Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Faareuld 256 Fade i K '1 ! 1 i Faareskind udføres i stor Mængde; navnlig er »S m a s k e r n e« af de unge Lam stærkt søgte. Skindene, hvis Uld er næsten ganske fedtfri, benyttes meget til Vogntæpper, Senge- forliggere og Fodposer. Fra Sydamerika, Kaplandet og Australien kommer ligeledes mange Faare- og Lammeskind i Handelen, især over England. Alene fra Ar- gentina udføres aarligt over 5 Mill. Skind (»Smasker«) af nyfødte Lam, men de har en betydeligt ringere Værdi end de russiske. Thibetanske Faareskind, Ta lupper, har et meget langkrøllet, silkefint Haar og benyttes i meget stor Mængde, baade hvide og sortfarvede. De udmærker sig ved at have et enestaaende blødt og omhyggeligt bearbej- det Læder. Engelske og hollandske Lammeskind, som har en meget kort, fin, krøllet Uld, farves sædvanlig sorte og an- vendes til Huer, Besætninger o. 1. I det tyske og østrigske Militærvæsen benyttes Faare- og Lammeskind i stor Udstrækning til Husarer- nes Dragter og Hesteskabrakker. Foruden som Pelsværk benyttes Faareskind ogsaa til Læder, navnlig til Sadelmagerar- bejde, Handsker, lettere Sko og For til al Slags Fodtøj, dels rødgarvede, dels hvidgar- vede og dels tilberedte som Saffian, idet de da anvendes til Brevtasker, Etuier o. 1., smign. Læder. Danske Faareskind inddeles i Knæbi ing er, som faas om Foraaret af nj^fødte Lam, og som kun vejer 0,5 kg pr. Stk., almindelige Faare- og Lammeskind, der vejer 1,5—2,5 kg, og som kommer i Han- delen om Sommeren, Studsinger, der er en Gang klippede paa Faaret, og saakald’te skallede Skind, som er klippede, efter at Faaret er slagtet (smign. Huder). Astrakanskind eftergøres undertiden i lang- floret Plysch, hvor Eftergørelsen dog let ken- des, naar man undersøger Bunden, og ved en særlig Behandling af Kaninskind, der bestaar i, at Skindene bedækkes med Lærred, hvor- paa det hele gennemsys paa Maskine paa Kryds og Tværs, saaledes at der dannes en Mængde Rynker. Det saaledes sammensyede Skind bliver derefter vædet og presset og har, naar Syningen siden pilles op og Lær- redet fjærnes, et om Krimmer og Persianer mindende flammet Udseende. Faareuld se Uld. Faba, den botaniske Benævnelse for H e- stebønne, benyttes ofte i Drogehandelen som Betegnelse for forskellige Bønner, f. Eks. Faba calabarica = Calabarbønner; F. Dividivi = Di vi di vi; F. pichurim = P i- ku rimbønner; F. Sancti Ignatii eller F. indicæ = Ignatiusbønner; F. Tonchæ — Tonkabønner. I mange Tilfælde er Betegnelsen Faba afløst af S e m e n (= Frø). Fabiana imbricata er en i Chile voksende Plante af Natskyggefamilien, af hvis meget harpiksholdige Grene og Blade der tilberedes en i Medicinen anvendt Fluidekstrakt, E x- tractum fluidum Fabianæ imbri- catæ, Pichi-Pichi, der benyttes mod Sygdomme i Blære og Lever. Som virk- somme Bestanddele anføres en æterisk Olie, F a b i a n o 1, og et krystallinsk Legeme, F a- bianresen, der smelter ved 280°. Fabrikguld kaldes det Guld, der forarbejdes i Bijouteriefabrikkerne. Se ogsaa Bladmetal- ler. Fabrikolie kaldes i Handelen en Slags sim- benyttedes tidligere i Danmark og som Maal for Vin og Brændevin og = 4 Oksehoveder = 24 Ankere = 936 = 904,3 1. pel, mere eller mindre uklar Bomolie (Oliven- olie), som navnlig faas fra Malaga og Mes- sina, og som anvendes i Sæbefabrikationen, til Indfedtning af Uld og til Maskinsmørelse, og som ofte er blandet med andre Olier. Fabriksalt benyttes som Benævnelse for denatureret (s. d.) Salt. Fabriksbark se K i n a b a r k. Fachingervand er et naturligt Mineralvand, udført fra Fachingen i Hessen-Nassau. Det indeholder en stor Mængde surt Natriumkar- bonat samt Kalcium-, Magnium-, Litium-, Mangan- og Ferrisalte og benyttes mod Nyre- sygdomme, urinsur Diatese og dermed føl- gende Lidelser. Et kunstigt fremstillet kul- syremættet Fachingervand kommer ogsaa i Handelen, fremstillet i de fleste Mineralvands- fabrikker. Faøonjærn og Faøonstaal kaldes alt Stang- jærn og Stangstaal, som har et andet Tvær- snit end firkantet eller cirkelrundt. Faøonnerede Tøjer kaldes Tøjer med smaa ivævede Mønstre. Faøonnudler se Nudler. Faøontraad se Dessintraad. Faøonvin kaldes Vin, der helt eller delvis er fremstillet af Vand, Alkohol, Æterarter o. 1. Fad Norge var da Potter Fadbeg se Beg. Fade eller Fustager fremstilles navnlig af Egetræ og flere andre haarde Træsorter. Til Fade, som skal indeholde faste Stoffer, eller til hvis Styrke der i det hele ikke stilles større Fordringer, bruges ogsaa ofte Naaletræ og Rødbøg. Hovedbestanddelene af et Fad er Staverne, Bundene og Baandene. Staverne er noget længere end Fadets Højde og har for at frembringe Fadets udbuede Form en noget større Bredde paa Midten end ved begge Ender. De behøver ikke at være lige brede, men maa forarbejdes saa nøjagtigt, at de frem- bringer den fornødne Tæthed alene ved at presses mod hinanden ved Trykket af de om- lagte Ringe. Bundene fremstilles sædvanlig af flere Brædder, der støder stumpt mod hin- anden og holdes sammen ved indsatte runde Træstifter. De skærpes noget til langs Om- kredsen paa den ene eller paa begge Sider og indsættes i en Not, Krøset, som er ind- skaaret i Staverne et Stykke fra disses En- der. Da Staverne svækkes ved Indskæringen af denne Not, bør de være noget tykkere ved Enderne end paa den øvrige Del. Paa større Fade giver man sædvanlig Bundene en svag Krumning, for at de bedre skal modstaa ind- vendig fra kommende Tryk, idet denne Krum- ning kun gøres ganske ringe i det, lodret gen- nem Spundshullet gaaende Plan, medens Krumningen gøres større i det derpaa lod- rette Plan. Baandene, som sammenholder Staverne, gøres ved bedre Fade af Baand- jærn, ved simplere Fade af spaltet Birke- eller Piletræ, der naturligvis ikke har saa stor Styrke som Jærnbaand. Antallet af Baand retter sig efter Fadets Størrelse; man bruger ved de mindste Fade ofte kun 4 Baand, ved de største Fade indtil 12 eller endnu flere. Fade til Indpakning af Smør, de saakaldte Smørtræer, fremstilles sædvanlig af Bøgetræ, og forsynes med Træbaand. Til Margarine skal de i Danmark have ovalt Tværsnit og