Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Feldspat 265 Femelle 2,5—2,8. Oftest er de svagt farvede, graa, røde, gule, hvide, blaa og sjældnere grønlige. Krystalformen er monoklin for Ortoklas; for næsten alle de øvrige er den triklin.. Feldspat har to Spalteretninger, der ved Ortoklas staar vinkelret paa hinanden og har glatte Flader, medens de ved de trikline er svagt skæve og har Flader med fine, parallele Striber (Pla- gioklasstribning). Visse Feidspater har smukt spejlende Flader, nogle »labradoriseret«, d. v. s. at de i bestemte Retninger tilbagekaster Ly- set med blaaligt, rødligt eller gulligt Skær. Ved i lang Tid at være udsat for Forvitring bleges Feldspat og dekomponeres, idet der dannes Kaolin, der bliver tilbage som For- vitringsprodukt, og Kalcium- og Alkalisilika- tcr samt Kiselsyre, der føres bort af det i Jorden nedsivende Vand. Herfra stammer Hovedmængden af de for Plantevæksten nød- vendige Kalisalte i Jordbunden. Geologisk hører Feldspat hjemme i Eruptiv- bjergarter (s. d.) af alle Aldre, idet visse Feld- spater er karakteristiske for visse Bjergarter og giver gode Betingelser for, at man kan klassificere disse. De forskellige Arter af Feldspat afviger fra hinanden dels ved deres krystallografiske og optiske Forhold, dels ved Sammensætningen. Man kan efter Sammen- sætningen skelne mellem Kalifeldspat, hvortil hører Ortoklas og Mikrolin, Natronfeldspat, Albit og Kalkfeld- spat, Anor tit. Mellem disse staar flere Overgangsled, som efterfølgende Liste viser. Ortoklas Mikroklin Anortoklas Albit SiO? 65,0 65,0 66,0 69,0 AhOa 18,0 18.0 20,0 19,0 KsO 17,0 17,0 6,0 — NaaO — — 8,0 12,0 CaO — — — — monoklin triklin ~USTR^ Oligoklas Andesin Labrador Anortit SiOz AhOs IGO NaaO 62,0 24,0 9,0 60,0 26,0 7,0 53,0 30,0 4,0 43,0 37,0 ^57 CaO 5,0 7,0 13,0 200 triklin Af de bjergartdannede Feidspater er Orto- klas, Oligoklas og Labrador de vigtigste. Ortoklas danner en af Hovedbestand- delene af Granit, Syenit, Gnejs og flere Bjerg- arter og forekommer som saadan meget ud- bredt i Skandinaviens Urfjældsomraade. Den forekommer paa Pegmatitgange i saa store, rene Partier, at den kan være Genstand for Brydning. Den brydes saaledes i store Mæng- der i Norge, hvor Forekomsterne væsentlig er knyttede til Smaalenene og Sydøstkysten ira Bamle til Arendal. Paa Bornholm har der tidligere været Feldspatbrud, men de er nu nedlagte. Ortoklasen anvendes til Porcellæn og Pottemagerarbejder, Stentøj, Emalje og Fajance, alt efter hvor ren den er. Den bru- ges ogsaa til Knapper. Oligoklas er en Hovedbestanddel af Diorit (s. d.), medens Labrador findes i Gabbro, Diabas og Ba- salt (s. d.), og de har derved en meget stor Udbredelse. Oligoklas forekommer ogsaa sammen med Ortoklas i visse Granitarter, f. Eks. den saakaldtc Rapakivi (Raadden- s t e n), der stammer fra Finland og bl. a. er benyttet til Alexanderstatuen i Petrograd. Feldspaten i denne Stenart forvitrer meget let og bevirker derved, at Stenen faar et meget karakteristisk »øjet« Udseende og let falder hen. Det er denne sidste Egenskab, hvoraf den har sit Navn. Sammensætningen er for disse ikke fuld- stændig konstant. Af Feidspaterne er der forskellige, som har særegne Egenskaber og særegen Anvendelse. A d u 1 a r, der i Handelen sædvanlig kaldes M a a n e s t e n (s. d.), er en Ortoklas, der forekommer som farveløse Krystaller i Hul- rum o. 1. i Granit og benyttes som Smykke- sten. Som saadan anvendes endvidere Ama- zon s t e n, en grøn Mikroklin, der først fand- tes ved Amazonfloden som Sten i Grus. Ho- vedfindestedet for den er Pike’s Peak i Colo- rado; ved Ekatharinenburg i Ural forekom- mer den ogsaa i stor Mængde og forarbejdes til Vaser, Signeter, Naalsten o. 1. Dens Farve stammer muligvis fra et ringe Indhold af Kobber. Avanturinfeldspat er en svagt rødlig Oligoklas med talrige, smaa, tavlefor- mede, mikroskopiske Jærnglanskrystaller, der i Lyset frembringer et gyldent, rødt Skær. Naar Stenen anvendes som Smykkesten, kal- des den ogsaa S o 1 s t e n. Den findes paa Ceylon og ved Tvedestrand i Norge. En an- den Varietet af Solsten, der kommer i Han- delen over Archangel, er en Ortoklas. L a- b r a d o r, der paa Grund af sit ejendomme- lige Farveskær benyttes som Smykkesten,, opdagedes først paa Kysten af Labrador i Nordamerika, hvor den forekommer i stor Mængde. Den er endvidere funden i Norge,, ved Ojama i Finland og i Rusland, samt paa Øen St. Paul ved Labrador. Den anvendes som Stokkeknappe, Daaser, Vaser o. 1. og slibes »en cabochon til Ring- og Naalsten. I Handelen har den undertiden Navnet Okse- øj e, særlig naar den har en mere mørk Glans. Labradoriscrende Feldspat danner en over- vejende Bestanddel af en Syenit (Laurvikit) fra Larvik—Frederiksværn-Egnen og giver denne Stenart et livligt, skiftende, blaaligt Farveskær, der giver en smuk Virkning paa slebne Arbejder. Som Facadebeklædning er den anvendt i adskillige Bygninger i Køben- havn. Fellows Syrup of Hypophosphites er et amerikansk Arkanum, der bestaar af Ferri-. Natrium- og Manganohypofosfit samt Kinin og Stryknin opløste i Sukkersaft,, og som an- vendes som styrkende Middel, navnlig efter langvarige Sygdomme. Felpel er en Slags langhaaret Fløjl, der ad- skiller sig fra Plysch ved, at Floret er lig- gende. Vigtigst er det sorte Hattefelpei med Bomuldsgrund og Silkeflor; men ogsaa mere langflorede Varer i forskellige andre Farver fremstilles til Efterligning af Pels- varer, Besætninger paa Damekaaber o. I. Felsit betegner den tætte Grundmasse i Porfyrer. Denne Masse bestaar af Feldspat og Kvarts, men disse Bestanddele er kun syn- lige under Mikroskop. Bestaar Porfyrernes Strøkorn af Kvarts, kaldes Stenen Kvarts- por fy r; indeholder Stenarten derimod Strø- korn af Feldspat, kaldes den Felsitpor- f y r, hvortil f. Eks. hører den bekendte E 1 f- dalsporfyr. Femelle se Hamp og Kork.