Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Farver 261 Farver og jo smukkere Blandingsfarver, der kan frem- stilles dermed, des bedre er Farven. Farve- tonen bestemmes altid ved Sammenligning med Normalfarver. 2) Dækkraften eller Farvestyr- ken. Denne bestemmes og udtrykkes ved den Mængde Farve, som er nødvendig til at bibringe en lige saa stor Overflade eller en lige saa stor Mængde af et Legeme den sam- me Farve som en bestemt Mængde af den til Sammenligning tjenende Normalfarve. I visse Tilfælde kan Farvestyrken ogsaa bestemmes paa den Maade, at man bestemmer Farvens Indhold af rent Farvestof. Hvilken af disse Metoder der i et givet Tilfælde skal benyttes, afhænger af Farvens Natur og af den Maade, hvorpaa den i paakommende Tilfælde skal bruges. Lazurfarvers Farvestyrke kan be- stemmes ad kolorimetrisk Vej, idet man op- løser lige store Mængder af den Farve, der skal prøves, og af en Farve, om hvis Renhed man har overbevist sig i Forvejen, i lige store Mængder Vædske og bestemmer Højderne af de to Vædskesøjler, sete gennem hvilke en og samme Genstand under samme Forhold netop bliver usynlig. Man kan ogsaa bestemme, hvor store Mængder af de to Farveopløsnin- ger der er nødvendige til at bibringe lige store, ufarvede Vædskemængder en og samme Farvestyrke. Man har til dette Brug kon- strueret særlige Apparater, de saakaldte Ko- lo r i m e t r e, men man kan ved Anvendelse af almindelige, passende valgte Glas og simple, men nøjagtige Maaleredskaber opnaa lige saa gode Resultater. Paa en lignende Maade kan man bestemme Farvestyrken af pulverformede Farver, idet man blander 0,5 g af en Normalfarve, hvis Værdi man kender, omhyggelig med 5 g fin Kaolin og behandler 0,5 g af den Farve, der skal undersøges, og som er reven nøjagtigt lige saa fint som Nor- malfarven, paa samme Maade, hvorpaa Blan- dingerne sammenlignes. Hvis de to Farver ikke har samme Farvestyrke, fremstiller man Blandinger af den stærkest farvende med mere Kaolin, og Farvernes Styrke forholder sig da til hinanden som de anvendte Mæng- der Kaolin. Ikke ganske identisk med Farve- styrken er Dækkraften, idet denne selv ved to Farver, der, prøvede paa de foran omtalte Maader, viser sig ens, dog kan være ret for- skellig. Af Betydning i denne Retning er navnlig Formen af de enkelte Korn, hvoraf Farven bestaar, f. Eks. om disse er formede som tynde Blade eller som uregelmæssige Korn, og endvidere Kornenes ovenfor omtalte større eller mindre Qennemtrængelighed for det Bindemiddel, med hvilket de blandes. Saaledes har f. Eks. Berlinerblaat ingen stor Dækkraft, men derimod en overordentlig Farvestyrke, idet der kun behøves meget ringe Mængder deraf for at bibringe en hvid Farve en blaalig Tone, medens omvendt Kromgult har en meget stor Dækkraft, men kun en meget ringe Farvestyrke, idet der maa iblandes store Mængder deraf i en hvid Farve for at give denne en gullig Nuance. Dækkraf- ten prøves, idet man udriver bestemte Vægt- mængder af Farven med bestemte Mængder af Fernis e. 1. og prøver, hvor meget af den saaledes udrevne Farve der medgaar til at dække en Flade af bestemt Størrelse, saaledes at denne faar en bestemt Farvestyrke. For at prøve Styrken af de i Tøj- og Garnfarve- riet benyttede Farver, udfører man sædvan- lig Prøvefarvninger, ved hvilke man benytter Farveopløsninger af forskellig Styrke, som man sammenligner med Virkningen af en Op- løsning af en Normalfarve, hvis Værdi man kender, eller med Styrken af en tidligere ud- farvet Prøve. 3) Farvens Ægthed, hvorved forstaas dens Modstandskraft mod Paavirkning af Lys og Luft, Lysægthed, Sæbe og Alkalier, Vaskeægthed, Syre, Blegemidler etc., idet Farven betegnes som des mere ægte, jo større dens Modstandskraft er mod Paavirk- ninger af de nævnte Stoffer. De Fordringer, som man stiller til en Farves Ægthed, er selvfølgelig meget forskellige efter den Brug, der skal gøres af den, og paa en Farves for- skellige Modstandsdygtighedoverfor de nævnte Paavirkninger b£;ror derfor dens Anvendelig- hed i forskellige En vigtig Egenskab; ved Farver er ofte de- res Indhold af Giftstoffer? idet Fordrin- gerne til en Farves GiftfrihecL maa rette sig efter Anvendelsen. Medens saaledes bly- eller arsenholdige Farver ikke bør bruges til Nærings- eller Nydelsesmidler, kan blyholdige Farver uden Skade anvendes til Farvning at Tøjer og Tapeter, medens det her navnlig er Anvendelsen af arsenholdige Farver, der kan være skadelig, o. s. v. Foruden efter deres Anvendelse inddeler man ofte Farverne i naturlige Farver, som findes færdigdannede i Naturen, saasom Okker, Umbra, Indigo, Krap, Kochenille o. s. v., og i kunstige Farver, der fremstilles ad kemisk Vej, saasom Kromgult, Blyhvidt, Tjærefarver o. a., idet man indenfor disse Grupper igen kan skelne mellem u o r g a n i- s k e eller Mineralfarver og organi- ske Farver, hvortil blandt de kunstige Far- ver endvidere kommer de blandede Far- ver, der ogsaa betegnes som Lakfarver (s. d.) eller Farvelakker (s. d.). Far- verne gaar i Handelen enten som tørre Farver eller udrevne med et Bindemiddel, saasom Linolie- eller andre Fernisser, Ter- pentin eller forskellige Blandinger af disse, eller udrevne med en Gummiopløsning som Akvarelfarver (s. d.) eller endelig som en Dej, en pate, indeholdende c. 50 % Vand eller undertiden mere, f. Eks. de fleste af de i Tapetfabrikationen benyttede Lakfarver o. m. a. Farverne er, saaledes som de gaar i Handelen, ikke sjældent blandede, men om en egentlig Forfalskning kan der i saa Til- fælde kun være Tale, naar Farven alligevel udtrykkelig sælges som ren, eller naar Blan- dingen er af en saadan Natur, at den er ska- delig for den Virkning, man vil opnaa ved netop at benytte den paagældende Farve, eller endelig naar dennes Navn har vundet Hævd som gældende en ublandet Farve. Medens saaledes f. Eks. Kromgrønt oprindelig kun var Betegnelsen for det ublandede Kromoxyd, kan det nu til Dags ikke betegnes som en For- falskning, naar der under dette Navn sælges en Blanding af Kromgult og en eller anden blaa Farve og Tungspat, men vel dersom denne Blanding sælges under Navn af rent Kromgrønt. Derimod maa Zinkhvidt ubetin- get betegnes som forfalsket, dersom det inde- holder Blyhvidt, idet man foretrækker det dyrere og mindre godt dækkende Zinkhvidt til saadant Brug, hvor Blyhvidtets Egenskab,