Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Alkaligult 19 Alkohol rier og lignende finder de Anvendelse i Sæbe- fabrikationen og i mange andre kemiske Fa- brikker. Se iøvrigt nærmere under Artik- lerne Kaliumhydroxyd og Natriumhydroxyd. Alkaligult se O r i o 1 g u 11. Alkalimetalier er en Gruppe Metaller, der paa Grund af den Lethed, hvormed de paa- virkes af Luftens Ilt og Fugtighed, aldrig forekommer i Naturen i fri Tilstand, og som, naar de er fremstillede i ren Tilstand, maa opbevares under Petroleum. Hertil hører Me- tallerne Litium, Natrium, Kalium, Rubidium, Cæsium, Thallium. De tre førstnævnte er lettere end Vand, og de har alle stærk Metalglans. De spiller selv in- gen Rolle udenfor kemiske Fabrikker og La- boratorier, hvorimod Oxyderne og Saltene af Natrium og Kalium har den allerstørste Betydning. Alkalimetri se Titrering. Alkaliske Jordarter er Betegnelsen for Ox- yderne og Hydroxyderne af Metallerne Kal- cium, Strontium og Baryum, de saakaldte a 1- kaliske Jordarters Metaller. De er alle stærke Baser (s. d.), der let optager Kulsyre fra Luften og derved gaar over til uopløselige Karbonater. Ålkaliviolet er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaaviolet Pulver, der er opløseligt i Vand med blaaviolet Farve, og som bruges til Farvning af Uld. Alkaloider er en Gruppe organiske Stoffer, der forekommer meget udbredt i Planteriget, og som bestaar af Kvælstof, Kulstof, Brint (Vandstof) og Ilt (Surstof), hvilket sidste kun mangler hos nogle ganske faa. De har alle stærkt basiske Egenskaber (se Base) og for- binder sig derfor med Syrer til Salte, og det er netop i Form af saadanne Salte med de i Planterne forekommende Syrer, at de som Regel findes i Naturen. De iltholdige er ved almindelig Temperatur faste Legemer, medens de iltfrie er flydende. Herhen hører f. Eks. de af Kinabark fremstillede Alkaloider Kinin, C i n c h o n i n, K i n i d i n o. a., det af Bella- donna fremstillede Atropin, Morfin, 'sorn faas af Opium, Kokain af Kokablade, Stryknin og Brucin af Rævekager, Ni- k o t i n af Tobak, Veratrin af Sabadillefrø, Kaffein af Kaffebønner og Te o. s. v. En- kelte Planter indeholder flere Alkaloider; saa- ledes er der f. Eks. af Opium fremstillet ikke mindre end 16 forskellige .Alkaloider, af hvilke de vigtigste er Morfin, Kodei'n, Narkotin, Nar- cei’n, Papaverin, Thebain og Laudanin, men kun meget sjældent forekommer et og samme Alkaloid i flere Plantefamilier. Med Syrer, forbinder Alkaloiderne sig direkte til Salte, af hvilke de igen udskilles i uopløselig Form ved Tilsætning at Alkalier eller Alkalikarbo- nater. Saltene opløses som Regel let i Vand og Alkohol, men ikke i Æter, Kloroform, Ben- zol og Petroleumsæter, hvilket Forhold man benytter sig af ved Fremstillingen af dem i ren Tilstand. Til Fremstillingen af Alkaloi- derne udtrækker man de paagældende Plante- dele ved Hjælp af svage Syrer, tilsætter Al- kali til den frafiltrerede Opløsning, hvorved Alkaloidet udskilles i uopløselig Form, hvor- efter det renses, enten ved at man gentager disse Operationer, eller ved at man omkry- stalliserer det af et eller andet Opløsnings- middel. Man kan ogsaa fælde et vandigt Ud- træk af Planten med Garvesyre, der indgaar uopløselige Forbindelser med Alkaloiderne, indtørre Bundfaldet med Kalk eller Blyoxyd, hvorved Alkaloidet igen frigøres, og derpaa udtrække det med et Opløsningsmiddel. løv- rigt er Fremgangsmaaden naturligvis forskel- lig i hvert enkelt Tilfælde. De iltfrie Alka- loider, der er flygtige, udskilles ved Destilla- tion efter Fældning med Kalk og Rensning af Destillatet. Alle Alkaloider har meget kraftige Virkninger paa det dyriske Legeme og udgør derfor en virksom Bestanddel af mange Lægemidler. Nogle af dem er i aller- højeste Grad giftige og kan kun bruges i gan- ske minimale Mængder. De anvendes hyp- pigst i Form af deres Salte, dels indvendigt, dels ved Indsprøjtning under Huden, under- tiden direkte paa Slimhinderne (f. Eks. Ko- kain). Ejendommeligt er det, at mange Alka- loider gensidig ophæver hinandens giftige Virkninger, saaledes at f. Eks. Atropin er Modgift mod Morfin. Alkaloiderne udgør en meget betydelig Handelsartikel, men deres Salg i Detailhandelen er indskrænket tjl Apo- tekerne (se de enkelte Artikler). Alkanna, Alkenna, Henna, er Roden af den i Italien, Grækenland, Ungarn, Lilleasien og Nordafrika vildt voksende, til de Rubladede hørende, Alcanna tinctoria. Den er tynd, kun lidet forgrenet, næsten valseformet og let kendelig paa sin løst siddende, bløde og bladede, mørkt purpurviolette Bark, der om- slutter det gule Ved. Barken indeholder et rødt Farvestof, Alkannin, som er uopløse- ligt i Vand, let opløseligt i Petroleumsæter, Kloroform, Alkohol og i fede og æteriske Olier. Endnu rigere paa Alkannin er syrisk Alkannarod af M a c r o t om i a cephalo- t e s, der fremkommer som c. 30 cm lange, 2—5 cm tykke Stænger, der er kløftede ved cirkulære Revner. Da Alkannaroden kun be- nyttes paa Grund af sit Farvestofindhold, er en Vare, af hvilken Barken er falden af, vær- diløs. Alkanninet fremstilles ved Udtrækning af Roden med Petroleumsæter og dennes Af- destillering og benyttes i denne, ganske vist ikke kemisk rene Tilstand til Rødfarvning af Likører, Haarolie, Smørfarve, Spirituslak og lignende. Den tidligere Anvendelse til Tøj- farvning er nu helt forladt, da Farvestoffet er meget uægte. Den her omtalte Rod kald- tes uægte Alkanna i Modsætning til Ro- den af den i Orienten og Nordafrika dyrkede Lawsonia in er mis, der er brunrød, og som tidligere gik i Handelen og anvendtes som Lægemiddel. Alkanna forfalskes under- tiden med den rødfarvede Rod af andre Ru- bladede, f. Eks. Oksetunge. Alkannarod se Alkanna. Alkannin se Alkanna. Aikasil er en Slags tørt Natronvandglas, der benyttes paa samme Maade som aim. Vandglas (s. d.). Alkatifa kaldes Tæpper med Guld- og Sølv- broderier, som fremstilles i Arabien og Per- sien. Alkatit, et Sprængstof, hvis Hovedbestand- del er Kaliumperklorat. Alkermes se K e r m e s. Alkohol er i Kemien en Betegnelse for en stor Gruppe af Forbindelser, der bestaar af Kulstof, Brint (Vandstof) og Ilt (Surstof), og som alle bl. a. har det tilfælles, at de forener sig med Syrer og med disse danner Salte paa samme Maade som Alkalierne. En stor Mæng- 2*