Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Alkohol 21 Alkohol der Gæringen. Kartoflerne og Sæden bliver dernæst underkastede en Findeling og en Forklistring førend Mæskningen, hvorved forstaas den Proces, ved hvilken Stivelsen omdannes til Sukker. Findelingen og Forklist- ringen sker nu til Dags ved Behandling af Raastoffet med Damp under et meget højt Tryk, medens man tidligere kun dampede Kartoflerne i et højt Trækar og derpaa knuste dem mellem glatte Jærnvalser eller malede Sæden paa almindelige Kværne. Ved den nyere Arbejdsmetode, Højtryksmetoden, op- naar man at faa meget mere Stivelse gjort opløselig end ved den ældre Metode, og her- med følger saa naturligt et mindre Tab af Raamateriale og et større Udbytte af Alko- hol. Majs, som ved den ældie Arbejdsmaade forvoldte store Vanskeligheder, lader sig paa denne Maade let omdanne til Klister uden at være knust. Man tilsætter blot den til Klister- dannelsen fornødne Mængde Vand, og Om- dannelsen af de hele Korn foregaar da meget let. Heller ikke Kartofler eller Sæd behøver at findeles for at forklistres. Stivelsens Om- dannelse til Klister foretages, fordi Stivelsen kun i Form af Klister lader sig paavirke af det i Malt og enkelte Svampe forekommende Ferment, Diastase, som omdanner det til Suk- ker. Da Diastasen virker kraftigst ved en Temperatur af 55—61° C., maa den forkli- strede Masse afsvales til denne Temperatur, førend Mæskningen foregaar, og der er til disse Operationer konstrueret en Mængde forskellige Apparater. Et Eksempel paa et saadant er vist paa Fig. 6. A er en staaende Trykkedel, som nedadtil er konisk indsnæv- ret for at lette Materialets Udtømning. For- oven findes et Mandehul til Indfyldning af Raamaterialet. Fra B udgaar Rør for den højtspændte Damp til forskellige Steder paa Trykkedlen. C er Udblæsningsrøret, som bærer Ventilen D og ved E indvendig har en af flere skarpkantede Stænger bestaaende Rist. Endvidere bærer Kedlen en Trykmaa- ler, Sikkerhedsventil, Lufthane og en Hane W til Udtømning af Kondensationsvandet. Naar Materialet er indfyldt, og Trykket ved Til- ledning af Damp er steget til 3 Atmosfærer, udblæses Indholdet ved Aabning af Ventilen D. Ved denne Dampning og Udblæsning bli- ver Raastoffet, i dette Apparat oftest Kar- tofler, sønderdelt i de enkelte løse Celler, og Stivelsen er for største Delen opløst til en tynd Klister. Ved Anvendelse til Sæd og Majs har man givet Udblæsningsrøret en no- get anden Konstruktion, ligesom man ved at indlede Dampen fra Siden sørger for at holde Kedlens Indhold i stadig Bevægelse. Fra Trykkedlen blæses Indholdet gennem Røret C over i Mæskeapparatet F’s Skorsten G og falder derfra ned i Mæskeapparatet, hvor det afkøles ved Hjælp af Vand, der kommer ind ved Pilen o og cirkulerer gennem de paa Teg- ningen viste lodrette Køletasker. Ved Hjælp af det ligeledes viste Røreapparat, der ved Mæskekarrets Bund er forsynet med Skrue- vinger, sættes Mæsken i en kraftig rote- rende Bevægelse, hvorved Afkølingen hurtig foregaar. Forsukringen finder nu Sted ved Tilsætning af Malt, som er malet og blandet med Vand, og Mæsken bliver da paa Grund af Sukkerdannelsen ganske tyndflydende. Sædvanlig finder Omdannelsen af den søde Mæsk til Alkohol Sted ved Hjælp af en sær- lig Svamp, Alkoholgæren (se Gær), men man benytter ogsaa hertil delvis Skimmelsvampe, som ogsaa delvis kan erstatte Malt ved For- sukringen. Da Gæren virker bedst ved en Temperatur af 12—17°, maa Mæsken afkøles til denne Temperatur. Dette kan enten ske i selve Mæskekarret eller i særligt konstruerede Køleapparater, f. Eks. saadanne, ved hvilke Mæsken risler ned over en Mængde vandrette Rør, anbragte over hinanden og gennemstrøm- mede fra neden opad af Kølevand. Gæringen finder Sted i store Kar enten af Træ og da indvendigt ferniserede, eller af Skifer eller Jærn. Gærkarrene kan have et Indhold af 3000—20000 1. Til Indledning af Gæringen be- nytter man enten Gær, der vindes som Bipro- dukt i Overgærsbryggerier, eller Presgær el- ler en saakaldt Kunstgær, som er en til dette Øjemed af Malt med eller uden Tilsætning af Sæd eller Kartofler tilberedt Mæsk, som er i kraftig Gæring. Omtrent hver Fabrik har sin særegne Maade til Fremstilling af denne Kunstgær, uden at dog de hertil knyttede Hemmeligheder har noget at sige. Fra første Færd af, og naar der senere i Fabrikationen viser sig Anledning dertil, indleder man Gæ- ringen i denne Kunstgær ved Hjælp af en ren- dyrket Gær. Senere sætter man hver Gang en lille Portion deraf (Modergæren) til Side og bruger denne til Fremstilling af en ny Por- tion Kunstgær. For at undertrykke de af for- skellige Bakterier frembragte Gæringer, navn- lig Smørsyre- og Eddikesyregæringer, som bevirker et Tab af Materiale og et urent Pro- dukt, bruger man ofte at tilsætte en ringe Mængde Flussyre til Kunstgæren, idet denne virker som en Gift for de nævnte Bakterier, men ikke for Gæren. Den saaledes fremstil- lede Kunstgær sættes derpaa til den afsvalede Mæsk i Gærkarrene og frembringer her en Gæring, som efter c. 24 Timers Forløb bliver synlig ved den sig udviklende Kulsyre, der bringer hele Mæsken i en kraftig Bevægelse. Efter yderligere 12—-18 Timers Forløb bliver Gæringen igen svagere, og Mæsken henstaar derefter atter c. 24 Timer, under hvilke der finder en svag Eftergæring Sted. Under Gæ- ringen stiger Temperaturen stærkt paa Grund af Gærsvampenes Livsvirksomhed og de der- af følgende kemiske Processer, og det er der- for ofte under Hovedgæringen fordelagtigt at afsvale Mæsken. Ved høiere Tempera* urer fordamper nemlig meget af den dannede Alko- hol, og der dannes samtidig forskellige skade- lige Biprodukter. Ved Fremstilling af Alkohol af cellulose- heldige Stoffer bliver disse behandlede med Svovlsyre eller en Blanding af denne og Svovlsyrling under højt Tryk og. ved høj Tem- peratur, hvorefter Massen koges i kort Tid med Vand i aabne Kar. Den frie Syre bliver derpaa neutraliseret ved Tilsætning af Kalk, og den klarede og afkølede Vædske er da færdig til Gæringen, der foregaar som oven- for beskrevet. Alkohol af sukkerholdige Raa- stoffer. Da det ved Forarbejdelsen af saa- danne Stoffer kun kommer an paa at bringe Sukkeret i Opløsning sammen med Stoffer, der paa passende Maade kan tjene til Ernæ- ring for Gæren, skulde det synes, som om denne Fabrikation var meget let; men ved de Stoffer, som der paa Grund af Prisen kan være Tale om at bruge, indtræder forskellige