Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Eddikesprit 230 Eddikesyre ■ bil nu benyttes, omend sjældent, Strandløg- eddike, Rosen- og Hindbæreddike (s. d.). Eddikesprit se Eddike. Eddikesur Ammoniak se Ammonium- acetat. Eddikesur Baryt se Baryumacetat. Eddikesur Kalk se Kalciumacetat. Eddikesur Lerjord se Aluminiumace- t a t. Eddikesurt Bly se B 1 y a c e t a t. Eddikesurt Jærnoxyd se Ferriacetat. Eddikesurt Jærnoxydul seFerroacetat. Eddikesurt Kali se K a l i u m a c e t a t. Eddikesurt Kobberoxyd se Kupriacetat. Eddikesurt Magnesia se Magniumace- t a t. Eddikesurt Manganoxydul se Mangano- acetat. Eddikesurt Natron se Natriumacetat. Eddikesurt Tinoxydul seStannoacetat. Eddikesurt Zink se Zinkacetat. Eddikesyre (Essigsåure; Acetic acid; Acide acetique; Acidum aceticum) er en organisk Syre, der dels findes i ringe Mængde i den dyriske Organisme, dels baade i fri Tilstand og som Salte i Planteriget, hvor dens Alkylsalte ofte udgør en væsentlig Be- standdel af de vellugtende Stoffer. Som om- talt under Eddike, dannes Eddikesyre ved Vægt- fylde o/o Vægt- fylde o/o Vægt- fylde o/o 0,9992 0 1,0459 34 1,0725 6S 1,0007 1 1,0470 35 1,0729 69 1,0022 2 1,0481 36 1,0733 70 1,0037 3 1,0492 37 1,0737 71 1,0052 4 1,0502 38 1,0740 72 1,0067 5 1,0513 39 1,0742 73 1,0083 6 1,0523 40 1,0744 74 1,0098 7 1,0533 41 1,0746 75 1,0113 8 1,0543 42 1,0747 76 1,0127 9 1,0552 43 1,0748 77 1,0142 10 1,0562 44 1,0748 78 1,0157 11 1,0571 45 1,0748 79 1,0171 12 1,0580 46 1,0748 80 1,0185 13 1,0589 47 1,0747 81 1,0200 14 1,0598 48 1,0746 82 1,0214 15 1,0607 49 1,0744 83 1,0228 16 1,0615 50 1,0742 84 1,0242 17 1,0623 51 1,0739 85 1,0256 18 1,0631 52 1,0736 86 1,0270 19 1,0638 53 1,0731 87 1,0284 20 1,0646 54 1,0726 88 1,0298 21 1,0653 55 1,0720 89 1,0311 22 1,0660 56 1,0713 90 1,0324 23 1,0666 57 1,0705 91 1,0337 24 1,0673 58 1,0696 92 1,0350 25 1,0679 59 1,0686 93 1,0363 26 ],06S5 60 1,0674 94 1,0375 27 1,0691 61 1,0660 95 1,0388 28 1,0697 62 1,0614 96 1,0400 29 1,0702 63 1,0625 97 1,0412 30 1,0707 64 1,0604 98 1,0424 31 1,0712 65 1,0580 99 1,0436 32 1,0717 66 1,0553 100 1,0447 33 1,0721 67 Indvirkning af Eddikesyrebakterier paa for- tyndet Alkohol, men den faas paa denne Maade i en saa fortyndet Tilstand, at det ikke betaler sig at fremstille den i ren Til- stand ad denne Vej. Grundlaget for Fabrika- tionen af den rene Eddikesyre er derfor den ved den tørre Destillation af Træ udvundne raa »Træsyre«. Fabrikationen foregaar paa den Maade, at Træet ophedes i store Smedejærnsretorter til en Temperatur, der ikke overstiger 400°, hvorved det forkulles, idet det samtidig afgiver en Mængde flygtige Stoffer. Kullene, der bliver tilbage i Retorten, benyttes som Trækul, medens de flygtige Stof- fer paa forskellig Maade skilles i deres Be- standdele. Fra Retorten ledes de først gen- nem flere Rækker Jærnrør; hvor Tjære o. 1. fortættes, og derpaa igennem særlige Vaske- apparater med Vand, i hvilke navnlig Eddike- syre, Metylalkohol o. a. opløser sig, medens de Luftarter, som undviger i Vaskeappara- terne', og som for en stor Del bestaar af Kul- oxyd, ledes tilbage til Fyrstedet for at for- brændes her. Ved brudt Destillation af Vaske- vandet adskilles de i dette opløste Stoffer, og man faar paa denne Maade først den saa- kaldte raa Træsyre, der danner en brun, tjæreholdig, skarpt lugtende Vædske, og som foruden Vand og Eddikesyre indeholder Me- tylalkohol og smaa Mængder Fenoler, Quaja- kol o. 1. Denne Syre finder kun ringe Anven- delse som saadan, dels til Konservering af Træ og dels ved den saakaldte Hurtigrøgning af Kød, ved hvilken Kødet ligefrem bestryges med Træsyren og derpaa ophænges i nogen Tid. Endvidere benyttes den til Fremstilling af træsurt Jærn (se Ferroacetat) og t r æ s u r Kalk (se Kalciumacetat). Ved Fremstilling af ren Eddikesyre af Træ- syre, gaar man som Regel frem paa den Maade, at man først underkaster denne en Destillation, hvorved Størstedelen af Uren- hederne bliver tilbage i Retorten, idet de flygtige Stoffer ledes til et Forlag, som inde- holder Kalk, der neutraliserer Eddikesyren og holder denne tilbage, medens de øvrige flyg- tige Stoffer, hvoriblandt Metylalkohol, ledes videre og opfanges i et andet Forlag. Indhol- det af det første Forlag, der bestaar af de opløste Kalciumsalte, filtreres og inddampes, idet man herved afskummer den udskilte Tjære, og den tørre Rest bliver derpaa op- varmet saa stærkt, at forskellige i den inde- holdte fedtsure Salte forkulles, medens den mere bestandige Kalciumacetat bliver uforan- dret. Man faar paa denne Maade fremstillet en lysegraa Masse, den saakaldte g r a a eller hvide, træsure Kalk, der indeholder c. 80 % Kalciumacetat. Naar denne opvarmes under Tilsætning af koncentreret Svovlsyre, sønderdeles den under Dannelse af Kalcium- sulfat og fri Eddikesyre, der af destillér es og derpaa underkastes en fornyet Destillation og Rektifikation i ofte ret sammensatte Appara- ter, der grunder sig paa de samme Principper som de ved Rensningen af Alkohol benyttede Destillationsapparater. Ved Fremstilling af en absolut kemisk ren Syre foretrækker man at anvende Natriumacetat, der i Modsætning til Kalciumacetat let kan renses ved Omkrystal- lisation, og som let kan faas fuldstændig vand- frit. Eddikesyre kan ogsaa fremstilles af Ace- tylen, som først oxyderes tii Acetaldehyd og derpaa til Eddikesyre. Den vandfri Eddikesyre, Iseddike, Acidum aceticum glaciale, er ved sædvanlig Temperatur en farveløs Vædske, der ved + 16 0 stivner til en islignende Masse af farveløse Krystaller. Den har en stikkende, om Svovlsyrling mindende Lugt, sur Smag og virker stærkt ætsende paa Huden. Den koger ved 118° under Udvikling af antændelige Dampe. Den kan blandes i alle Forhold med Vand, Alkohol og Æter og er saa hygrosko- pisk, at den med Begærlighed opsuger Fugtig- hed af Luften, hvorfor den i Handelen gaaende I Iseddike kun indeholder 95—99 % Eddikesyre.