Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Far vestifter 262 Favn at blive mørkt under Paavirkning af et muligt Indhold, af Svovlbrinte i Luften, vilde virke generende. I det hele maa Navnet Zinkhvidt betragtes som saa skarpt definerende, at en hvilken som helst Indblanding, f. Eks. ogsaa af Kridt eller Tungspat i en saadan betegnet Farve maa betragtes som en Forfalskning, løvrigt maa Spørgsmaalet om, hvorvidt en Farve er forfalsket eller ikke, afgøres i hvert enkelt foreliggende Tilfælde efter en forud- gaaende nøjagtig kemisk Undersøgelse. Her skal blot i Almindelighed henpeges paa den moderne Uskik, der bestaar i at pynte Malerfarver ved Tilsætning af en ringe Mængde Tjærefarve, ved hvilken Fremgangs- maade det let muliggøres at give en forholds- vis uanselig Farve en smuk og fyrig Nuance. Da mange af de til denne Pyntning anvendte Tjærefarvestoffer er alt andet end ægte, vil saaledes behandlede Farver være udsatte for at bleges eller forandre Nuance i Tidens Løb, noget, der navnlig kan have Betydning for de med saadanne Farver fremstillede Kunstvær- ker. Danmark indførte før Krigen c. 78 t Far- vetræ, c. 98 t andre Plantedele med Farve- cller Garvestof og c. 5400 t andre Farver; der udførtes c. 6 t Farvetræ og c. 220 t Far- ver. —• Norge indførte c. 2200 t Farvetræ og c. 17 400 t andre Farvevarer og udførte af sidstnævnte c. 1000 t. — Sverige indførte c. 290 t Farvetræ, hvoraf igen udførtes c. 2 t, og c. 14 800 t andre Farvevarer, hvoraf igen udførtes c. 11 400 t (heraf c. 10 500 t Kridt). Farvestlfter, kulørte Blyanter, se Blyanter. Farvetræ (Farbholz; Dye wood; Bois de Teinture) er en Handelsbeteg- nelse for de sædvanlig for Bark og Splint be- friede Træsorter, der indeholder Farvestoffer, som benyttes i Industrien. Med en enkelt Undtagelse, Fisettræ, faas alt Farvetræ fra oversøiske Pladser og importeres i Form af Blokke til Europa, hvor det i særlige Fabrik- ker, de saakaldte Farvetræmøller, høvles eller raspes til Spaaner eller Pulvere. Farvestoffet findes sædvanlig ikke færdigdannet i Træet, men udvikles først, naar dette efter at være blevet befugtet underkastes en saakaldt Gæ- ring eller Fermentering, se f. Eks. Blaatræ, hvorved den Forbindelse, i hvilken Farve- stoffet findes, sønderdeles, ofte under Opta- gelse af Ilt fra Luften, saaledes at Farvestof- fet dannes. Man skelner derfor i Handelen mellem fermenteret og uferment e- r e t Farvetræ. Angaaende de enkelte Sorter Farvetræ, Blaatræ, Gultræ, Rødtræ, Fisettræ, Sandeltræ o. a., henvises til de særlige Artikler. Angaaende Ind- og Ud- førsel se Farver. Farvetræekstrakt. Da det af Farvetræerne kun er det opløselige Farvestof, der bruges i Farverierne, kan der spares betydelige Trans- portomkostninger ved at bringe dette Farve- stof i Handelen i Stedet for selve Farvetræet, og man fremstiller derfor de saakaldte Farve- træekstrakter ved at udlude Farvetræ med Vand og forskellige Kemikalier og inddampe Opløsningen enten til Tørhed eller til Sirups- tykkelse, hvorefter man skelner mellem t ø r- re og flydende Ekstrakter. De først- nævnte er haarde, glinsende, næsten sorte Masser med et muslet Brud. De er kun fuld- stændig opløselige i Vand, naar de er bievne inddampede i Vakuum, idet der ellers under Luftens og Varmens Paavirkning dannes uop- løselige Stoffer. De flydende Ekstrakter har sædvanlig en Vægtfylde af 20—250 Baumé. Udludningen sker nu til Dags oftest i ret sam- mensatte Apparater, der ligner de i Sukker- fabrikkerne til Udludning af Roerne anvendte, hvorved kan faas et betydeligt Udbytte. For- falskninger med Melasse o. 1. forekommer ikke sjældent. Farvevisse, Genista tinctoria, er en navnlig paa Heder i Mellem- og Nordeuropa voksende, til Bælgplanterne hørende Busk, hvis gule Blomster tidligere benyttedøs til Fremstilling af en navnlig i Tapet- og Bunt- papirfabrikationen benyttet gul Farve, der dog nu er fuldstændig fortrængt af andre gule Farvestoffer. I Medicinen anvendes den tør- rede Urt H e r b a eller Flores Genistæ som vanddrivende Middel. Fasaner kaldes en stor Gruppe af Hønse- fuglene, af hvilke den almindelige Fa- san, Ph as i anu s kolchicus, spiller en Rolle i Vildthandelen. Hannen er gulrød, bronzeglinsende med fløjlssorte Pletter, Ho- vedet og Halsen sortgrønne med blaa Metal- glans, Kroppens Fjer rødbrune, paa Under- hals, Bryst og Kroppens Sider med mørke- blaa glinsende Kanter, paa Ryggen med gul- hvide Vinkelpletter: Halefjerene er oliven- brune med mørkebrune Tværbaand og rød- brune Kanter. Den betydeligt mindre Hun er lysebrun med mørke, trekantede Pletter og mangler Hannens indtil 40 cm lange Halefjer. Den har oprindelig hjemme paa den tyrkiske Halvø og i Lilleasien, men er siden udbredt over hele Europa, hvor den dels holdes i de saakaldte Fasanerier, dels har forvildet sig fra disse, saaledes at den nu mange Steder lever i virkelig vild Tilstand. I Danmark maa Fasaner kun jages fra den 16. September til den 14. Januar. Saavel af denne Art som af de mere pragt- fulde udenlandske Arter: Kongefasanen, Guldfasanen, Sømmering- ell. Kob- berfasanen, Diamant- eller Lady A mh er s t fasan en, Argusfasanen og Ørefasanen, udgør saavel de hele Skind som de enkelte Fjer en meget vigtig Handels- vare. Fasergips er Gips, der forekommer i stæng- let eller trævlet Form. Faserkalk er stænglet eller trævlet Kalk- spat (s. d.). Faserkul er silkeglinsende, graaligsort Kul, der har en trævlet Struktur ligesom mange Arter Trækul og er blød og afsmittende. Fass var tidligere et tysk Hulmaal af meget varierende Størrelse i de forskellige tyske Stater og bruges nu til Dags undertiden ens- betydende med Hektoliter. Fassadin er en af Kasein, brændt Kalk og Ammoniakvand fremstillet Lak, der bruges til Fernisering af Tapeter o. 1. Fat eller A m er et ældre svensk Hulmaal. navnlig for flydende Varer, som var c. 157 1. Faverge se Boudryvine. Favn er 1) et gammelt dansk Længdemaal = 3 Alen = 1,883121 m. Paa Island er en Favn dog noget mindre, nemlig 1,712 m. 2) et gammelt dansk Brændemaal baade for Brænde og Gavntræ, der svarer til et Rum- maal af 2,25—2,50 Kubikmeter. Det tilsva- rende Maal er nu Rummeter (s. d.).