Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Alkohol
20
Alkohol
de af dem findes i Naturen, oftest bundne til
Syrer, saaledes er f. Eks. Glycerin en Be-
standdel af alle Fedtstoffer. Alkoholer findes
ogsaa i Voksarter, og flere dannes ved for-
skellige Gæringsprocesser. Den i teknisk Hen-
seende langt vigtigste Alkohol og den, paa
hvilken man altid tænker, naar man uden
nærmere Betegnelse taler om Alkohol, er
Ætylalkohol, V in a an d, Spiritus
(W eingeist; Spirit; Alcool eller
Esprit), der fremstilles ved Gæring af for-
skellige Sukkerarter, som derved hovedsage-
Fig. 6. Henze-Meyers M æskeapparat.
lig spaltes i Alkohol og Kulsyre. Fuldstændig
ren, vandfri Alkohol, absolut Alkohol,
der kun finder Anvendelse i Kemien, er en
farveløs, let antændelig Vædske, der brænder
med blaaiig, ikke lysende Flamme. Den ko-
ger ved 78,4°, bliver fast ved 4- 130° og har
en Vægtfylde = 0,7941 ved 15 °. Absolut Al-
kohol er meget hygroskopisk og indsuger med
Begærlighed Vand, af hvilket den sidste Rest
tilbageholdes med stor Haard-
nakkethed og kun vanskelig la-
der sig fjærne, hvorfor den i
Handelen gaaende stærkeste
Alkoh®! ikke er vandfri, men
sædvanlig indeholder 2—4 %
Vand (se iøvrigt nærmere ndf.).
Fabrikation af Alkohol sker i de
saakaldte Brændevinsbrænderi-
er eller Spiritusfabrikker, hvor
man dog altid fremstiller et vandholdigt Pro-
dukt, aldrig absolut Alkohol. Efter Styrken
og Renheden skelner man mellem 3 Slags
færdige Produkter, Brændevin (s. d.) med
40—50 Volumen % Alkohol, Spiritus eller
Raaspiritus med over 50, oftest 80—95
%, forurenet af forskellige fremmede Stoffer,
og Sprit med omtrent 95 % Alkohol, ved
Rektifikation befriet for Urenheder. Fabrika-
tionen deler sig altid i to Afdelinger, nemlig
først Fremstillingen af en alkoholholdig Væd-
ske ved Gæring af en sukkerholdig og der-
næst Indvinding af den dannede Alkohol ved
Destillation. Som Raastof benyttes enten sti-
velsesholdige Stoffer, celluloseholdige Stoffer
eller sukkerholdige Stoffer, ligesom man og-
saa undertiden i Fabrikkerne anvender Stof-
fer, der allerede indeholder Alkohol, navnlig
Vin og Affald fra Vinfabrikationen. Af stivel-
seholdige Stoffer anvendes navnlig Kartofler,
Majs og Sæd. hvis Stivelse ved Behandling
med Malt eller med et af visse Svampe ud-
skilt Ferment omdannes til en Sukkerart,
Maltose. Ris finder paa Grund af sin Pris in-
gen Anvendelse i Europa, men bruges i Ost-
indien. Topinambur, Jordskokker, har for-
søgsvis været benyttede, men finder kun no-
gen teknisk Anvendelse i Belgien; de inde-
holder et Kulhydrat, Inulin, som let omdannes
til Sukker. Forskellige Lavarter, navnlig
Rensdyrlav, indeholder den saakaldte Amy-
locellulose, som ved Behandling med Syrer
lader sig omdanne til Sukker, og benyttes af
denne Grund i ringe Udstrækning som Raa-
materiale i Sverige, Norge og Rusland. Ba-
tater (s. d.) indeholder baade Sukker og Sti-
velse og benyttes i store Mængder til Frem-
stilling af Alkohol i Troperne. Anvendelse af
celluloseholdigt Raamateriale, særlig Sav-
smuld, beror paa, at Cellulosen ved Hjælp af
forskellige Syrer kan omdannes til en Sukker-
art, Glykose, der kan forgæres paa almindelig
Maade. Af sukkerholdige Stoffer bruges
navnlig Sukkerroer og Melasse og andre Bi-
produkter fra Sukkerfabrikkerne. Saften af
Sukkerhirse (Sorghum) kan bruges, men spil-
ler ingen Rolle under vore Breddegrader.
Sukkerholdige Frugter, især Kirsebær og
Blommer, benyttes paa flere Steder, navnlig
i Mellemeuropa, til Fremstilling af forskellige,
særlige Sorter Brændevin.
Alkohol afstivelseholdige Raa-
stoffer. Det første Arbejde, der under alle
Omstændigheder maa foretages med Raastof-
fet, er dettes omhyggelige Rensning. Kartof-
lerne underkastes en Vadskning, hvorved
Jord og Sten bortskaffes, Kornsorterne be-
handles paa Kornrensemaskiner, hvorved
Ukrudtsfrø og Støv fjærnes og med det sidste
tillige talrige Svampe og Bakterier, som ellers
senere kan forvolde en Del Forstyrrelse un-