Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Eddikevinsur Lerjord
231
Egebark
rystes med Vand og Natriumkarbonat. Opløs-
ningen af Natriumkarbonat og -acetat fraskil-
les, og Resten tørres over Kalciumklorid, og
omdestilleres. Eddikeæteren faas paa denne
Maade som en farveløs, flygtig, brændbar
Vædske, der har en behagelig Lugt, og som
i alle Forhold kan blandes med Æter og Al-
kohol. Man skelner i Handelen mellem flere
Sorter, af hvilke den reneste, Aether ace-
ticus absolutus, har en Vægtfylde ved
17° = 0,904. medens en svagere Sort, A. a.
bis rectificatus, har Vægtfylden 0,890,
og den almindelige Vare, A. a. rectifica-
t u s, sædvanlig har en Vægtfylde = c. 0,875.
Imidlertid er Vægtfylden ikke det eneste af-
gørende ved en Værdibestemmelse af Eddike-
æter, men man maa ogsaa bestemme, hvor
meget den mister i Rumfang ved Rystning
med Vand, idet den til dette afgiver et muligt
Indhold af Alkohol. Den forsendes i Blik-
flasker eller Glasballoner og benyttes i Par-
fumeriet, som Bestanddel af forskellige kos-
metiske Præparater, ved Fabrikationen af røg-
svagt Krudt, i Medicinen, til Fremstilling af
Frugtætere og som Tilsætning til Spirituosa,
Brændevin og Eddike, fremstillet af Eddike-
syre, for at faa denne til at ligne Vineddike i
Smagen. ■
Édgewbrthiatrævler se Papir (japansk
Papir)?'
Effervescentia er den latinske Betegnelse
for Midler, der opløses i Vand under Udvik-
ling.^ Luft, der i Reglen ør Kulsyre (f. Eks.
Brusepulver).
Egebark, Barken af S t i 1 k e g e n og V i n-
t er egen (se e t r-æ), har fra de ældste
Tider i Nord- og Mellemeuropa været det vig-
tigste Garvemateriale; i Sydeuropa benyttes
paa samme Maade Barken af Stenegen og
Korkegen, og i Amerika Barken af Kastanie-
egen. Det udelukkende med Egebark garvede
Læder anses almindeligt for at være det bed-
ste. Ulemperne ved at anvende Egebark
alene til Garvning er, at den i Forhold til sit
Garvestofindhold er temmelig kostbar, at den
garver langsomt og at den giver et daarligt
Vægtudbytte af Læder af en given Vægt-
mængde Raahud, en Egenskab, som for Gar-
veren, der sælger sit Læder efter Vægt, spil-
ler en meget stor Rolle. I Henseende til den
større eller mindre Lethed, hvormed Garve-
stoffet udludes af Materialet, stiller Egebarken
sig heller ikke særlig gunstigt, thi af de c. 10
% Garvestof. den gennemsnitlig indeholder,
bliver som Regel de 2 % eller mere tilbage i
den brugte Bark; til sin Formaling kræver
den ogsaa paa Grund, af de seje Bastfibre, den
indeholder, forholdsvis betydelig Kraft.
Egebarken udvindes paa den Maade, at
Barken Haas af Træerne i store Flager, enten
efter at Træerne er fældede, eller medens de
endnu staar paa Roden. Barkstykkerne tør-
res, idet de stables i ganske smaa Stakke, som
tildækkes med et Par tagformigt anbragte
Barkstykker for at beskyttes mod Regn. Er
Tørringen heldigt tilendebragt — forregnet
Bark, som kendes paa en mørkere Farve af
Barkkødet, er altid af ringere Værdi, da Regn-
vandet kan udtrække en Del af Garvestoffet
—■ underkastes den grovere Del af Barken,
»S t a m b a r k e n« og »M e 11 e m b a r k e n«,
i Reglen en Rensning, medens »S p e j 1 b a r-
ken«, der navnlig vindes af unge Træer, og
som adskiller sig fra de to andre Sortér ved
Ved Fortynding med Vand viser Eddikesyren
det ejendommelige Forhold, at dens Vægt-
fylde i Begyndelsen tiltager, indtil Blandingen
indeholder 77—80 % Eddikesyre, hvorefter
den igen aftager, saaledes at en fortyndet
Eddikesyre, der indeholder mellem 43 og 44
% Eddikesyre, har samme Vægtfylde som den
koncentrerede; se ovenstaaende Tabel.
Af denne Grund kan Styrken af Eddikesyre
ikke paa lignende Maade som Styrken af
andre Syrer straks angives, naar man kender
dens Vægtfylde, hvorfor man enten maa an-
vende en Titrering (s. d.) eller tilsætte Vand
og derpaa igen bestemme Vægtfylden; er
denne derved bleven større, har Syren været
stærkere end 78 %, i modsat Tilfælde har den
været svagere. Foruden efter Styrken be-
dømmes Eddikesyren selvfølgelig ogsaa efter
dens Renhed, og foruden den ovenfor nævnte
T r æ s y r e skelner man da i Handelen navn-
mellem den r a a eller tekniske Eddike-
syre, A c i d u m a c e t i c u m c r u d u m, der
har en svag gullig Farve og en branket Lugt,
renset Eddikesyre, A. a. purum, der
er farveløs og uden branket Lugt, og kemisk
ren Eddikesyre, A. a. pur issimum,
der er fri for alle fremmede Bestanddele. Paa
Apotekerne benyttes navnlig en Syre, som
indeholder 29,8 % Eddikesyre (25 % Eddike-
syreanhydrid), og som har en Vægtfylde af
1,042. Der stilles de Fordringer til denne, at
den efter at være fortyndet med 4 Gange sin
egen Vægtmængde Vand ikke maa give Bund-
fald ved Tilsætning af en Opløsning af Sølv-
nitrat, hverken direkte eller efter Tilsætning
af Klorvand, hvilket vilde tyde paa et Indhold
af henholdsvis Saltsyre eller Svovlsyrling.
Den maa hverken farves eller give Bundfald
ved Tilledning af Svovlbrinte eller ved Over-
mætning med Natronlud og Tilsætning af
Svovlammonium, hvilket vilde tyde paa Til-
stedeværelsen af Metaller. Naar der til 10 g
af Syren sættes 2 Draaber Normalnatronop-
løsning, og Vædsken derefter inddampes og
glødes, skal Qlødningsresten give alkalisk
Reaktion, idet Syren i modsat Tilfælde inde-
holder uorganiske Syrer. For et Indhold af
empyreumatiske Stoffer, stammende fra en
mangelfuld Rensning, prøves den ved til 10 g
Eddikesyre at sætte 1 g af en Opløsning af
Kaliumpermanganat, idet Blandingen da ikke
maa affarves efter 10 Minutters Henstand.
Paa Apotekerne anvendes Eddikesyren ogsaa
i fortyndet Tilstand under Navn af A c e t u m
eller ren Eddike, der skal indeholde 4,7 %
Eddikesyre (4 % Eddikesyreanhydrid).
Eddikesyre forsendes i Glasballoner, Is-
eddike i Glasbeholdere med tilsleben Prop.
Den bruges navnlig i Medicinen og Farveriet,
hvor den dog ofte erstattes med Myresyre, i
Tjærefarvefabrikationen og til Fremstilling af
forskellige Alkylsalte, der benyttes som Frugt-
ætere, og af forskellige kemiske Præparater.
Iseddike anvendes navnlig i de kemiske La-
boratorier og i Fotografien.
Eddikevinsur Lerjord se A 1 s o 1.
Eddikeæter, Ætylacetat (Essigåther;
Acetic ether; Ether acetique, Aether
a c e t i c u s), er et Alkylsalt, der dannes ved
Indvirkning af Eddikesyre paa Alkohol, og
som fremstilles paa den Maade, at man de-
stilleret- en Blanding af Svovlsyre, Alkohol og
Eddikesyre eller et vandfrit Acetat. Destil-
latet, der bl. a. indeholder fri Eddikesyre,