Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Faar 255 Faareskind overvintrede. Ved Krydsning af begge disse I Arter opstod de saakaldte Mestitzer, hvis Uld ogsaa med Hensyn til Finhed stod mellem de to førstnævntes. Navnlig efter Uldens forskellige Karakter skelner man indenfor Merinosfaarene mellem Electoral- eller Escurialfaaret, Ne- gre 11 if a ar e t, Infantadofaaret og de forskellige Slags Kamuldsm erinos- f a a r. Electoralfaaret, hvis Avl især blev ud- viklet i Sachsen, er temmelig lille, har en lang, slank Hals, et temmelig spidst Hoved med nøgent Ansigt, store, tynde Øren, høje, nøgne Ben og en tyndhaaret Bug. Fra Hofte- benene til Haleroden er det skraat afstumpet, og Halen er temmelig bred. Uldbeklædningen er ikke meget tæt, hvorfor Ulden i vasket Tilstand kun vejer c. 0,7—1,2 kg. Den er meget fin og kruset, men temmelig kort og stærkt fedtet; men Fedtet er af en saadan Art, at det let lader sig fjærne ved Vaskning. Negrettifaaret har en sværere og kraftigere Legemsbygning, et rundt og tykt Hoved og er. mere foldet Hud. Benene er korte og stærke, og Ulden er tættere og mere ud- bredt over hele Legemet end hos Electoral- faaret. Ulden er længere, men ikke saa fin og elastisk, og Fedtet er mere klæbrigt. Den aarlige Uldmængde er c. 2 kg. Avlen har navnlig været dreven i Østrig, hvor Faaret ogsaa fik Navn af Imperial- eller K e j- serfaar et Infantadofaaret .ligner meget foregaaende og avledes ligesom dette hoved- sagelig i Østrig, men blev hurtigt gennem- krydset med andre Racer. Af Kamuldsmeri- nosfaar kan nævnes det f r a^.s k e JR a m- b o u i 11 e t f a a r, der nærmest ligXe('7S£gret- tifaaret, men er kraftigere bygget 6‘g større end dette. Ogsaa Ulden er noget grovere og længere end Negrettifaarets, medens den aarlige Uldimængde omtrent er den samme, c. 2 kg. Fra den nedstammer det tyske elier mecklenburgske Kamuldsme- rin osf aar af noget mindre Størrelse, men med en lignende Uld. En særlig Varietet af Merinosfaaret er det franske Mau- champfaar med glat, stærkt glinsende Uld. De rene Merinosracer synes nu at have udspillet deres Rolle, dels paa Grund af den ovenfor omtalte Udvikling af Spindemaski- nerne, dels fordi der i Amerika og Australien er uddannet Racer, som giver en mere end tilstrækkelig fin Karteuld, der i store Mæng- der indføres til Europa. De engelske Faareracer er, saa- ledes som de nu avles, Resultatet af stærkt gennemførte Krydsninger og kan deles i d e langhaarede og de korthaarede. Blandt de langhaarede kan nævnes Lei- cester-, New-Leicester- og D i s h- leyfaaret, der alle giver en blød, fin, glin- sende og meget lang Uld (20—30 cm), og som tillige er store, fortrinlige Kødfaar. Ved Krydsning af Dishleyfaaret med andre Racer er fremkommet Cotswold-, Lincoln-, Romn ey-M a r s h- eller N e w-K e n t- og Borde r-L eicesterfaaret. Blandt de korthornede kan nævnes Southdown- faaret, et fortrinligt Kødfaar med 8—10 cm lang, kruset Uld samt Shropshire-, Hamp- shire do w n-, Oxfordshiredown- og Suffolk faaret. Cheviotfaaret har en noget længere Uld end de foregaaende og krydses ofte med Djshleyfaaret. Se iøvrigt Uld. Af Faar fandtes i Danmark i 1838: 1 644 607* i 1866: 1 875 052, i 1876: 1 719 249, i 1888: 1 225 196, i 1898: 1 074 413, i 1903: 877 000 og i 1914: 514 908 Stkr. I N o r g e fandtes i 1865: 1 705 394, i 1875: 1 686 306, i 1890: 1 417524, i 1900: 998 819 og i 1914: 1 326 850 Stkr. I Sverige fandtes i 1903: 1 167 000 og i 1914: 993 481 Stkr. Faareskind kommer i Handelen i stor Mængde, saavel med som uden Uld og an- vendes dels som Pelsværk, dels til Læder., Til førstnævnte Brug benyttes hovedsagelig Skindene af saadanne Faar, som kun giver en simpel Uld, sædvanlig de sorte, brune eller graa. Navnlig benyttes de fint krusede Lam- meskind, som.kommer i Handelen under Navn af B a r a n k e r, fra Rusland og Polen. Lammene indsys straks efter Fødslen fast i groft Lærred, som daglig befugtes med varmt Vand og stryges flere Gange om Dagen med den flade Haand i en bestemt Retning. Efter c. 4 Ugers Forløb aftages Lærredet, og der- som Skindet da er tilstrækkelig kruset, slag- tes Lammet, hvorefter Skindet igen indsys i Lærred og en Tid lang underkastes den sam- me Behandling. Navnlig Kalmukker, Kirgiser og Tartarer besidder en stor Færdighed heri og forbereder derfor en Mængde Skind, som cierpaa garves os tilberedes i de russiske Byer. Det er hovedsagelig Persianer (se ndf.)„ der frembringes paa denne Maade. Under- tiden dræbes Moderfaaret, kort før Lammet skal fødes, hvorefter dette udtages. Man faar paa denne Maade et meget korthaaret, fint,, glat og glinsende Skind, saakaldet Breit- s c h w å n z, som vurderes højest, naar det er sort. De fineste Skind af denne Slags kaldes dj.e-h m oser. I Handelen sorterer man Ba- rankerne dels efter deres Farve og dels efter de Stéoer, hvorfra de kommer. De smukkeste Sorter er de b u k a r i s k e af sort, graa eller blaalig Farve med smukke, ensartede Krøller, og af disse sættes der igen højest Pris paa de sorte, glatte, der undertiden har et ejen- dommeligt, blomstret, damaskagtigt Udseende. Kriminer er ligeledes meget smukke og kommer i Handelen baade sorte, hvide, graa og rødlige. Nærstaaende Faareskind er de saakaldte Persianer fra Omegnen af Flo- den Karakul i Persien og de saakaldte Halv- persianer fra den persiske Provins Farsi- stan samt de sorte, tscherkessiske og k i r g i s i s k e Skind og de nærstaaende Ukrainer og- Persitzky. De hvide, brune eller brogede kalmukiske Skind hører til de simplere Sorter. Navnlig'Baran- ker, men ogsaa andre Slags Lammeskind, kal- des i Skandinavien sædvanlig Astrakan efter den russiske By af dette Navn. De ud- ^ør et ganske overordentlig benyttet Pels- værk, og alene paa Leipzigermarkedet om- sættes aarligt over 1 Million saadanne Skind. Fra Ungarn faas de saakaldte Z ack el- sk ind, som benyttes meget til simplere Skindpelse, Fodposer o. 1. Siebenbiirgen le- verer gode Lammeskind, særligt benyttede i Ungarn til saakaldte nøgne Pelse, der benyt- tes med Haaret ind mod Kroppen, Læderet udad, idet Sammensyningerne dækkes ved Paasyning af brogetfarvede Læderstrimler. K a 1 a b r i e n leverer gode, lette Lammeskind, der navnlig benyttes til bedre Forværk. D a n- s k e Faar er for tællede i Ulden til at kunne bruges som Pelsværk, hvorimod islandske