Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Alkohol 20 Alkohol de af dem findes i Naturen, oftest bundne til Syrer, saaledes er f. Eks. Glycerin en Be- standdel af alle Fedtstoffer. Alkoholer findes ogsaa i Voksarter, og flere dannes ved for- skellige Gæringsprocesser. Den i teknisk Hen- seende langt vigtigste Alkohol og den, paa hvilken man altid tænker, naar man uden nærmere Betegnelse taler om Alkohol, er Ætylalkohol, V in a an d, Spiritus (W eingeist; Spirit; Alcool eller Esprit), der fremstilles ved Gæring af for- skellige Sukkerarter, som derved hovedsage- Fig. 6. Henze-Meyers M æskeapparat. lig spaltes i Alkohol og Kulsyre. Fuldstændig ren, vandfri Alkohol, absolut Alkohol, der kun finder Anvendelse i Kemien, er en farveløs, let antændelig Vædske, der brænder med blaaiig, ikke lysende Flamme. Den ko- ger ved 78,4°, bliver fast ved 4- 130° og har en Vægtfylde = 0,7941 ved 15 °. Absolut Al- kohol er meget hygroskopisk og indsuger med Begærlighed Vand, af hvilket den sidste Rest tilbageholdes med stor Haard- nakkethed og kun vanskelig la- der sig fjærne, hvorfor den i Handelen gaaende stærkeste Alkoh®! ikke er vandfri, men sædvanlig indeholder 2—4 % Vand (se iøvrigt nærmere ndf.). Fabrikation af Alkohol sker i de saakaldte Brændevinsbrænderi- er eller Spiritusfabrikker, hvor man dog altid fremstiller et vandholdigt Pro- dukt, aldrig absolut Alkohol. Efter Styrken og Renheden skelner man mellem 3 Slags færdige Produkter, Brændevin (s. d.) med 40—50 Volumen % Alkohol, Spiritus eller Raaspiritus med over 50, oftest 80—95 %, forurenet af forskellige fremmede Stoffer, og Sprit med omtrent 95 % Alkohol, ved Rektifikation befriet for Urenheder. Fabrika- tionen deler sig altid i to Afdelinger, nemlig først Fremstillingen af en alkoholholdig Væd- ske ved Gæring af en sukkerholdig og der- næst Indvinding af den dannede Alkohol ved Destillation. Som Raastof benyttes enten sti- velsesholdige Stoffer, celluloseholdige Stoffer eller sukkerholdige Stoffer, ligesom man og- saa undertiden i Fabrikkerne anvender Stof- fer, der allerede indeholder Alkohol, navnlig Vin og Affald fra Vinfabrikationen. Af stivel- seholdige Stoffer anvendes navnlig Kartofler, Majs og Sæd. hvis Stivelse ved Behandling med Malt eller med et af visse Svampe ud- skilt Ferment omdannes til en Sukkerart, Maltose. Ris finder paa Grund af sin Pris in- gen Anvendelse i Europa, men bruges i Ost- indien. Topinambur, Jordskokker, har for- søgsvis været benyttede, men finder kun no- gen teknisk Anvendelse i Belgien; de inde- holder et Kulhydrat, Inulin, som let omdannes til Sukker. Forskellige Lavarter, navnlig Rensdyrlav, indeholder den saakaldte Amy- locellulose, som ved Behandling med Syrer lader sig omdanne til Sukker, og benyttes af denne Grund i ringe Udstrækning som Raa- materiale i Sverige, Norge og Rusland. Ba- tater (s. d.) indeholder baade Sukker og Sti- velse og benyttes i store Mængder til Frem- stilling af Alkohol i Troperne. Anvendelse af celluloseholdigt Raamateriale, særlig Sav- smuld, beror paa, at Cellulosen ved Hjælp af forskellige Syrer kan omdannes til en Sukker- art, Glykose, der kan forgæres paa almindelig Maade. Af sukkerholdige Stoffer bruges navnlig Sukkerroer og Melasse og andre Bi- produkter fra Sukkerfabrikkerne. Saften af Sukkerhirse (Sorghum) kan bruges, men spil- ler ingen Rolle under vore Breddegrader. Sukkerholdige Frugter, især Kirsebær og Blommer, benyttes paa flere Steder, navnlig i Mellemeuropa, til Fremstilling af forskellige, særlige Sorter Brændevin. Alkohol afstivelseholdige Raa- stoffer. Det første Arbejde, der under alle Omstændigheder maa foretages med Raastof- fet, er dettes omhyggelige Rensning. Kartof- lerne underkastes en Vadskning, hvorved Jord og Sten bortskaffes, Kornsorterne be- handles paa Kornrensemaskiner, hvorved Ukrudtsfrø og Støv fjærnes og med det sidste tillige talrige Svampe og Bakterier, som ellers senere kan forvolde en Del Forstyrrelse un-