Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Eger 232 at have et sammenhængende, ikke revnet Korklag, ikke renses. Ved Rensningen fjærnes vedhængende Mos og Lav samt en større eller mindre Del af det ydre, rødbrunt farvede Lag af Barken, det saakaldte »Skru p«, som lidet eller intet Garvestof indeholder, idet saa godt som alt Garvestoffet findes i det inden- for værende, hvidlige eller svagt lysebrune Lag, »B ar kkø d e t«. Efter Rensningen tør- res Barken om fornødent færdig under Tag, hvorefter den deles til mindre Stykker af c. 5 cm Længde. I Tyskland gaar Barken i Reglen i Handelen i lange Stykker, som ved Tørringen ruller sig sammen, og som bindes sammen i Bundter eller Knipper. Qarvestofmængden i Egebark varierer for almindelig god Handelsvare mellem 8 og 13 % og er for vel behandlet dansk Bark gennem- snitlig 10—11 %. Indholdet af andre opløse- lige Stoffer, hvoriblandt saadanne Sukkerar- ter, som ved Gæring i Qarvevædskerne dan- ner organiske Syrer, der virker svellende paa Læderet, er c. 4—6 %. Forholdsvis er det i Reglen højest ved Spejlbark, som derfor og- saa fortrinsvis begæres til Garvning af Un- derlæder (Saale- og Bindesaalelæder), hvor man særlig ønsker en stærk Svelning. Naar Spejlbark i Reglen har et højere Garvestof- indhold og derfor ogsaa betales med højere Priser end Stambark, er Grunden den, at Spejlbarken saa at sige kun bestaar af Bark- kød, medens Stambarken som oftest ikke ren- ses saa stærkt, saaledes at den endnu inde- holder en ikke ringe Mængde værdiløst Skrup, men selve Barkkødet er som Regel ikke gar- vestoffattigere i Stambark end i Spejlbark, og en virkelig vel renset Stambark er derfor heller ikke ringere i Værdi. Eger kaldes de Stænger, der forbinder et Vop:nhjuls Nav med Hjulfælgen. De gøres dels af Træ, til sværere Hjul af Eg, til lettere af Ælm, Ask, Hickory o. a., til ganske lette Hjul, f. Eks. til Barnevogne og til Cyklehjul, af tynde Staalstænger. Egeran se Vesuvian. Egernskind, norsk: Ekorn (Eichhorn; Squirrel; Ecureuil), faas af de forskel- lige Varieteter af det europæiske Egern, S c i- urus vulgaris, der lever i hele Europa og Nordasien saa langt mod Nord, som der overhovedet findes højstammet Skov. Krop- pens Længde er c. 25 cm, Halens 20 cm, Far- ven er sædvanlig rustrød paa Ryggen, hvid paa Bugen med en temmelig skarp Afgræns- ning mellem Farverne, men iøvrigt kan Far- ven hos de forskellige Arter variere over- maade meget, lige fra graabrun til næsten helt sort. Hos de nordligt levende Dyr bliver Haaret om Vinteren graaagtigt eller graablaat, mørkt paa Halen, hvorimod det i mildere Klimaer ikke undergaar nogen synderlig Far- veforandring. De enkelte Haar er ikke ens- farvede med Undtagelse af de hvide, men har lysere, rustrøde og sorte Ringe. Skindene, der sædvanlig kaldes Q r a a v æ r k, er et ud- mærket Pelsværk. De fleste Skind kommer fra Sibirien, hvorfra der aarlig udføres 6—7 Millioner Stykker. Den bedste Del af Skin- dene er ligesom ved alt andet Pelsværk Ryg- gen og Siderne, medens Bugstykkerne er af ringere Værdi; disse afskæres derfor ofte og sælges særskilt, men ogsaa de hele Skind kommer ikke sjældent i Handelen. De af- skaarne Bugskind kaldes i Tyskland F e fl- Egernskind yv a m m e n og benyttes mest til For i Over- klæder. Saavel de hele Skind som de, hvoraf Bugstykkerne er afskaarne, Fehriicken, kommer i Handelen enten stykkevis eller i sammensyede Sække eller Pelse, F e h r o- tanden, Fehsåcke, Bugstykkerne sæd- vanlig sammensyede til Sække. De bliver først omhyggeligt sorterede efter Farven, idet de smaa og mest rødlige Skind er de ringest vurderede, medens de større, mørkegraa Skind sættes højest. De fleste Skind faas fra Sibi- rien, o? navnlig anses Sorterne Saccamina, L e n s k y og J a k ti t s k y som de fineste, medens Jenisseisky og Obsky er rin- gere Sorter. Iletsky og Seriaskaja er lysegraa Sorter, af hvilke den sidstnævnte er meget søgt, da den bestaar af store, tæt- haarede Skind. De ganske hvide Skind, som ogsaa kaldes S a m a r k a, er ret store Sjæl- denheder; de sorte Skind, Nisnagrodzski, er noget mindre end de graa, stribede Skind, der angives at komme fra Skovene ved Bred- derne af Floden Kama, og som forsendes un- der Navn af B o r u n d u c. Meget søgt er og- saa en Sort, som findes ved Floderne Bargusin og Barnutsan, Øst for Bajkalsøen. Disse Skind er meget store, om Sommeren sorte, om Vin- teren sortgraa, og sælges undertiden i Stedet for Zobelskind. Ogsaa Hovederne af det sibi- riske Egern benyttes til Forværk, idet de ved Sammensyning giver et meget smukt Mosaik- mønster. Til Fremstillingen af Dame-Hals- kraver spiller Halerne en meget stor Rolle, idet 2—3 Haler drejes sammen over Sejlgarn, saa tæt, at der tilsyneladende dannes en en- kelt, meget fyldig Hale. Halerne bliver ogsaa farvede i forskellige Nuancer for at benyttes som Supplement til mange Slags Pelskraver. Oparbejdningen af Halerne er særlig knyttet til enkelte store Fabrikker i Leipzig, medens selve Beredningen og Sorteringen af Skindene samt disses Sammensyning til Sække hoved- sagelig sker i den tyske By Weissenfels. Af andre Arter kan nævnes det i Sydame- rika levende hvid- og brunstribede Jord- egern, det indiske Egern, Sciurus c a n i c e p s, der Størstedelen af Aaret er graat, men i Yngletiden, fra December til Marts, har en prægtig, orangegul Dragt. Skin- dene af Livréegernet fra det nordlige Afrika mød graaligrød Ryg, hvidgraa Bug og en sort- og hvidskatteret Hale, sælges under- tiden under Navn af tyrkiske Muse- skind. Flyveegernet er ikke en særlig Slags Egern, men Navnet er en Fællesbeteg- nelse for forskellige Gnavere, der er nær i Slægt med Egernet, og som alle har en Flyve- hud udspændt mellem For- og Baglemmerne. Skindet af nosle af disse benyttes som Pels- værk, f. Eks. Skindet af det saakaldte Kæm- pe e g e r n, Pteromys petourisda, som lever i Ostindien og paa Ceylon, og som om- trent naar en Kat i Størrelse. Ogsaa af en i Sibirien og Rusland levende Art med en smuk, blaagraa Farve benyttes Skindene, men anses for ringere end de sædvanlige Egernskind. Graaværk sælges sædvanlig pr. 1000 Stykker eller i sammensyede Sække paa 100 Stykker eller endelig i Pelse, som bestaar af et ube- stemt Antal Ryg- og Bugskind mellem hver- andre. De mimereres sædvanlig saaledes, at de dyreste Skind betegnes med de laveste Numre. Godt Graaværk bør som Regel have en ren, mørkegraa Farve, som ikke falder i