Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fayalvin 263 Fedtstoffer Fayalvin se Azoriske Vine. Fayence se Fajance. Fe er den kemiske Betegnelse for Jærn. Fearnought eller Nothing fear stuff kaldes en Slags tykt langhaaret Uldtøj, der ligner Dyffel. Feberbark er en undertiden benyttet Be- nævnelse paa Kinabark. Febertrækløver benyttes undertiden som Benævnelse for Bukkeblad (s. d.). Febertræ se Eukalyptusolie. Fed er et dansk Garnmaal, der for Linned- £arn er = 120 Traade å 3,5 Alen = 264 m, os for Uldgarn er = 80 Traade å 3 Alen = 150.6 m. Fede Olier se Fedtstoffer få?Oli e r, f e d e. Fedeskind er rødgarvede Fedekalveskind, tier er tougede som Fahllæder og bestemt til samme Anvendelse. Undertiden, navnlig i Udlandet, bruger man at »vixe«'Kødsiden med øn sort Sværte, bestaaende af Kørirøg,/ Fedt- stoffer, Voks, Sæbe o. a. m. Fede Syrer (Fettsåuren; Fatty acids; A c i d es gr as) er en Fællesbetegnelse for en stor Mængde organiske Syrer, der alle indeholder 2 Atomer Ilt (Surstof) og dobbelt saa mange Atomer Brint (Vandstof) som Kul- stof. Mange af dem findes i Fedtstofferne, bundne til Glycerin som de saakaldte G1 y- c e r i d e r, og blandt de vigtigste kan følgende nævnes: Myresyre, Eddikesyre, Pro- pion syre, Smørsyre, Valeriane- syre, Kapronsyre, Ønantsyre, Ka- prylsyre, Pelargonsyre, Kapri n- s y r e, P a 1 m i t i n s y r e, S t e a r i n s y r e, Arakinsyre og Cerotinsyre. De fire førstnævnte er letflydende Vædsker. de føl- gende bliver, efterhaanden som Antallet af Kulstofatomer stiger, mere olieagtige og tungt- opløselige i Vand, og fra Kaprinsyren og op- efter er de ved sædvanlig ’temperatur faste med stigende Smeltepunkter, saaledes at f. F.ks. Stcarinsyre først smelter ved 69 °. Mange af dem spiller en meget vigtig Rolle i Tek- niken, som f. Eks. Eddikesyre og den Blan- ding af* Palmitinsyre og Stearinsyre, der un- der Benævnelsen Stearin benyttes i Lyse- fø.brikationen. Se endvidere Fedtsyrer. Fedt se Fedtstoffer. Fedtegrever kaldes det, væsentlig af Celle- rester bestaaende, stærkt fedtholdige Bund- fald, som afsætter sig ved Udsmeltning af Ptdt, og som dels benyttes til Spisebrug, dels til Madding og som Lokkemad, navnlig ved ferskvandsfiskeriet. Fedtgarvet Læder er ikke at anse som Læ- der i strængere Forstand; men derimod som raa Hud, der er imprægneret med Fedtstoffer og derved har opnaaet en større eller mindre Grad af Blødhed og Bøjelighed. »Garvnin- gen« kan nemlig fjærnes fuldstændig ved Ud- vaskning med Alkalier, hvilket ikke er Til- fældet med Semslæder (Vaskeskind), der og- saa er garvet med Fedtstoffer, som imidlertid under Garvningen er undergaaede en kemisk Omdannelse. Fedtgarvet Læder udmærker sig ved stor Styrke og Sejhed, hvorfor det anvendes til Remme, navnlig til Slagremme i Væve. Farven i Snittet er hvidgul; paa Over- fladen er Læderet derimod ofte farvet brunt ved Hjælp af et Farvestof eller et vegetabilsk Garvestof; ofte underkastes Huderne en Hvid- l,arvningsproces, inden de behandles med Fedtstoffer (se »Crownlæder«). Fedtgarvet Læder skimler let, naar det udsættes for Fug- tighed. Fedtsten se Klæbersten og A g a 1 ma- to 1 i t. Fedtstoffer er en Gruppe af organiske Stof- fer, der findes almindelig udbredte i Plante- og Dyreriget, og som, skønt indbyrdes i mange Henseender meget forskellige, dog kan karak- teriseres ved en Række for dem alle fælles Egenskaber. I kemisk Henseende er alle egentlige Fedtstoffer Blandinger af forskellige Glycerider, d. v. s. Forbindelser af Glycerin (s. d.) med Syrer, af hvilke man altid finder forskellige fede Syrer og Oliesyre og under- tiden ogsaa Linoliesyre. Man deler sædvanlig Fedtstofferne i de faste Fedtstoffer, der overvejende indeholder Palmitin- og Stearin- syre, og som er faste ved almindelig Tempe- ratur, og de flydende Fedtstoffer eller fede Olier, der overvejende indeholder Oliesyre og som nævnt undertiden Linolie- syre. Voksarterne, der i mange Henseender staar Fedtstofferne nær, indeholder i Stedet for Glycerin Myricylalkohol, medens Sperma- cet indeholder Cetylalkohol, og Uldfedt inde- holder Kolesterin. Medens nogle Transorter staar nærmest ved Fedtstofferne, er andre, som f. Eks. Døglingtran, rene Voksarter. Fedt- stofferne kan paa forskellig Maade spaltes i deres Bestanddele, Syre og Glycerin, som om- talt under Glycerin. Ogsaa ved Opvarm- ning med Metaloxyder sønderdeles Fedtstof- ferne, f. Eks. ved Kogning med Kalium- eller Natriumhydroxyd, der da gaar i Forbindelse med Syren under Dannelse af Sæber, eller ved Kogning med Blyoxyd, der med Syren danner Blysalte, de saakaldte Plastre. En saadan Sønderdeling af et Fedtstof kaldes i Almindelighed en Forsæbning. De fede Olier inddeles i tørrende Olier, der ved at ud- sættes for Luftens Paavirkning bliver faste, og de ikke tørrende, der under samme Omstændigheder forbliver flydende. Se nær- mere herom Olier, fede. I fuldkommen ren Tilstand er Fedtstofferne næsten lugtløse, men saaledes som de gaar i Handelen, indeholder de en ringe Mængde fremmede Stoffer, af hvilke nogle frembringer den for de forskellige Fedtstoffer karakteri- stiske Lugt Ved Henstand bliver de fleste Fedtstoffer harske, idet de under Optagelse af Ilt (Surstof) delvis sønderdeles, saaledes at der bl. a. frigøres nogle fede Syrer, der be- tinger den bekendte, ubehagelige Lugt af harsk Fedt. Næsten alle fra Dyreverdenen stammende Fedtstoffer er ved sædvanlig Tem- peratur faste eller salveagtige, idet kun Tran, Levertran og Marvolie er flydende, medens Forholdet er det modsatte ved de fra Plante- verdenen stammende Fedtstoffer, af hvilke kun nogle faa er faste; men ogsaa disse smel- ter ved en forholdsvis lav Temperatur. I smeltet Tilstand frembringer alle Fedtstoffer en gennemskinnelig Plet paa Papir, og denne forsvinder ikke ved Henliggen eller Opvarm- ning i Modsætning til de af æteriske Olier frembragte, lignende Pletter. Fedtstofferne er alle lettere end Vand og saa at sige uopløse- lige heri. Nogle er opløselige i Alkohol eller i Æter, Benzin, Kulstofsulfid, Kloroform, æte- riske Olier o. a. Ved Opvarmning fordamper de ikke, førend Temperaturen er stegen saa højt, c. 300°, at de samtidig sønderdeles. De