Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Glycerinpomade 347 Gnejs fremstille fast Glykose, inddamper man først Opløsningen til en vis Grad, hvorved der yderligere udskilles en Del Gips, som fraskil- les, og man indkoger derpaa videre i Va- kuum, til man faar en tyk Sirup, som ved Indrøring af rene Glykosekrystaller og Af- køling bringes til at stivne til en haard, fint krystallinsk, hvid eller gul Masse, og som sædvanlig bringes i Handelen under Navn af fast Stivelsesukker eller Krumme- sukker. Denne sælges enten efter at være pulveriseret, eller man støber den, medens den endnu har Konsistens omtrent som Hon- ning, i tætte Trækasser, forede med Papir, i hvilke Krystallisationen derpaa afsluttes i Lø- bet af nogle Dage. Denne Vare kaldes i Han- delen undertiden Bloksukker ell. Kiste- sukker. Skal man fremstille Sirup, leder man Forsukringen saaledes, at der ogsaa dan- nes en Del Dekstrin, og denne vil da, selv om Sirupen indkoges meget stærkt, forhindre enhver Udkrystallisation. En saadan meget stærkt indkogt Sirup .(41—440 Beaumé), som i Forvejen er omhyggeligt renset, er den saa- kaldte Kapillærsirup, der er saa tyk, at den næsten'; ikke flyder. Indholdet af Gly- kose i Handelsvaren varierer meget betyde- ligt og kan gaa lise ned til kun c. 40 %, me- dens samtidig Indholdet af Dekstrirr, der al- tid findes i meget ringe Meeagde, kan stige lige indtil samme Mængde. I de senere Aar fremstilles baade i Amerika og Tyskland et overordentlig rent Produkt, der kan benyttes i Vinfabrikationen til Forbedring af sukker- fattig Most, idet en Tilsætning af urent Sti- velsesukker til Vinen er forbudt i de fleste Lande. En saadan Tilsætning kendes paa, at den urene Vare indeholder en ringe Mængde Kulhydrater, som ikke paavirkes af alminde- lig Undergær, og som derfor lader sig paa- vise ad analytisk Vej. Glykose bruges til Fremstilling af Kulør (s. d.), i Vinfabrikatio- nen, i Ølbryggerierne som Erstatning for en De! af Maltet, ved Fremstilling af Konditor- varer og Likører. Det -er ved disse Anven- delser af meget stor Vigtighed, at Glykosen ct fri for Arsen, hvilket imidlertid hyppigt fin- des, stammende fra den til Fabrikationen an- vendte Svovlsyre. I England, hvor Tilsætning af Stivelsesirup ved Fabrikationen af Porter og Ale er ganske almindelig, har man Eks- empler paa Masseforgiftninger, frembragt ved Brugen af arsenholdig Sirup paa denne Maade. Glødenet se Au erne t. Glødevoks se Forgyldervoks. Glødspaan se Hammerskæl. Glødstof kaldes et Præparat, der er frem- stillet ved Forkoksning af en Blanding af Træ- kul, Tjære, undertiden Tørv og Natronlud. hvilket Præparat forbrænder langsomt med meget ringe Røgudvikling og hovedsagelig benyttes til Indlæg i Strygejærn. Gmelins Salt d. s. s. K a 1 i u m f e r r i c y a- n i d. Gnaphalium se Evighedsblomster. Gnejs er den mest almindelige af de kry- stallinske Skifre. Dens væsentlige Bestand- dele er de samme som Qranitens: Kvarts, Feldspat (Ortoklas eller Mikroklin) og Glim- mer, dels lys, dels mørk. Desuden forekom- mer der som tilfældige Bestanddele forskel- lige Mineraler, hvorved der opstaar ulige Gnejsvarieteter. Qnejserne har altid tydelig Parallelstruktur og adskiller sig derved fra og Planteverdenen. Den findes saaledes og- saa i forskellige Næringsmidler, bl. a. i Form af Kalciumglycerinfosfat i 01 og Maltekstrakt, hvor den muligvis spiller en vis Rolle i diæ- tetisk Henseende. Syren gaar i Handelen som en 20 procentholdig vandig Opløsning, som dog ikke taaler lang Tids Opbevaring. Gly- cerinfosfater, særlig Ferri-, Kalcium- og Na- triumsalte, benyttes i Medicinen mod rheu- matiske og nervøse Lidelser og for at tilføre Organismen Fosfor. De maa ikke indeholde fri Fosforsyre, hvis Tilstedeværelse kan paa- vises, naar man til en vandig Opløsning af Saltet sætter opløst Ammoniummolybdat, hvorved der isaafald vil fremkomme et gult Bundfald. Denne Prøve maa foretages uden Anvendelse af Varme. Glycerinpomade er en Blanding af redt, Voks og Glycerin, tilsat Parfume. Glycerinsalve. Ung v entum G1 y c e- rini, fremstillet ved Kogning af Vand, Sti- velse og Glycerin, anvendes som Beskyttel- sesmiddel for Huden. Glycerolat er en Betegnelse for glycerin- heldige, i Reglen stærkt koncentrerede Ud- træk af Droger. Glycine se S o y a. Glycinium d. s. s. Beryllium. Glycyrrhiza se Lak ri s. Glykokollparafenitidin se F e n o k o 11. Glykogen er et i Organismen udbredt, i større Mængde bl. a i Planteædernes Lever forekommende Kulhydrat, der danner et hvidt Pulver, som med Vand giver en opalesce- rende Vædske, uden Lugt og Smag. Det an- vendes i Medicinen ved Tyfus og Skarlagens- feber og ved visse Forgiftningstilfælde. Glykose, Glucose, Druesukker, D e k s t r o s e, er en Sukkerart, der forekom- mer meget udbredt i Planteriget, f. Eks. i Vindruer, mange søde Frugter og i Honning. Under Sukkersyge kan den optræde i Urinen, undertiden i meget rigelig Mængde. Det kan fremstilles i fuldstændig ren Tilstand ved Be- handling af almindeligt Sukker, Rørsukker, med Saltsyre og Alkohol ved en Temperatur af 40—50°, idet man efter Afkøling tilsætter nogle Krystaller af ren Glykose og lader det hele henstaa nogen Tid, hvorved der finder en Udkrystallisation Sted. Det danner i ren Tilstand vandfri, fine Krystalnaale,. haarde Krystalskorper eller vandholdige, tavlefor- niede Krystaller. Det smager mindre sødt end Rørsukker, er let opløseligt i Vand og lader sig let og fuldstændigt forgære ved Til- sætning af Gær. I mindre ren Tilstand frem- stilles det i meget stor Mængde fabrikmæs- sigt af Stivelse, idet man behandler denne med en Syre, Svovlsyre eller Saltsyre. Sti- velsen anvendes altid i Form af ikke tørret, saakaldt grøn Kartoffelstivelse (i Europa) eller Majsstivelse (i Nordamerika), og Frem- gangsmaaden er noget forskellig, eftersom man vil fremstille Sukkeret i fast Form eller i Form af Sirup. Sædvanlig sker Forsukrin- gen under Opvarmning og ved et Tryk af 2,5—3 Atmosfærer, hvorved Processen er endt i Løbet af %—1 Time. Efter endt For- sukring neutraliseres Svovlsyren ved Tilsæt- ning af slemmet Kridt, og den derved ud- skilte Gips og andre Urenheder fjærnes ved Filtrering i Filterpresser, hvorefter følger en Affarvning ved Filtrering gennem Benkul eller Behandling med Svovlsyrling. Skal man