Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Faex medicinalis 257 Fajance ligt Pottemagerier eller plastisk Ler, Kalk, Mergel og Sand og brændes sædvanlig ved en saa lav Temperatur, at ikke al Kulsyren uddrives af Mergelen. Glasuren tilberedes af en Blanding af Tinsyre, Blyoxyd, Sand, Mønje, Kogsalt og Soda med Tilsætning af en ringe Mængde Kuprioxyd, naar den skal være grøn, eller Brunsten, naar den skal være brun, og den paabrændes ved en Temperatur, der er højere end den, som har været benyt- tet ved Massens Brænding. Naar man nu til Dags taler om Fajance, forstaar man derved sædvanlig en særlig Sort, nemlia: den saakaldte engelske Fa- jance. Denne har en uigennemsigtig, hvid og porøs Masse, der ikke er saa haard, stærk )g Klingende som ved Porcellæn. Massen sammensættes sædvanlig af ildfast Ler, Flint, Kaolin, kornisk Sten og undertiden Feldspat. Glasuren er i Modsætning til, hvad der var Tilfældet ved de hidtil nævnte Arter af Fa- ’ance, gennemsigtig og bestaar af et oftest borsyreholdigt Blyglas, der ofte brændes ved ?n lavere Temperatur end den, der anvendes ved selve Massens Brænding. Dekoreringen sker næsten altid under Glasuren, enten ved Paamaling gennem Skabeloner eller ved Over- tryk, idet Dekoreringen først med en harpiks- 3g olieholdig Farve trykkes paa et Stykke tyndt Papir, der derpaa lægges paa den porøse Masse, som indsuger Farven, hvor- efter Papiret vaskes bort; dog males der og- saa paa Glasuren, ligesom der ogsaa paa denne anvendes Forgyldning. Denne Art af Fajance, der ogsaa undertiden kaldes Halvporcellæn eller uægte Porcellæn, benyttes nu til Dags meget al- mindeligt til alle mulige Husgeraadsgenstande, og navnlig i England er Fabrikationen drevet til en høj Grad af Fuldkommenhed. En ube- hagelig Egenskab ved Fajance er dens porøse Masse, der bevirker, at en? Brudflade f. Eks. fremkommen, naar en Flis af Glasuren er sprungen af, let bliver mørk og saaledes me- get synlig, idét den porøse Masse let indsuger Støv o. 1., som sætter sig fast i Porerne, hvad den fuldstændig tætte Porcellænsmasse ikke gør. Dersom Glasuren ikke er af særlig god Beskaffenhed, hvilket undertiden indtræffer ved helt billige Varer, vil den let faa Ridser, navnlig ved Opvarmning (f. Eks. Tekander), og disse Revner vil da af samme Grund hur- tig blive sorte og grimme. Det er derfor af stor Vigtighed, at Glasuren er god, men den bør samtidig være saaledes sammensat, at den ikke er i Stand til at afgive Bly til sure Vædsker. Dette kan man sikre sig mod ved at lade den indeholde saa meget Kiselsyre, at Blyet fuldstændig bindes af denne, naar Bræn- dingen foretages ved en tilstrækkelig høj Temperatur (1000—1200°) i tilstrækkelig lang Tid. Er Glasuren blyholdig, og har Tempera- turen ved Brændingen ikke været tilstrække- lig høj og vedligeholdt tilstrækkelig længe, vil Glasuren kunne afgive noget af sit Bly til sure Vædsker, f. Eks. Eddike, som opbevares deri. Fra Porcellæn vil Fajance som Regel kunne skelnes, foruden ved sit porøse Brud tillige derved, at Glasuren som Regel er blø- dere og derfor lettere ridses, og ved at den i tynde Stykker ikke er saa gennemsigtig som Porcellæn. I Danmark fremstilles Fajance af fortrinlig I Kvalitet paa Fabrikken »Aluminia«, der op- 17 bestemte Dimensioner. Man har gentagne Gange forsøgt at erstatte disse Fustager med Fustager af imprægneret Pap, men disse bru- ges endnu væsentlig kun til Margarine. Brugte Petroleumsfade udgør en ret vigtig Handels- artikel, da det ikke kan betale sig at sende dem tilbage til Produktionsstedet. De bruges dels til Smøreolie, dels, efter Udkogning og efter at være overskaarne, til Vaskebaljer o. 1. Faex medicinalis se L e v ur in e. Faggot er en engelsk Vægt for Staal = 120 engelske Pund —- 54,431 kg. Fagopyrum se Boghvede. Fagotter kaldes Brændeved, som ikke er bestemt til at kløves før Benyttelsen, og som derfor sælges efter blot at være oversavet paa tværs i de almindelige Længder. Styk- kernes Diameter er sædvanlig 7—19 cm, idet de tyndere Stykker sælges som Kvas og de tykkere kløves. De faas enten af Grenene af ældre Træer eller af Stammerne af unge Træer, hvilken sidste Sort selvfølgelig er den bedste. Fahllæder er Overlæder af Kohuder, som ikke er sværtet, men er færdigberedt (touget) med Anvendelsen af Kødsiden udad for Øje (Blanklædersfodtøj). Fahrenheit se Termometer. Fajance (S teingut; Earthern ware- Faience) kaldes nu til Dags alle glacerede Lervarer, som har et porøst, jordagtigt Brud, saaledes at Betegnelsen ogsaa omfatter de almindelige Pottemagervarer. Den ældste, finere, europæiske Fajance er den italienske Majolica, der allerede tilvirkedes i Slut- ningen af det 13. Aarh., da den i Form af Fliser benyttedes til Vægbeklædning ved Op- førelsen af Alhambra. Her benyttedes særlig den saakaldte spansk-mauriske Majolica, hvis Navn aflededes af Øen Majorca, hvor der fandtes en i Middelalderen bekendt Fabrik. Foruden Fliser fremstilledes senere Fade og Vaser, rigt dekorerede, oftest med arabiske Skrifttegn, Planter, Baand, Ornamenter o. 1. Saavel disse som de noget senere fremkomne italienske Majolicaer udmærker sig ved en ejendommelig, ofte metalglinsende Glasur, der fremstilledes ved at give de færdigdekorerede og brændte Genstande et yderligere Overtræk af Blyoxyd, som paasmeltedes i en Muffelovn. Fabrikationen tog i Italien et uhyre Opsving, navnlig ved Midten af det 16. Aarh., men for- faldt derefter, og senere Forsøg paa at gen- optage den er ikke lykkedes. En anden Art af Fajance var det saakaldte Delfterporcellæn, der ligeledes bestod af en svagtfarvet, porøs Masse, overtrukken med en hvid, uigennemsigtig Blyglasur. Fa- brikationen tog navnlig et stort Opsving i Midten af det 17. Aarh., da Dekoreringen for en stor Del udførtes af Hollands mest frem- ragende Kunstnere. Forbillederne var den- gang gennemgaaende kinesiske og japanske Porcellæner, og Dekoreringen udførtes næsten altid i blaa Farver. Dog benyttedes ogsaa røde Farver og Forgyldning, ligesom Bunden undertiden farvedes sort over det hele. Af de moderne Fajancer staar de forskellige Slags Vægfliser og Ovnkakler nærmest ved de ældre Sorter, navnlig Majolicaen. Massen til disse er uigennemsigtig, porøs, kun svagt klingende og oftest svagt gullig, og de be- dækkes sædvanlig med en hvid, grøn eller brun Emalje. Massen tilberedes af alminde- Meyers Vareleksikon.