Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Faro 259 Farvede Varer og man kan derfor ved et og samme Farve- stof frembringe en hel Række af forskellige Farver ved at benytte forskellige Bejdser. Saaledes kan man f. Eks. med Alizarin farve rosa ved' at anvende en Aluminiumbejdse, sort med en Jærnbejdse, lilla med en Blanding af disse, og alle mellemliggende Nuancer ved at variere Blandingsforholdet af Bejdserne. Saa- danne Farvestoffer kaldes polygenetiske i Modsætning til de m o n o g e n e t i s k e, der giver samme Farve med forskellige Bejdser. Som Bejdser benyttes talrige Forbindelser af Aluminium, f. Eks. Alun, Jærn, Tin, Krom og andre Metaller, Garvesyre. Olie, Albumin o. a., og som Befæstelsesmiddel for Bejdserne an- vendes Sæbe, Soda. Fosfater, Arsenater og Silikater, Antimonsalte, Ammoniak o. a. Bejd- serne virker paa den Maade, at de med Far- vestofferne danner uopløselige Forbindelser, de saakaldte Farvelakker, som, da Taverne først er bievne gennemtrængte med en Opløs- ning af Bejdsen, derpaa med en Opløsning af Farvestoffet, er dannede inde i selve Taver- nes Porer og derfor sidder saa fast, at de modstaar paafølgende Slid o. 1. Oftest er det kun en Del af Bejdsen, der virker paa den angivne Maade, nemlig det i de nævnte Salte tilstedeværende Metaloxyd, men da dette er liopløseligt, maa man anvende dets opløselige Forbindelse, Bejdsen, og først udskille Metal- oxydet heraf, efter at Bejdsen har gennem- trængt Taven, men inden denne behandles med Farvestofopløsningen. Dette sker paa forskellig Maade, bl. a. ofte saaledes, at man som Bejdser benytter Salte, der sønderdeles paa den nævnte Maade, naar de i nogen Tid udsættes for Luftens Paavirkning. En Frem- gangsmaade, der meget hyppig benyttes i Farveriet, og som har en vis Lighed med Be- nyttelsen af Bejdser, er den, ved hvilken Far- vestoffet dannes inde i selve Tavens Porer derved,'''at denne først gennemtrænges med en Opløsning af et Stof, derefter med en Op- læsning af et andet, som sammen med det Jørste danner det forønskede Farvestof og udskiller det i uopløselig Form. Ved saaledes først at benytte en Opløsning af et Jærnsalt, dernæst en Opløsning af Blodludsalt, faar man udskilt det uopløselige Berlinerblaat (s. d.), og paa samme Maade faar man det uopløse- lige Kromgult, Blykromat, udskilt i Tavens Porer ved først at behandle denne med en Opløsning af Kaliumbikromat, derpaa med en Opløsning af Blyacetat. Paa anden Maade vilde det ikke være muligt at faa disse uop- løselige Farver til at sidde fast. Andre uop- Uselige Stoffer udskilles af deres Opløsninger, naar disse udsættes for Luftens Paavirkning, og dette benytter man sig af,. f. Eks. ved Farvning med Indigo (s. d.), eller man under- støtter Luftens oxyderende Virkning ved Hjælp af Stoffer, der let afgiver Ilt (Surstof), f. Eks. ved Farvning med Anilinsort. Medens der ingen Tvivl er om, at den Maade, paa hvilken Taverne fastholder de sidst omtalte uopløselige Farvestoffer, er af rent mekanisk Art, hvad man ogsaa kan over- bevise sig om ved at betragte en saaledes farvet Vare under Mikroskopet, har man væ- ret og er endnu uenig om, hvorledes Forhol- det er at opfatte, naar Talen er om et op- løseligt Farvestof, f. Eks. Fuksin, idet nogle ogsaa her antager en rent mekanisk Fast- holden, medens andre mener, at de Taver, der 17* paa dette holdes i Kog i 24 Timer. Sækken optages derpaa, og Indholdet befries for den øverste, limagtige Skorpe. Den indvendige, tørre, bløde Del stødes til et Pulver, der be- nyttes som diætisk Middel. F. amygdala-' rum = Mandelklid. F. sinapis = i Sennep. Faro, en temmelig svær, hvid Vin fra Pro- j vinsen Algarve i Portugal, der eksporteres i ’ ret betydelig Mængde. Under samme Navn ' forekommer ogsaa en meget god, fyrig, rød, - siciliansk Vin, som dyrkes paa Kysterne mel- j lem Messina og Melazzo. — Faro er ogsaa et I syrligt, overgæret belgisk 01. Farthing se P e n n y. Farvebaand til Skrivemaskiner er smalle, lange Strimler af tyndt Bomuldstøj, gennem- trukne med en Blanding af Olie og Farvestof; i Reglen bruges til sort: Lampesod ell. Kromi- oxyd, til andre Farver fedtopløselige Tjære- farver, blaa eller violette, sjældnere andre. Farvede Varer kaldes i Manufakturhande- len navnlig alle ensfarvede Varer i Mod- sætning til saadanne, der har Farver i be- stemte Mønstre, idet disse særlig betegnes som trykkede Varer (s. d.). Forskellen i Fremgangsmaaden ved Farvning og Tryk- ning er den, at vedkommende Stof ved den egentlige Farvning dyppes ned i Farveopløs- ningen, medens Farven ved Tøjtrykning kun anbringes paa enkelte Steder af Garnet eller Tøjet; men ikke sjældent kombineres disse to Fremgangsmaader, idet man først anvender en Farvning og derpaa en Trykning. I begge Tilfælde skal Farven befæstes saaledes, at den sidder godt fast og modstaar Slid og Vask, og det er derfor saa at sige altid nød- vendigt at bringe Farvestoffet i Opløsning, for at det virkelig kan trænge ind i Taverne og ikke sidde løst udenpaa disse, saaledes som det dog undertiden finder Sted ved Tryk- ning, naar Farven, udrørt med Albumin eller Fernis, trykkes paa Tøjet. Det er imidlertid ikke altid nok at dyppe et Trævlestof i. >en Farveopløsning for at faa Farven til at sidde last paa Taverne. Medens man saaledes ved at lægge Silke eller Uld i en vandig Opløs- ning af Fuksin faar en meget stærk Farvning af disse Stoffer, af hvilken Farvestoffet ikke igen kan udtrækkes ved Vaskning med rent Vand, saa faar under samme Forhold en Bom- uldstraad kun en ganske svag, rød Farve, der let fjærnes ved Vask; men havde Bomulds- traaden i Forvejen været dyppet i en Opløs- ning af Garvesyre, vilde den være bleven farvet ganske som Silke og Uld. Andre Far- ver, som f. Eks. Krap, kan hverken farve Silke, Uld eller Bomuld, uden at disse først er bievne behandlede med en Kromforbin- delse e. 1., og man har paa Grund af disse Forhold inddelt Farvestofferne i de substan- tive Farvestoffer, der direkte forbinder sig med Taverne, og de a d i e k t i v e, der for- drer et Hjælpemiddel, en Bejdse, for at gøre dette. Som imidlertid Eksemplet med Fuksin viser, kan et og. samme Farvestof være sub- stantivt overfor en Slags Taver og adjektivt overfor en anden Slags, saa at denne Ind- deling i Grunden ikke er korrekt. Farver man en Vare med et Farvestof, der er substantivt overfor denne, faar Varen den samme eller omtrent den samme Farve, som Opløsningen af Farvestoffet havde, men er man nødt til at bruge Bejdse, forandres Farven som Regel,