Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Faex medicinalis
257
Fajance
ligt Pottemagerier eller plastisk Ler, Kalk,
Mergel og Sand og brændes sædvanlig ved
en saa lav Temperatur, at ikke al Kulsyren
uddrives af Mergelen. Glasuren tilberedes af
en Blanding af Tinsyre, Blyoxyd, Sand,
Mønje, Kogsalt og Soda med Tilsætning af
en ringe Mængde Kuprioxyd, naar den skal
være grøn, eller Brunsten, naar den skal være
brun, og den paabrændes ved en Temperatur,
der er højere end den, som har været benyt-
tet ved Massens Brænding.
Naar man nu til Dags taler om Fajance,
forstaar man derved sædvanlig en særlig
Sort, nemlia: den saakaldte engelske Fa-
jance. Denne har en uigennemsigtig, hvid
og porøs Masse, der ikke er saa haard, stærk
)g Klingende som ved Porcellæn. Massen
sammensættes sædvanlig af ildfast Ler, Flint,
Kaolin, kornisk Sten og undertiden Feldspat.
Glasuren er i Modsætning til, hvad der var
Tilfældet ved de hidtil nævnte Arter af Fa-
’ance, gennemsigtig og bestaar af et oftest
borsyreholdigt Blyglas, der ofte brændes ved
?n lavere Temperatur end den, der anvendes
ved selve Massens Brænding. Dekoreringen
sker næsten altid under Glasuren, enten ved
Paamaling gennem Skabeloner eller ved Over-
tryk, idet Dekoreringen først med en harpiks-
3g olieholdig Farve trykkes paa et Stykke
tyndt Papir, der derpaa lægges paa den
porøse Masse, som indsuger Farven, hvor-
efter Papiret vaskes bort; dog males der og-
saa paa Glasuren, ligesom der ogsaa paa
denne anvendes Forgyldning.
Denne Art af Fajance, der ogsaa undertiden
kaldes Halvporcellæn eller uægte
Porcellæn, benyttes nu til Dags meget al-
mindeligt til alle mulige Husgeraadsgenstande,
og navnlig i England er Fabrikationen drevet
til en høj Grad af Fuldkommenhed. En ube-
hagelig Egenskab ved Fajance er dens porøse
Masse, der bevirker, at en? Brudflade f. Eks.
fremkommen, naar en Flis af Glasuren er
sprungen af, let bliver mørk og saaledes me-
get synlig, idét den porøse Masse let indsuger
Støv o. 1., som sætter sig fast i Porerne, hvad
den fuldstændig tætte Porcellænsmasse ikke
gør. Dersom Glasuren ikke er af særlig god
Beskaffenhed, hvilket undertiden indtræffer
ved helt billige Varer, vil den let faa Ridser,
navnlig ved Opvarmning (f. Eks. Tekander),
og disse Revner vil da af samme Grund hur-
tig blive sorte og grimme. Det er derfor af
stor Vigtighed, at Glasuren er god, men den
bør samtidig være saaledes sammensat, at
den ikke er i Stand til at afgive Bly til sure
Vædsker. Dette kan man sikre sig mod ved
at lade den indeholde saa meget Kiselsyre, at
Blyet fuldstændig bindes af denne, naar Bræn-
dingen foretages ved en tilstrækkelig høj
Temperatur (1000—1200°) i tilstrækkelig lang
Tid. Er Glasuren blyholdig, og har Tempera-
turen ved Brændingen ikke været tilstrække-
lig høj og vedligeholdt tilstrækkelig længe, vil
Glasuren kunne afgive noget af sit Bly til
sure Vædsker, f. Eks. Eddike, som opbevares
deri. Fra Porcellæn vil Fajance som Regel
kunne skelnes, foruden ved sit porøse Brud
tillige derved, at Glasuren som Regel er blø-
dere og derfor lettere ridses, og ved at den i
tynde Stykker ikke er saa gennemsigtig som
Porcellæn.
I Danmark fremstilles Fajance af fortrinlig
I Kvalitet paa Fabrikken »Aluminia«, der op-
17
bestemte Dimensioner. Man har gentagne
Gange forsøgt at erstatte disse Fustager med
Fustager af imprægneret Pap, men disse bru-
ges endnu væsentlig kun til Margarine. Brugte
Petroleumsfade udgør en ret vigtig Handels-
artikel, da det ikke kan betale sig at sende
dem tilbage til Produktionsstedet. De bruges
dels til Smøreolie, dels, efter Udkogning og
efter at være overskaarne, til Vaskebaljer o. 1.
Faex medicinalis se L e v ur in e.
Faggot er en engelsk Vægt for Staal = 120
engelske Pund —- 54,431 kg.
Fagopyrum se Boghvede.
Fagotter kaldes Brændeved, som ikke er
bestemt til at kløves før Benyttelsen, og som
derfor sælges efter blot at være oversavet
paa tværs i de almindelige Længder. Styk-
kernes Diameter er sædvanlig 7—19 cm, idet
de tyndere Stykker sælges som Kvas og de
tykkere kløves. De faas enten af Grenene af
ældre Træer eller af Stammerne af unge
Træer, hvilken sidste Sort selvfølgelig er den
bedste.
Fahllæder er Overlæder af Kohuder, som
ikke er sværtet, men er færdigberedt (touget)
med Anvendelsen af Kødsiden udad for Øje
(Blanklædersfodtøj).
Fahrenheit se Termometer.
Fajance (S teingut; Earthern ware-
Faience) kaldes nu til Dags alle glacerede
Lervarer, som har et porøst, jordagtigt Brud,
saaledes at Betegnelsen ogsaa omfatter de
almindelige Pottemagervarer. Den ældste,
finere, europæiske Fajance er den italienske
Majolica, der allerede tilvirkedes i Slut-
ningen af det 13. Aarh., da den i Form af
Fliser benyttedes til Vægbeklædning ved Op-
førelsen af Alhambra. Her benyttedes særlig
den saakaldte spansk-mauriske Majolica, hvis
Navn aflededes af Øen Majorca, hvor der
fandtes en i Middelalderen bekendt Fabrik.
Foruden Fliser fremstilledes senere Fade og
Vaser, rigt dekorerede, oftest med arabiske
Skrifttegn, Planter, Baand, Ornamenter o. 1.
Saavel disse som de noget senere fremkomne
italienske Majolicaer udmærker sig ved en
ejendommelig, ofte metalglinsende Glasur, der
fremstilledes ved at give de færdigdekorerede
og brændte Genstande et yderligere Overtræk
af Blyoxyd, som paasmeltedes i en Muffelovn.
Fabrikationen tog i Italien et uhyre Opsving,
navnlig ved Midten af det 16. Aarh., men for-
faldt derefter, og senere Forsøg paa at gen-
optage den er ikke lykkedes.
En anden Art af Fajance var det saakaldte
Delfterporcellæn, der ligeledes bestod
af en svagtfarvet, porøs Masse, overtrukken
med en hvid, uigennemsigtig Blyglasur. Fa-
brikationen tog navnlig et stort Opsving i
Midten af det 17. Aarh., da Dekoreringen for
en stor Del udførtes af Hollands mest frem-
ragende Kunstnere. Forbillederne var den-
gang gennemgaaende kinesiske og japanske
Porcellæner, og Dekoreringen udførtes næsten
altid i blaa Farver. Dog benyttedes ogsaa
røde Farver og Forgyldning, ligesom Bunden
undertiden farvedes sort over det hele.
Af de moderne Fajancer staar de forskellige
Slags Vægfliser og Ovnkakler nærmest ved
de ældre Sorter, navnlig Majolicaen. Massen
til disse er uigennemsigtig, porøs, kun svagt
klingende og oftest svagt gullig, og de be-
dækkes sædvanlig med en hvid, grøn eller
brun Emalje. Massen tilberedes af alminde-
Meyers Vareleksikon.