Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Egetræ 234 Eikonogen bejder; af de knudrede Rødder faas et meget smukt masret Træ. Som Gavntømmer egner det sig navnlig til Stolper og Stivere, men bliver af økonomiske Hensyn ofte til dette Brug erstattet af Fyr. Det spiller endvidere en meget stor Rolle i Vognfabrikationen, navn- lig til Hjulnav og Eger, og benyttes ogsaa til Jærnbanesveller og som Hegnspæle m. m. Vedet tørrer meget langsomt, og naar det ikke er fuldstændig tørt ved Brugen, kan det, selv Fig. 69. Ved af Vintereg i radialt Længdesnit, formindsket. efter mange Aars Forløb, kaste sig. Det bli- ver af denne Grund ofte dampet før Brugen, hvorved Saften udtrækkes deraf, og derpaa tørret. Baade Træet og Barken indeholder meget betydelige Mængder Garvestof, som finder Anvendelse i Garverierne, se Ege- bark. Angaaende Benyttelsen af Frugterne se Agern. Af andre Egearter kan nævnes 0 uer cus p ub esc ens eller den blødhaarede Eg, der bl. a. leverer en betydelig Del af det en- gelske Egetræ, særlig til Skibsbygning; Q u. Fig. 70. Ved af Vintereg i Tværsnit, formindsket. hongarica, ungarsk Eg og Q u. cer- r i s, der tilligemed den foregaaende vokser i Sydeuropa, særlig i Ungarn, samt den stedse- grønne Qu. ilex, S t e n e g e n, Q u. cocci- fera, Ker m es e g en, og Q u. sub e r, Korkegen. Disse Træarter, der vokser i Sydeuropa, giver alle Egetræ, Korkegen til- lige Kork (s. d.), medens Kermesegen tjener som Værtsplante for Kermesskjoldlusen, der giver det røde Farvestof Ker mes (s. d.). Af andre sydeuropæiske Egearter, hvis Ved benyttes, kan især nævnes Q u. 1 u s i t a n i c a og Q u. i t h a b u r e n s i s. Ogsaa af de syd- europæiske Sorter benyttes Barken til Garv- ning, og Stenegens Frugter, B a 11 o t a, der er meget stivelserige, bruges som Næringsmid- del. Af de nordamerikanske Sorter, af hvilke en Del indføres til Europa, navnlig til Eng- land, kan nævnes Q u. alba, Q u. bicolor og Qu. lobata, hvis Ved gaar under Navnet White o ak og er overordentlig sejt og elastisk. Lignende Egenskaber har Q u. I y- rata, Overcup o ak, Qu. macrocarp o, Bur oak og Qu. obtusiloba, Post oak eller Iron o a k. Særlig let spalteligt er V edet af Q u. M i c h a w k s i i, Ba s k e t o a k eller Cow o a k, der benyttes til Bødkerar- bejder, Kurvemagerarbejder og Landbrugs- maskiner, til hvilket sidstnævnte Brug ogsaa den stedsegrønne Qu. virens, Live oak, finder stor Anvendelse. Talrige Arter Eg fra Asien, navnlig fra Himalaya og Japan, finder stor Anvendelse paa Voksestederne, men ud- føres ikke. Af forskellige Arter, f. Eks. Q u. v a 11 o- nea, Q u. macrolepis o. a., benyttes Frugtskallerne i Garveriet, se Vallonea. Qu. infectoria, der vokser i de østlige Middelhavslande, giver G alæbler (s..d.), og Q u. t i n c t o r i a fra Nordamerika giver det gule Farvestof Quercitron (s. d.). Ved Indkøb af Egetræ bør man paase, at det hidrører fra fuldt udvoksede Træer, og at det er aldeles tørt; endvidere maa det ikke have følgende Fejl, som ikke er ualmindelige: Marvskører er Ridser eller Aabninger i Kærnevedet, fremkommer ved, at Vedcellerne er hentærede og har skilt sig ad, hvilket tyder paa, at Træet har været overmodent. Rød- u 1 m eller Stamrødt er Tegn paa en end- nu højere Grad af Opløsning og viser sig ved, at Vedets naturlige Farve er gaaet over til at blive mørkerød, undertiden med gulagtige Pletter og Striber. Rundskører ell. Kalv kaldes det, naar Barken har løsnet sig fra Vedet, og et nyt Lag Ved har lagt sig udenom uden at slutte sig fast til det gamle. Frost- revner fremkommer ved, at en stærk Frost er indtruffen, førend Træets Saft har været tilstrækkelig størknet. Rundvækst bestaar ; i, at Cellerne i Stammen har dannet sig spi- i alformet, og træffes hos skævtvoksede Træer. Hvidpibede Knaster hidrører fra en Slags Skimmel eller Svamp, som ofte kan ' strække sig gennem hele Stykket. Ringe eller Rande viser sig, naar et eller flere Lag af Aarringe ikke har naaet fuld Modenhed og derfor ikke har den samme Fasthed og Styrke som den øvrige Del af Stykket. O r m e s t i k er selvfølgelig i Almindelighed en Fejl, men stærkt ormstukket Egetræ er dog undertiden søgt til Fremstilling af »antike« Møbler. Egetræekstrakt. I de sydlige Dele af Un- garn og navnlig i Slavonien findes meget store Egeskove, og en stor Del af Træet herfra, som er meget porøst og derfor ikke godt egnet til Gavntømmer, bliver i store Fabrik- ker (Zupanje, Mitrowitz, Beliscje, Nasic) raspet op til Spaaner og udladet med Vand, hvorved der vindes en Ekstrakt, som efter Rensning og Inddampning i Vakuum bringes i Handelen og benyttes som Qarvemateriale, særlig til Saalelæder. Den har i Reglen en Vægtfylde af 250 Baumé, er nogenlunde letflydende, mørkebrun og opløser sig i Vand med brun Farve til en svagt uklar Opløsning. Den indeholder 24—25 % Garvestof og c. 10 % andre Ekstraktivstoffer. Den er meget van- skelig at skelne fra Kastanietræekstrakt. Og- saa fra Frankrig udføres Egetræekstrakter af lignende Egenskaber som de slavoniske. Egoseolie se Græskar. Egrenering se Bomuld. Eikonogen, Natrimnamido-£-naftolmonosul- fonat, er et Stof, der benyttes overordentlig meget i Fotografien som Fremkalder. Det er et hvidt, krystallinsk Pulver, der er tungt op-