Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Eddikevinsur Lerjord 231 Egebark rystes med Vand og Natriumkarbonat. Opløs- ningen af Natriumkarbonat og -acetat fraskil- les, og Resten tørres over Kalciumklorid, og omdestilleres. Eddikeæteren faas paa denne Maade som en farveløs, flygtig, brændbar Vædske, der har en behagelig Lugt, og som i alle Forhold kan blandes med Æter og Al- kohol. Man skelner i Handelen mellem flere Sorter, af hvilke den reneste, Aether ace- ticus absolutus, har en Vægtfylde ved 17° = 0,904. medens en svagere Sort, A. a. bis rectificatus, har Vægtfylden 0,890, og den almindelige Vare, A. a. rectifica- t u s, sædvanlig har en Vægtfylde = c. 0,875. Imidlertid er Vægtfylden ikke det eneste af- gørende ved en Værdibestemmelse af Eddike- æter, men man maa ogsaa bestemme, hvor meget den mister i Rumfang ved Rystning med Vand, idet den til dette afgiver et muligt Indhold af Alkohol. Den forsendes i Blik- flasker eller Glasballoner og benyttes i Par- fumeriet, som Bestanddel af forskellige kos- metiske Præparater, ved Fabrikationen af røg- svagt Krudt, i Medicinen, til Fremstilling af Frugtætere og som Tilsætning til Spirituosa, Brændevin og Eddike, fremstillet af Eddike- syre, for at faa denne til at ligne Vineddike i Smagen. ■ Édgewbrthiatrævler se Papir (japansk Papir)?' Effervescentia er den latinske Betegnelse for Midler, der opløses i Vand under Udvik- ling.^ Luft, der i Reglen ør Kulsyre (f. Eks. Brusepulver). Egebark, Barken af S t i 1 k e g e n og V i n- t er egen (se e t r-æ), har fra de ældste Tider i Nord- og Mellemeuropa været det vig- tigste Garvemateriale; i Sydeuropa benyttes paa samme Maade Barken af Stenegen og Korkegen, og i Amerika Barken af Kastanie- egen. Det udelukkende med Egebark garvede Læder anses almindeligt for at være det bed- ste. Ulemperne ved at anvende Egebark alene til Garvning er, at den i Forhold til sit Garvestofindhold er temmelig kostbar, at den garver langsomt og at den giver et daarligt Vægtudbytte af Læder af en given Vægt- mængde Raahud, en Egenskab, som for Gar- veren, der sælger sit Læder efter Vægt, spil- ler en meget stor Rolle. I Henseende til den større eller mindre Lethed, hvormed Garve- stoffet udludes af Materialet, stiller Egebarken sig heller ikke særlig gunstigt, thi af de c. 10 % Garvestof. den gennemsnitlig indeholder, bliver som Regel de 2 % eller mere tilbage i den brugte Bark; til sin Formaling kræver den ogsaa paa Grund, af de seje Bastfibre, den indeholder, forholdsvis betydelig Kraft. Egebarken udvindes paa den Maade, at Barken Haas af Træerne i store Flager, enten efter at Træerne er fældede, eller medens de endnu staar paa Roden. Barkstykkerne tør- res, idet de stables i ganske smaa Stakke, som tildækkes med et Par tagformigt anbragte Barkstykker for at beskyttes mod Regn. Er Tørringen heldigt tilendebragt — forregnet Bark, som kendes paa en mørkere Farve af Barkkødet, er altid af ringere Værdi, da Regn- vandet kan udtrække en Del af Garvestoffet —■ underkastes den grovere Del af Barken, »S t a m b a r k e n« og »M e 11 e m b a r k e n«, i Reglen en Rensning, medens »S p e j 1 b a r- ken«, der navnlig vindes af unge Træer, og som adskiller sig fra de to andre Sortér ved Ved Fortynding med Vand viser Eddikesyren det ejendommelige Forhold, at dens Vægt- fylde i Begyndelsen tiltager, indtil Blandingen indeholder 77—80 % Eddikesyre, hvorefter den igen aftager, saaledes at en fortyndet Eddikesyre, der indeholder mellem 43 og 44 % Eddikesyre, har samme Vægtfylde som den koncentrerede; se ovenstaaende Tabel. Af denne Grund kan Styrken af Eddikesyre ikke paa lignende Maade som Styrken af andre Syrer straks angives, naar man kender dens Vægtfylde, hvorfor man enten maa an- vende en Titrering (s. d.) eller tilsætte Vand og derpaa igen bestemme Vægtfylden; er denne derved bleven større, har Syren været stærkere end 78 %, i modsat Tilfælde har den været svagere. Foruden efter Styrken be- dømmes Eddikesyren selvfølgelig ogsaa efter dens Renhed, og foruden den ovenfor nævnte T r æ s y r e skelner man da i Handelen navn- mellem den r a a eller tekniske Eddike- syre, A c i d u m a c e t i c u m c r u d u m, der har en svag gullig Farve og en branket Lugt, renset Eddikesyre, A. a. purum, der er farveløs og uden branket Lugt, og kemisk ren Eddikesyre, A. a. pur issimum, der er fri for alle fremmede Bestanddele. Paa Apotekerne benyttes navnlig en Syre, som indeholder 29,8 % Eddikesyre (25 % Eddike- syreanhydrid), og som har en Vægtfylde af 1,042. Der stilles de Fordringer til denne, at den efter at være fortyndet med 4 Gange sin egen Vægtmængde Vand ikke maa give Bund- fald ved Tilsætning af en Opløsning af Sølv- nitrat, hverken direkte eller efter Tilsætning af Klorvand, hvilket vilde tyde paa et Indhold af henholdsvis Saltsyre eller Svovlsyrling. Den maa hverken farves eller give Bundfald ved Tilledning af Svovlbrinte eller ved Over- mætning med Natronlud og Tilsætning af Svovlammonium, hvilket vilde tyde paa Til- stedeværelsen af Metaller. Naar der til 10 g af Syren sættes 2 Draaber Normalnatronop- løsning, og Vædsken derefter inddampes og glødes, skal Qlødningsresten give alkalisk Reaktion, idet Syren i modsat Tilfælde inde- holder uorganiske Syrer. For et Indhold af empyreumatiske Stoffer, stammende fra en mangelfuld Rensning, prøves den ved til 10 g Eddikesyre at sætte 1 g af en Opløsning af Kaliumpermanganat, idet Blandingen da ikke maa affarves efter 10 Minutters Henstand. Paa Apotekerne anvendes Eddikesyren ogsaa i fortyndet Tilstand under Navn af A c e t u m eller ren Eddike, der skal indeholde 4,7 % Eddikesyre (4 % Eddikesyreanhydrid). Eddikesyre forsendes i Glasballoner, Is- eddike i Glasbeholdere med tilsleben Prop. Den bruges navnlig i Medicinen og Farveriet, hvor den dog ofte erstattes med Myresyre, i Tjærefarvefabrikationen og til Fremstilling af forskellige Alkylsalte, der benyttes som Frugt- ætere, og af forskellige kemiske Præparater. Iseddike anvendes navnlig i de kemiske La- boratorier og i Fotografien. Eddikevinsur Lerjord se A 1 s o 1. Eddikeæter, Ætylacetat (Essigåther; Acetic ether; Ether acetique, Aether a c e t i c u s), er et Alkylsalt, der dannes ved Indvirkning af Eddikesyre paa Alkohol, og som fremstilles paa den Maade, at man de- stilleret- en Blanding af Svovlsyre, Alkohol og Eddikesyre eller et vandfrit Acetat. Destil- latet, der bl. a. indeholder fri Eddikesyre,