Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Alkohol
22
Alkohol
vanskelige Forhold, tildels begrundet i de for-
skellige Landes Beskatning, som gør, at denne
Fabrikation drives i langt ringere Udstræk-
ning end Fabrikationen med stivelseholdige
Raastoffer som Udgangspunkt. Sukkerroer be-
nyttes hidtil saa at sige udelukkende i Frank-
rig og i mindre Maalestok i Ungarn og i Om-
egnen af Magdeburg. Som Regel ituskæres de
rensede Roer og udludes med Vand eller varm
Bærme fra en tidligere Destillation. Gæringen
fremkaldes ved gærende Mæsk fra en anden
Portion og forløber meget hurtigt. Da Saften
er slimet og blærer sig stærkt op, maa den
være meget fortyndet for ikke at løbe ovenud
af Karrene. En Fordel er det, at Bærmen og
de udpressede Roerester afgiver et fortrinligt
Foder. Af Sukkerhirse udvindes her i Europa
kun Alkohol i Sydfrankrig, men her findes
ogsaa flere meget store Fabrikker af denne
Art. Roesukkermelasse volder en Del betyde-
lige Vanskeligheder ved Fabrikationen, dels
fordi den indeholder forskellige Stoffer, der
virker skadeligt paa Gæringen, dels fordi den
indeholder lovligt faa passende Næringsmidler
for Gæren. Man opheder den først efter Til-
sætning af en ringe Mængde Vand i Trykked-
ler under 1—2 Atmosfærers Overtryk, hvor-
ved en Del af de gæringshæmmende Stoffer
udfældes, blander den derpaa med den 2—3
dobbelte Mængde Vand, gør den svagt sur
med Svovlsyre eller Saltsyre og afkøler til
Gæringstemperaturen. Ved Behandling med
Svovlsyre og Kolofonium, der virker desin-
ficerende, kan Kodningen undgaas. Bl. a. paa
Grund af den udbredte Anvendelse, som Me-
lassen i de senere Aar har faaet som Foder-
stof, er denne Fabrikation, der iøvrigt ogsaa
giver et ret urent Produkt, stadigt i Aftagende.
Åf Melassebærmen udvindes Cyanider og Pot-
aske. Af Melassen fra Sukkerfabrikationen af
Sukkerrør (Kolonialmelasse) fremstilles Rom
(s. d.). Af en Blanding af Melasse, Palmesaft
og Ris fremstilles Arrak (s. d.). Herhen hører
ogsaa et Raastof, der i de senere Aar har
faaet en meget stor Betydning, nemlig Af-
faldsluden fra SulfitcelluJosefa-
brikkerne. Denne Lud indeholder saa me-
get gæringsdygtigt Sukker, at man af 1 m3
kan udvinde 5—7 1 100 %’s Alkohol. Før Gæ-
ringen behøver Luden kun at neutraliseres
med Kalk og klares, og sædvanlig bliver den
derefter noget koncentreret.
Alkohol heldige Raastoffer an-
vendes navnlig i det sydlige Frankrig og ved
Rhinen, især i Form af Vin til Fabrikation af
Brændevin (Kognak), ikke til Fremstilling af
stærkexe Alkohol, idet Fabrikationen kun be-
staar i en Afdestillering af den i Vinen inde-
holdte Alkohol.
Den paa en af de forannævnte Maader
fremstillede og afgærede Mæsk indeholder for-
uden 7—12 % Alkohol og Vand tillige en Del
andre Stoffer, dels Rester fra Raamaterialerne,
dels Stoffer, der er dannede under Gæringen,
saasom Ravsyre, Glycerin og »Fuselolier«, d.
v. s. en Blanding af forskellige Alkoholer, Al-
kylsalte, Aldehyder og Syrer. For at skilles
fra de faste Bestanddele, Vand og de tungest
flygtige Fuselolier underkastes Mæsken en
Destillation, d. v. s. en Opvarmning med der-
paa følgende Fortætning af de dannede Dampe.
Af Mæskens Bestanddele vil ved denne Be-
handling navnlig Alkoholen og Vandet for-
dampe, og da Alkohol er den lettest flygtige
af disse, især Alkoholen. Ved Fortætning af
Dampene vil man derfor vinde en Vædske,
der er forholdsvis rigere paa Alkohol end
Mæsken. Ved at gentage Operationen faar
man da igen et alkoholrigere Produkt, og det
var paa denne Maade, man tidligere altid ar-
bejdede. Tilbage bliver tilsidst den, næsten
al sin Alkohol berøvede Mæsk, som kaldes
Bærme eller S p ø 1, og som finder Anven-
delse til Opfodring af Kvæg. Nu benyttes mere
sammensatte Destillationsapparater, i hvilke
man umiddelbart udvinder en stærk (c. 95
Volumen % holdig) Alkohol. Dette opnaas
ved Anvendelse af Rektifikation og Deflegma-
tion. Ved Rektifikation benytter man sig af
det Forhold, at fortyndet Alkohol, der opvar-
mes ved Gennemledning af mere vandholdige,
alkoholiske Dampe, afgiver Dampe, der inde-
holder forholdsvis mere Alkohol end Vædsken
selv, medens der samtidig af de tilledede
Dampe overvejende fortættes Vand. Defleg-
mationen begrunder sig paa, at der af Dampe,
som indeholder Vand og Alkohol, ved en saa-
dan Afkøling, at der kun finder en delvis For-
tætning Sted, navnlig vil fortættes Vand, me-
dens den resterende Damp vil være meget
alkoholrigere end den oprindelige. Ved begge
disse Processer opnaar man altsaa at frem-
stille Dampe, som næsten udelukkende bestaar
af Alkohol, og ved Fortætning af disse faar
man da det færdige Produkt. Ved de fleste
Apparater benytter man selve Mæsken i Ste-
det for Kølevand til Afkøling af Dampene og
faar derved Mæsken forvarmet til Destilla-
tionen. Et Eksempel paa et saadant Destilla-
tionsapparat er vist paa Fig. 7. Apparatet be-
staar i Hovedsagen af Mæskekolonnen A, i
hvilken Mæsken opvarmes, Rektifikations-
kolonnen B, i hvilken Rektifikationen finder
Sted, den under denne anbragte saakaldte
Lutterkolonne C, Forvarmeren og Deflegma-
toren D og Køleren E. Den afgærede Mæsk
føres ved Hjælp af Pumpen F gennem et i
Deflegmatoren D anbragt Slangerør, hvor den
opvarmes af de varme Alkoholdampe, idet den
samtidig virker d.eflegmerende paa disse, og
løber derpaa gennem Røret r ind i Mæske-
kolonnens øverste Kammer og derpaa efter-
haanden ned i denne. Mæskekolonnen er ved
Tværvægge delt i flere Kamre, som er ind-
byrdes forbundne ved korte, foroven og for-
neden aabne Overløbsrør. Mæsken flyder i
Zigzag ned gennem disse, idet den stadig be-
dækker Bunden af de enkelte Kamre indtil en
vis Højde. Ved Hjælp af Damp, som strømmer
til i det underste Kammer, bliver Mæsken her
opvarmet til Kogning. De udviklede Dampe
stiger gennem smaa aabne Rørstykker, som
er anbragte midt i Kamrenes Bund, opad gen-
nem Mæsken og opheder denne, idet de under
deres Vej opad optager Alkohol af Mæsken os
fører denne med sig. Den for sin Alkohol be-
friede Mæsk, Bærmen, løber stadig bort for-
neden gennem Mæskafløbsregulatoren h, som
bestaar af et Kar med en Svømmer, der løftes
af den indstrømmende Bærme og derved aab-
ner for en Afløbsventil. For at man kan prøve,
om de i de underste Kamre dannede Dampe
er fri for Alkohol, kan disse ledes ud gennem
et lille Svaleapparat i3 af hvilket der kun maa
flyde rent Vand bort. Alkoholdampene gaar
fra A gennem et Rør s til Rektifikationskolon-
nen B, men kan ogsaa ledes gennem Røret t
direkte til Deflegmatoren. B er ligesom A delt
-■