Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fedtstoffer 264 Feidspat forbrænder med stærkt lysende Flamme, men antændes vanskeligt, naar de ikke er opsugede i en Væge e. 1., saaledes at de frembyder en stor Overflade. Hærdede, hydrogeniserede eller brintede Olier og Fedtstoffer er fede Olier, som ved Behandling med Brint er omdannede til faste Fedtstoffer Behandlingen foregaar under Tryk og Opvarmning og under Til- stedeværelse af ringe Mængder al et Stof, en Katalysator, som paaskynder den Reaktion, ved hvilken de flydende Fedtsyrer omdannes til faste. Som Katalysator anvendes sædvan- lig Nikkel eller Nikkeloxyd, der fjærnes fra det færdige Produkt ved Filtrering. Jo læn- gere og intensivere Behandlingen er, des høiere Smeltepunkt faar Fedtstoffet. Grunden til, at denne Fremgangsmaade i kort Tid har vundet stor Udbredelse, er den, at man der- ved af mange Olier kan fremstille de mere værdifulde faste Fedtstoffer og i mange Til- fælde samtidig forbedre deres Smag. Skal de hærdede Olier benyttes som Næringsmiddel, inaa de være saa at sige fuldstændig befriede for Nikkel. Indvindingen af Fedtstoffer af dyriske Sub- stanser sker sædvanlig ved Udsmeltning enten over Ovnild eller ved Damp, eventuelt under Tilsætning af Vand, svage Syrer eller Alka- lier. Af Ben indvindes Fedtet dog ogsaa ved Ekstraktion med Benzin e. 1. I Planteverde- nen findes Fedtstofferne sædvanligvis op- hobede i Frøene og udvindes af disse ved Presning eller ved Ekstraktion, se Olier, fede. Ved Undersøgelsen af Fedtstofferne for at konstatere deres Art og Renhed anvendes, bortset fra de rent organoleptiske Metoder, d. v. s. en Undersøgelse af Fedtstoffernes Lugt, Smag og Udseende, dels fysiske, dels kemiske Undersøgelsesmetoder. De fysiske Metoder aaar ud paa at bestemme den Temperatur, ved hvilken Fedtstofferne eller de af disse odskilte Fedtsyrer smelter eller stivner, og samtidig bestemmes Fedtstoffets Vægtfylde og dets Lysbrydningsævne. Da der kun er me- get ringe Forskel paa de forskellige Fedtstof- fers Vægtfylde, og da disse tilmed kan variere ikke helt ubetydeligt for et og samme Fedt- stof, saaledes som dette gaar i Handelen, maa disse Bestemmelser udføres med en meget stor Nøjagtighed. Blandt de kemiske Metoder kan nævnes: Bestemmelsen af Jodtallet, d. v. s. den Mængde Jod, som en bestemt Mængde af Fedtstoffet er i Stand til at binde. Det Kotts- dorferske Tal, der angiver, hvor mange mg Kaliumhydroxyd, der behøves til Forsæbning af 1 g af Fedtstoffet. Det Meissl-Wollnyske Tal, der angiver den Mængde flygtige, i Vand opløselige, fede Syrer, som paa en bestemt Maade kan udvindes af 5 g Fedt, idet denne Mængde er meget forskellig ved de forskel- lige Fedtstoffer. Ogsaa adskillige andre Un- dersøgelsesmetoder benyttes, som det dog vilde føre for langt at komme nærmere ind paa. Endelig er det ogsaa ofte af stor Betyd- ning at kunne paavise forskellige fremmede Stoffer, der dels kan stamme fra Fremstillin- gen, dels er tilsatte som Forfalskning. Blandt den førstnævnte Art Stoffer kan navnlig næv- nes et Indhold af fri Svovlsyre eller Saltsyre, der kan stamme fra Rensningen, og som vir- ker meget skadelig ved Fedtstoffets Brug som Maskinsmørelse, Lædersmørelse o. a. Et Ind- hold af frie Fedtsyrer kan som ovenfor nævnt fremkomme ved Fedtstoffets Opbevaring og er ligeledes skadelig ved Fedtstoffets Brug som Maskinsmørelse, idet ogsaa de frie Fedt- syrer kan angribe Metallet. Endvidere kan fra Rensningen stamme et Indhold af Karbo- nater eller Alun, hvilke Stoffer kan paavises, naar man udryster det smeltede Fedtstof med varmt Vand og frafiltrerer dette, hvorved de Kaar over i Vandet. Som Forfalskning navnlig af fede Olier bruges Tilsætninger af Harpiks- olier og Mineralolier, hvis Tilstedeværelse maa paavises ved nøjagtige, kemiske Under- søgelser. Fedtstofferne anvendes som Næringsmidler, f. Eks. Smør, Svinefedt, Kokosfedt, Talg og mange Slags Olier, til Belysning, f. Eks. Raps- olie, Hampeolie, Tran, Talg o. a., til Fabrika- tion af Sæbe, f. Eks. Bomolie, Rapsolie, Ham- peolie, Kokosfedt, Talg o. s. v., til Plastre, Olivenolie og Svinefedt, til Fernis og Olie- farver, f. Eks. Linolie og Valnødolie, til Ma- skinsmørelse, f. Eks. alle ikke tørrende Olier og Talg etc. etc. Danmark indførte før Krigen af Neutral lard o. 1. c. 1810 t, Ister og Svinefedt c. 597 t, Oleo c. 2830 t, Premier jus c. 2100 t, andet Spisefedt c. 116 t, Bomuldsfrøolie c. 3490 t, Jordnødolie c. 1860 t, Kokosfedt c. 5550 t, Sesamolie c. 1490 t og Compound lard c. 450 t og udførte: Ister og Svinefedt c. 4160 t, Oleo c 26 t Premier jus c. 580 t, Jordnødolie c. 65 t, Kokosfedt c. 4640 t, Sesamolie c. 97 t. — Norge indførte: Ister og Svinefedt c. 1830 t, Talg, Oleo etc. c. 8370 t, Bomuldsfrøolie c. 5200 t, Kokosfedt c. 2590 t og udførte c. 73 t Bomuldsfrøolie. — Sverige indførte: Ister og Svinefedt c. 900 t, Oleo c. 630 t, Premier jus c. 1710 t, Bomuldsfrøolie c. 2550 t, Jord- nødolie c. 1380 t, Kokosfedt c. 8720 t, Sesam- olie c. 1930 t og udførte: Svinefedt c. 40 t. Premier jus c. 380 t, Kokosfedt c. 130 t. Fedtsyrer, de i Forbindelse med Glycerin I Fedtstofferne forekommende organiske Syrer, er dels faste, dels flydende. Angaaende de i Handelen forekommende faste Syrer se Stea- rin. Som Biprodukt ved Fremstillingen af Stearin vindes en flydende Syre, O 1 i e s y r e (s. d.), men under Navn af Fedtsyrer frem- stilles i de senere Aar store Mængder af en flydende Blanding af forskellige Fedtsyrer, idet man spalter Fedtstofferne, særlig ved Twitchells Metode (se Glycerin) til Glycerin og den nævnte Blanding, som ved Sæbefrein- stillingen har den store Fordel fremfor Fedt- stofferne selv, at de let forsæbes med Alkali- karbonater, medens Fedtstofferne til Forsæb- ning kræver en mere indgaaende Behandling med Alkalihydroxyder. De paa denne Maade fremstillede Fedtsyrer indeholder en ringe Mængde ikke sønderdelt Fedt. Fedttæt Papir se P e r g a my n. Feh se Egernskind. Fehmerske Gryn kaldes Byggryn, som er fuldstændig afskallede før Brækningen, me- dens de simple Byggryn kun er delvis afskal- lede. Smign. Bankebyg. Fel er den latinske Benævnelse for G a 1 d e. — F. Bovis, F. Tauri = Oksegalde. — F- Vitri = Glasgalde. Feldspat er Navnet paa en Mineralgruppe, der bestaar af Aluminium- og Kalium-, Na- trium- eller Kalciumsilikater eller Blandinger af disse. De har Haardheden 6, saa de van- skelig ridses af en Kniv, og Vægtfylden er