Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Alkohol 22 Alkohol vanskelige Forhold, tildels begrundet i de for- skellige Landes Beskatning, som gør, at denne Fabrikation drives i langt ringere Udstræk- ning end Fabrikationen med stivelseholdige Raastoffer som Udgangspunkt. Sukkerroer be- nyttes hidtil saa at sige udelukkende i Frank- rig og i mindre Maalestok i Ungarn og i Om- egnen af Magdeburg. Som Regel ituskæres de rensede Roer og udludes med Vand eller varm Bærme fra en tidligere Destillation. Gæringen fremkaldes ved gærende Mæsk fra en anden Portion og forløber meget hurtigt. Da Saften er slimet og blærer sig stærkt op, maa den være meget fortyndet for ikke at løbe ovenud af Karrene. En Fordel er det, at Bærmen og de udpressede Roerester afgiver et fortrinligt Foder. Af Sukkerhirse udvindes her i Europa kun Alkohol i Sydfrankrig, men her findes ogsaa flere meget store Fabrikker af denne Art. Roesukkermelasse volder en Del betyde- lige Vanskeligheder ved Fabrikationen, dels fordi den indeholder forskellige Stoffer, der virker skadeligt paa Gæringen, dels fordi den indeholder lovligt faa passende Næringsmidler for Gæren. Man opheder den først efter Til- sætning af en ringe Mængde Vand i Trykked- ler under 1—2 Atmosfærers Overtryk, hvor- ved en Del af de gæringshæmmende Stoffer udfældes, blander den derpaa med den 2—3 dobbelte Mængde Vand, gør den svagt sur med Svovlsyre eller Saltsyre og afkøler til Gæringstemperaturen. Ved Behandling med Svovlsyre og Kolofonium, der virker desin- ficerende, kan Kodningen undgaas. Bl. a. paa Grund af den udbredte Anvendelse, som Me- lassen i de senere Aar har faaet som Foder- stof, er denne Fabrikation, der iøvrigt ogsaa giver et ret urent Produkt, stadigt i Aftagende. Åf Melassebærmen udvindes Cyanider og Pot- aske. Af Melassen fra Sukkerfabrikationen af Sukkerrør (Kolonialmelasse) fremstilles Rom (s. d.). Af en Blanding af Melasse, Palmesaft og Ris fremstilles Arrak (s. d.). Herhen hører ogsaa et Raastof, der i de senere Aar har faaet en meget stor Betydning, nemlig Af- faldsluden fra SulfitcelluJosefa- brikkerne. Denne Lud indeholder saa me- get gæringsdygtigt Sukker, at man af 1 m3 kan udvinde 5—7 1 100 %’s Alkohol. Før Gæ- ringen behøver Luden kun at neutraliseres med Kalk og klares, og sædvanlig bliver den derefter noget koncentreret. Alkohol heldige Raastoffer an- vendes navnlig i det sydlige Frankrig og ved Rhinen, især i Form af Vin til Fabrikation af Brændevin (Kognak), ikke til Fremstilling af stærkexe Alkohol, idet Fabrikationen kun be- staar i en Afdestillering af den i Vinen inde- holdte Alkohol. Den paa en af de forannævnte Maader fremstillede og afgærede Mæsk indeholder for- uden 7—12 % Alkohol og Vand tillige en Del andre Stoffer, dels Rester fra Raamaterialerne, dels Stoffer, der er dannede under Gæringen, saasom Ravsyre, Glycerin og »Fuselolier«, d. v. s. en Blanding af forskellige Alkoholer, Al- kylsalte, Aldehyder og Syrer. For at skilles fra de faste Bestanddele, Vand og de tungest flygtige Fuselolier underkastes Mæsken en Destillation, d. v. s. en Opvarmning med der- paa følgende Fortætning af de dannede Dampe. Af Mæskens Bestanddele vil ved denne Be- handling navnlig Alkoholen og Vandet for- dampe, og da Alkohol er den lettest flygtige af disse, især Alkoholen. Ved Fortætning af Dampene vil man derfor vinde en Vædske, der er forholdsvis rigere paa Alkohol end Mæsken. Ved at gentage Operationen faar man da igen et alkoholrigere Produkt, og det var paa denne Maade, man tidligere altid ar- bejdede. Tilbage bliver tilsidst den, næsten al sin Alkohol berøvede Mæsk, som kaldes Bærme eller S p ø 1, og som finder Anven- delse til Opfodring af Kvæg. Nu benyttes mere sammensatte Destillationsapparater, i hvilke man umiddelbart udvinder en stærk (c. 95 Volumen % holdig) Alkohol. Dette opnaas ved Anvendelse af Rektifikation og Deflegma- tion. Ved Rektifikation benytter man sig af det Forhold, at fortyndet Alkohol, der opvar- mes ved Gennemledning af mere vandholdige, alkoholiske Dampe, afgiver Dampe, der inde- holder forholdsvis mere Alkohol end Vædsken selv, medens der samtidig af de tilledede Dampe overvejende fortættes Vand. Defleg- mationen begrunder sig paa, at der af Dampe, som indeholder Vand og Alkohol, ved en saa- dan Afkøling, at der kun finder en delvis For- tætning Sted, navnlig vil fortættes Vand, me- dens den resterende Damp vil være meget alkoholrigere end den oprindelige. Ved begge disse Processer opnaar man altsaa at frem- stille Dampe, som næsten udelukkende bestaar af Alkohol, og ved Fortætning af disse faar man da det færdige Produkt. Ved de fleste Apparater benytter man selve Mæsken i Ste- det for Kølevand til Afkøling af Dampene og faar derved Mæsken forvarmet til Destilla- tionen. Et Eksempel paa et saadant Destilla- tionsapparat er vist paa Fig. 7. Apparatet be- staar i Hovedsagen af Mæskekolonnen A, i hvilken Mæsken opvarmes, Rektifikations- kolonnen B, i hvilken Rektifikationen finder Sted, den under denne anbragte saakaldte Lutterkolonne C, Forvarmeren og Deflegma- toren D og Køleren E. Den afgærede Mæsk føres ved Hjælp af Pumpen F gennem et i Deflegmatoren D anbragt Slangerør, hvor den opvarmes af de varme Alkoholdampe, idet den samtidig virker d.eflegmerende paa disse, og løber derpaa gennem Røret r ind i Mæske- kolonnens øverste Kammer og derpaa efter- haanden ned i denne. Mæskekolonnen er ved Tværvægge delt i flere Kamre, som er ind- byrdes forbundne ved korte, foroven og for- neden aabne Overløbsrør. Mæsken flyder i Zigzag ned gennem disse, idet den stadig be- dækker Bunden af de enkelte Kamre indtil en vis Højde. Ved Hjælp af Damp, som strømmer til i det underste Kammer, bliver Mæsken her opvarmet til Kogning. De udviklede Dampe stiger gennem smaa aabne Rørstykker, som er anbragte midt i Kamrenes Bund, opad gen- nem Mæsken og opheder denne, idet de under deres Vej opad optager Alkohol af Mæsken os fører denne med sig. Den for sin Alkohol be- friede Mæsk, Bærmen, løber stadig bort for- neden gennem Mæskafløbsregulatoren h, som bestaar af et Kar med en Svømmer, der løftes af den indstrømmende Bærme og derved aab- ner for en Afløbsventil. For at man kan prøve, om de i de underste Kamre dannede Dampe er fri for Alkohol, kan disse ledes ud gennem et lille Svaleapparat i3 af hvilket der kun maa flyde rent Vand bort. Alkoholdampene gaar fra A gennem et Rør s til Rektifikationskolon- nen B, men kan ogsaa ledes gennem Røret t direkte til Deflegmatoren. B er ligesom A delt -■