Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Faks 258 rettedes 1863, og som nu drives under ét med den kongelige Porcellænsfabrik. Produktionen er efterhaanden bleven meget betydelig, og en ikke ringe Del udføres, navnlig til Norge og Sverige. I Norge findes en mindre Fabrik ved Egersund, og i Sverige fremstilles Fajance navnlig ved Fabrikken Rørstrand ved Stock- holm, hvor Fabrikationen allerede begyndte 1730. Den første tyske Fabrik findes i Mett- lach, der navnlig er bekendt for sine Fliser, og i England findes meget store Fabrikker i Lervaredistriktet i Staffordshire, hvor Fabri- kationen af Fajance aarlig beskæftiger over 50 000 Mennesker. Danmark indførte før Krigen c. 2500 t Fajance, Stentøj o. 1. og udførte c. 46 t, Norge indførte c. 2600 t og udførte c. 2 t, Sverige indførte c. 900 t og udførte c. 300 t. Faks se Hejre. Faksekalk er en Koralkalksten, hvis Navn stammer fra det kendte Findested for denne Stenart i Danmark, Fakse Bakke. Det er en gullighvid Kalksten, der væsentlig er dan- net af Koralstokke, men som tillige indeholder en stor Mængde Forsteninger af andre af Kridttidens Sødyr. Faksekalken er meget for- skellig med Hensyn baade til Udseende og Værdi, eftersom Mellemrummene mellem Ko- ralstokkene er udfyldte al Slam eller ej. Lig- ger Korallerne frit, med store, aabne Mellem- rum, har Kalken et rødligt Udseende og er skør. Oftere er dog Mellemrummene delvis udfyldte af Kalkslam, og Stenen er da pibet ok egner sig betydelig bedre til Kalkbræn- ding end de mere aabne Varieteter. I den fuldstændig tætte Sten, Fakse Marmor, er Koralgrenene meget lidt fremtrædende. Den er haard og klingende og egner sig for- trinligt til Kalkbrænding. Til Bygningsbrug kan den derimod vanskeligere finde • nogen stor Anvendelse, da ensartede, store Blokke ikke let lader sig frembringe paa Grund af Kalkstenens vekslende Beskaffenhed. Avls- oarden paa Bregentved er udelukkende op- ført af Faksekalk; i København ses den f. Eks. ved Indgangene til Ørstedsparken. Koralkal- ken indeholder ingen egentlige Flintlag, men derimod uregelmæssige, kiselsyrerige, haarde Partier, der ikke kan anvendes til Brænding, men som sammen med andet Affald benyttes til Vejforbedring. I den ikke-lagdelte Koral- kalk findes der større og mindre bassinfor- mede Partier med Bryozokalk (Limsten), som indeholder Flintlag. ensstemmende med Limhamn i Skåne. Fakse Marmor se Faktis se K a u t s j u k. Faktorivægt kaldes i britisk Ostindien, navn- lig i Calcutta, en Handelsvægt, der er af no- get anden Størrelse end Normalvægten eller Baz ar væ ?t en. Man regner sædvan- lig 3 Faktori Maund = 8 Bombay Mound = 2 Cwts. = c. 101,6 kg, og 10 Standard Maund ==11 Faktori Maund. Smign. Maund. Falerts er en Gruppe af graa eller graa- sorte, metalliske Mineraler, der væsentlig be- staar af Kobber, Svovl, Arsen og Antimon. Tillige indeholder Falertser undertiden Jærn, Sølv, Kviksølv og andre Metaller. Efter den kemiske Sammensætning kan man skelne imellem Antimonfa lerts og Arsen- fa 1 e r t s, mellem hvilke Yderpunkter de fle- ste Falertser ligger, idet de indeholder Be- Koralkalk, ganske over- Faksekalken, findes ved Faksekalk. Farina standdele af disse to Mineraler. Falerts er sprød med graat eller sort Pulver. Haard- heden er 3—4, Vægtfylden 4,5—5. Den fore- kommer ofte paa Gange sammen med andre Mineraler. Især findes den i Cornwall, Harz, Tyrol og Ungarn; i Skandinavien i ringe Mængde ved Modum, i Falun og i Vårmland. Den anvendes til Udvinding af Kobber, samt til Udvinding af Sølv og Kviksølv, naar disse Metaller forefindes deri. Falkefjer se Fjer. Falkeøje se Krokydolit. Falstagsten se Tagdækningsmater i- a 1 i e r. Falunerbrillanter kaldes en Slags Teater- smykker, der fremstilles af en Legering af 29 Dele Tin og 19 D. Bly paa den Maade, at man smelter denne og deri neddypper slebne og facetterede Glas, hvorved faas et Aftryk af Glasset, hvilket Aftryk under Afkølingen overtrækker sig med en tynd Oxydhinde, som giver Aftrykkene en stærkt iriserende Metal- glans. Famatinit er et Mineral, bestaaende af Kob- ber, Svovl og Antimon, og hvortil den ana- loge Arsenforbindelse er Anargit (s. d.). Sam- men med denne forekommer Famatinit i Sierra de Famatina i Argentina. Fan. Fen, Fun, er en kinesisk Vægt, der inddeles i 10 Li eller Kæsh, og som er = 0,38 g. Fancinet kaldes en Slags mønstret Bobinet, der bl. a. benyttes som Kniplingsbund. Fanega er dels et ældre spansk Kornmaal c. 55 1, dels i Chile et Maal for Hvede, efter hvilket denne Vare faktureres til Eu- ropa. Den chilensiske Fanega er = 90,75 1, men regnes sædvanlig = 155 libras — 71,3 kg,, hvilket svarer til en Hektolitervægt for Hve- den af 78,5 kg. Det chilensiske Toldvæsen regner imidlertid Fanegaen til 97 I, og i Ar- gentina regnes Kornfanegaen sædvanlig til 137,2 1. Fanghi di Sclafani er en svovlholdig, noget radioaktiv Jordart fra Sicilien, der anvendes ved Gigtlidelser som Omslag eller som Tilsæt- ning til Badevand. Fantasigarn, Fancygarn, kaldes Garn, der er spundet af Silkeaffald, som er skaaret af i samme Længde som Bomuldsstaver, krym- pede ligesom disse og derefter spundne paa samme Maade som Bomuld. I videre For- stand kalder man ogsaa alle Slags Garn af kogt Silke, der navnlig udmærker sig ved den smukke, hvide Farve, samt Garn, der er spun- det af Blandinger af Uld med Bomuld eller Silke, for Fantasigarn. Det anvendes til Tri- kotage- og Possementarbejde, Sjaler, Lomme- tørklæder m. ni. Fantasiblomster, kunstige Blomster, som ikke er Efterligninger af virkelige Blomster, men sammensatte af Chenille, Krølhaar, Per- ler, Fjer o. 1. Fargot kaldes i Belgien et Kollo, hvis Vægt varierer fra c. 67 til 73 kg. Fargues se Bordeauxvine. Farin se Sukke r. Farina er den latinske Benævnelse for M e I og benyttes i Drogehandelen for forskellige Præparater, f. Eks. Farina hordei præ- parata, F. pectoralis = præpareret Bygmel eller B r y s t m e 1, det fremstilles paa den Maade, at man kommer Bygmel i en Sæk og lader denne hænge ned i Vand, hvor-