Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Egetræ 233 Egetræ det brunlige. I den vestlige Del af Europa bruges Graaværk almindelig til Kantninger, Muffer, For o. ly men den langt overvejende Mængde forbruges i Rusland og i Tyrkiet som For. De lange Haar fra Ørespidserne anbrin- ges, naar de er sorte, undertiden ligesom Her- melinshaler paa hvidt Pelsværk. Halehaarene anvendes til lange Maler- og Tegnepensler. Egetræ (Eichenholz; Oak wood; Bois de chéne) er Vedet af Egetræet, af hvis c. 200 Arter kun to vokser i Skandi- navien, nemlig Sommeregen ell. Stilk- egen, Q u e r c u s p e d u n c u 1 a t a, og V i n- t e r e g e n eller Drue- egen. Quercus ses- si 1 i f 1 o r a. Disse to Arter ligner hinanden meget, men skelnes fra hinanden ved Formen af Bladets nederste Rand, der hos Vinteregen gaar nogenlunde jævnt over i Bladstilkene, medens den hos Sommeregen danner ligesom en Øreflip, lige er Bladene meregen glatte meget kortstilk dens de hos V om Foraaret er paa Undersiden, sen hen paa Sommeren kun i Ribbehjørnerne. Som- meregen er udbredt over Størstedelen af Europa og kan opnaa en Alder af over 1000 Aar. I det sydlige Europa vokser den dog kun paa Bjer- gene i en Højde af c. 1200 m over Havet, me- dens den længere nede er erstattet af andre Egearter. I Danmark har den i lang Tid ud- gjort det vigtigste Skov- træ, men er efterhaanden blevet trængt tilbage af Bøgen, der kan vokse i Egens Skygge, medens Egen kvæles, saa snart Bøgen naar op i Højde med dens Top. Samtidig med Løvspringet frem- kommer baade Hun- og Hanblomsterne, af hvilke Hunblomsterne, der er Fig. 68. Gren af en Sommereg med Hanblomster a og Hunblomster b. ret uanselige, sidder enkeltvis eller, navnlig hos Vinteregen, flere sammen, medens Han- blomsterne danner lange Rakler, se Fig. 68. I September til Oktober modnes Frugten, se Agern. Vedet er hos de unge Træer hvidt, hos de ældre gulligt eller brunligt. Det er meget fast, haardt og varigt, har en be- tydelig, men stærkt varierende Vægtfylde (0.597—1,024), er temmelig groftaaret, lader sig nogenlunde let og jævnt spalte, er ela- stisk og har en betydelig Styrke. Nogen Forskel er der paa Sommeregens og Vin- teregens Ved, idet sidstnævnte er mere naardt og mindre elastisk, og Splinten er min- dre tydelig adskilt fra Vedet. Hos dem begge er Porerne i den yderste Del af Aarringene store, ligesom de paa de radiale Snit har et meget karakteristisk Spejl, frembragt af de uregelmæssigt forløbende, lyse Marvstraaler, se Fig. 69, der selvfølgelig ogsaa genfindes paa Tværsnittet, Fig. 70. Det danske Egetræ er ofte meget krumt vokset og derfor vredent, medens svensk og tysk Eg som Regel er mere rank og derfor foretrækkes, hvor Træet skal være ret vokset, ligesom det ogsaa er lettere at bearbejde end det vredne. I Danmark ud- gør Egebevoksnin&erne kun c. 13—14 000 ha; der tilsaas ganske vist stadig nye Arealer, men meget bliver ogsaa hugget for at give Plads for Bøgeplantninger. I Norge gaar Som- meregen højest mod Nord, nemlig paa Vest- kysten til c. 63 0 N. B. og ved Mjøsen til hen- imod 610 N. B. Vinteregen findes i Norge kun paa Kyststrækningen mellem Frederiksstad og Søndre Bergenshus Amt; i Danmark fore- kommer den hovedsagelig paa Bornholm og enkelte Steder paa den jyske Højderyg. Egetræ er overordentlig modstandsdygtigt mod Vejrliget og taaler udmærket at udsættes for vekslende Fugtighedsforhold, hvorfor det fortrinlig egner sig til Bygning afSkibe, Broer, Vandmøllemaskineri, Sluser og andre Vand- bygningsarbejder. Dansk Egetræ finder stor Anvendelse til Krumholter, endvidere bruges det til Snedkerarbejder, Bødkerarbejder, baade til smaa Fustager og store Lagerfade, f. Eks. i Ølbryggerierne, og til forskellige Drejerar-