast bruges
som Regel ogsaa for den af Kalciumkarbonat
bestaaende Kalkalabast eller orien-
talsk Alabast, der oftest er svagt farvet,
plettet og marmoreret. Den forekommer bl. a.
i Harz, er lidt haardere end virkelig Alabast,
men kan iøvrigt bearbejdes paa samme Maa-
de. De to Sorter kendes let fra hinanden der-
ved, at Kalkalabast, ligesom Marmor, bruser
stærkt ved Befugtning med en Draabe Salt-
syre, idet Kuldioxyd undviger i Luftform,
hvad den egentlige Alabast ikke gør.
Alabastpapir se I s p a p i r.
Alabastrum er en i Progehandelen benyttet
Betegnelse for Blomsterknopper.
Alagoas se Bomuld.
Aian-Gilan se Ylang-Ylang.
Alantkamler se Alantrod.
Alantol se Alantrod.
Alantrod (Alantwurzel ell. O tt wurz;
Helicampany ell. Horseheel; Glan-
de inule; Radix — eller rigtigere Rhi-
zoma — Inula e, Enulae ell. H e 1 e n i i)
er den aflange, knoldformede Rodstok af den
til Kurveblomsterne hørende Lægealant,
norsk Alantrod, Inula Helenium.
Denne, der er en 0,8—4,4 m høj Plante med
store, gule Blomsterkurve, er udbredt over en
stor Del af Asien og Europa og findes i Dan-
mark og Norge, navnlig omkring Byerne, sand-
synligvis forvildet fra Haver; i større Mængde
dyrkes den navnlig i Thiiringen, Holland og
Schweiz. Rodstokken, der indsamles om For-
aarct af 2—3 Aar gamle Planter, er i frisk
Tilstand indtil 15 cm lang og 5 cm tyk, ud-
vendig brun, indvendig hvid og kødet og besat
med lange, cylindriske Rødder. I Handelen
kommer den i tørret Tilstand, oftest kun flæk-
ket paa langs, sjældent paa tværs, og er i
fuldstændig tør Tilstand graa, hornagtig haard
og skør, men bliver sej, saasnart den har til-
trukket Fugtighed. Oftest er den berøvet Bar-
ken, a f s k a 11 e t, sjældnere ■— navnlig den
billige ungarske — uafskallet, crudum,
hvilken sidstnævnte Sort anvendes af Vete-
rinærer. Alantrod indeholder en betydelig
Mængde Alan tstivelse eller Inulin (s.
d.), et Kulhydrat, der bl. a. bruges som Næ-
ringsmiddel istedetfor Stivelse for Patienter
med Sukkersyge, endvidere Alantol, Alant-
syreanhydrid og Al an tk amf er. Af
de to førstnævnte, der begge faas af Alantrod
ved Destillation med Vanddamp, er Alantol en
Vædske med pebermyntelignende Lugt, medens
Alantsyreanhydrid danner farveløse Krystal-
naale. De anvendes begge i Medicinen mod
Lungesygdomme. Alantkamfer ell. Hel en in