Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Farveeg 260 F arver paa til Skri- det. den kan Dies; Stoffer, lader sig farve direkte, indeholder særlige Stoffer, der indgaar kemiske Forbindelser med Farvestoffet og derved fastholder Noget Bevis hverken for den ene eller anden af disse Opfattelsers Rigtighed ikke siges at være tilvejebragt. Farvningen og Bejdsningen foretages den Maade, at den Vare, der skal behandles, dyppes ned i en kold, varm eller kogende Opløsning af Farvestoffet eller Bejdsen og her enten bevæges frem og tilbage eller ligger stille deri, indtil den forønskede Styrke af Farven er opnaaet, eller den forønskede Mængde af Bejdsen er optaget. Undertiden, navnlig til Farvning af Garn i spolet Tilstand, f. Eks. til Cops, anvendes ogsaa særlige Appa- later, der under Behandlingen presser Farve- opløsningen afvekslende fra den ene og fra den anden Side ind gennem Garnet for at faa en ensartet Farve, eller Garnet og Opløsnin- gen bringes paa anden Maade i Bevægelse i Forhold til hinanden. Som Opløsningsmiddel for Farven benyttes Vand, kun meget sjæl- dent Alkohol, og efter Farvens og den paa- gældende Vares Natur benytter man enten neutralt, alkalisk eller surt Farvebad. Som Regel farves mineralske Trævlestoffer i neu- tralt eller surt Bad, Silke i det saakaldte Bast- sæbebad og vegetabilske Trævlestoffer i neu- tralt eller alkalisk, sjældnere i surt Bad. Som Regel har Farvebadet ved Farvningens Be- gyndelse almindelig Temperatur, der derpaa bringes til at stige til 50° eller lige til Koge- punktet; navnlig maa Uld ofte udfarves i kogende Vand. Processen ved Farvningen bliver saaledes følgende: Om fornødent fore- tages først en Bejdsning, derpaa følger den egentlige Udfarvning i Farvestofopløsningen, undertiden med en efterfølgende Avive- r i n g, en Efterbehandling med Bejdse, Sæbe eller andre Stoffer for at forhøje Farvens Styrke eller frembringe den rette Nuance. Derefter optages Varen af Farvebadet og un- derkastes en omhyggelig Afvridning, Che- v i 11 e r i n g, hvorved Farvestoffet fordeles ligeligt, og Overskuddet fjærnes. Dette sidste sker yderligere ved en Skylning, bedst i rin- dende Vand, og en fornyet Vridning, ofte er- stattet med en Centrifugering, idet farvet Garn lægges i en Centrifuge med gennem- hullede Vægge, ud gennem hvilke Vandet slynges ved Centrifugens Omdrejning. Her- efter følger tilsidst den egentlige Tørring. Til Fremstilling af hver af de mange Farver, der nu forlanges, haves en utallig Mængde Op- skrifter paa Farvebadets Sammensætning, og en lille Forandring heri saa vel som i Badets Koncentration eller Temperatur eller i den Tid, der benyttes til Udfarvningen, kan have stor Indflydelse paa den frembragte Nuance. Man skelner sædvanlig i Tøjfarveriet mel- lem stykfarvede Varer, der er farvede efter Vævningen, og garnfarvede, væ- vede af farvet Garn. Sidstnævnte, der er de holdbareste, var tidligere kendelige paa en ved Tøjets Ender anbragt Stribe af ufarvet eller anderledes farvet Garn, men ved at an- vende ubejdset Garn eller Garn, der er gjort uimodtageligt for Farve, til disse Striber, kan man ogsaa frembringe dem paa stykfarvede Varer. Farveeg se Quercitron. Farvegaaseurt, Farvekamille, norsk: Farvegaaseblomst, gul Gaaseblomst, An t hemis t i n c t o r i a, er en til de kurve- blomstredes Familie hørende Urt, der bliver 25—60 cm høj, og som er almindelig i Mel- lem- og Sydeuropa, sjældnere i Danmark og i det sydlige Norge. Randblomsterne er gule og indeholder et Farvestof, som afgiver en varig, gul Farve. Farvelak kaldes Forbindelser af forskellige Farvestoffer med Metaloxyder, navnlig Alu- miniumoxyd, Antimonoxyd, Ferrioxyd, Kromi- oxyd, Stanno- og Stannioxyd. De udmærker sig ved deres Uopløselighed eller Tungtop- løselighed i Vand og fremstilles sædvanlig i selve Tøjets Porer, idet dette først gennem- trænges med en Opløsning af vedkommende Metalsalt og derpaa med en Farveopløsning, hvorved opnaas, at de sætter sig meget fast i Taverne. Forbindelser af forskellige Farve- stoffer, som f. Eks. Karmin med Aluminium- oxyd, benyttes direkte som Vand- eller Olie- farver. (Smign. Lakfarver.) Farvelav se Orseille. Farvemorbærtræ se G u 11 r æ. Farvepapir eller Karbonpapir vemaskiner se Ko p i p a p i r. Farver (Farben; Colours, C o u 1 e u r s) kaldes alle saadanne der benyttes til at bibringe et andet Stof en eller anden Farve. Man skelner herved sæd- vanlig mellem Farvestoffer, som er selve den farvende Bestanddel, og Farver, der foruden Farvestof indeholder et Binde- middel eller Opløsningsmiddel, der skal tjene til at befæste Farvestoffet til Genstanden eller gennemtrænge denne med det. Farver og Farvestoffer i Forening benævnes i Handelen sædvanlig Far ve var er. Farverne og Far- vestofferne kan enten være gennemsigtige eller uigennemsigtige. De gennemsigtige Far- ver, ogsaa kaldet Lazur- ell. Saftfarver, er opløselige i en eller anden Vædske, f. Eks. Vand, Alkohol, Fernis, Terpentinolie e. 1., saa- ledes at de meddeler Opløsningsmidlet en eller anden Farve, som dette igen kan bi- bringe den Genstand, der behandles dermed. De uigennemsigtige Farver eller Dækfar- verne kan ikke bringes i Opløsning uden at forandres eller helt ødelægges, og de anven- des altid udrørte med en eller anden Vædske. som enten, efter at Farven er paastrøget, for- flygtiges, eller ved at udsættes for Luften stivner til en haard Masse. Ikke alle Farver er lige egnede til at benyttes med forskellige Bindemidler, idet nogle bedre kan bruges som Vandfarver, andre er bedre som Oliefarver. Enkelte Farvestoffer har f. Eks. en stor Dæk- kraft, naar de udrøres med Vand, medens de ikke dækker efter at være udrørte med Olie, fordi de enkelte fine Korn, af hvilke de be- staar, gennemtrænges af Olien og derved bli- ver gennemsigtige, saaledes som det f. Eks. er Tilfældet med Kridt, Schweinfurtergrønt og de fleste Lakfarver. Man vil derfor paa de fleste Priskuranter finde særlige Betegnelser for Farverne efter deres Egenskaber i denne Retning, idet W bruges som Betegnelse for Vandfarve, O for Farver, der bedst egner sig til Oliefarver, W O for saadanne, der kan bruges paa begge Maader, og K for Kalk- farver. En Farves Værdi og Godhed er navnlig be- tegnet ved følgende tre Egenskaber: 1) Farvetonen; jo renere denne er, d. v. s. jo mere den nærmer sig Spektralfarven,