Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Glycerinpomade
347
Gnejs
fremstille fast Glykose, inddamper man først
Opløsningen til en vis Grad, hvorved der
yderligere udskilles en Del Gips, som fraskil-
les, og man indkoger derpaa videre i Va-
kuum, til man faar en tyk Sirup, som ved
Indrøring af rene Glykosekrystaller og Af-
køling bringes til at stivne til en haard, fint
krystallinsk, hvid eller gul Masse, og som
sædvanlig bringes i Handelen under Navn af
fast Stivelsesukker eller Krumme-
sukker. Denne sælges enten efter at være
pulveriseret, eller man støber den, medens
den endnu har Konsistens omtrent som Hon-
ning, i tætte Trækasser, forede med Papir, i
hvilke Krystallisationen derpaa afsluttes i Lø-
bet af nogle Dage. Denne Vare kaldes i Han-
delen undertiden Bloksukker ell. Kiste-
sukker. Skal man fremstille Sirup, leder
man Forsukringen saaledes, at der ogsaa dan-
nes en Del Dekstrin, og denne vil da, selv
om Sirupen indkoges meget stærkt, forhindre
enhver Udkrystallisation. En saadan meget
stærkt indkogt Sirup .(41—440 Beaumé), som
i Forvejen er omhyggeligt renset, er den saa-
kaldte Kapillærsirup, der er saa tyk,
at den næsten'; ikke flyder. Indholdet af Gly-
kose i Handelsvaren varierer meget betyde-
ligt og kan gaa lise ned til kun c. 40 %, me-
dens samtidig Indholdet af Dekstrirr, der al-
tid findes i meget ringe Meeagde, kan stige
lige indtil samme Mængde. I de senere Aar
fremstilles baade i Amerika og Tyskland et
overordentlig rent Produkt, der kan benyttes
i Vinfabrikationen til Forbedring af sukker-
fattig Most, idet en Tilsætning af urent Sti-
velsesukker til Vinen er forbudt i de fleste
Lande. En saadan Tilsætning kendes paa, at
den urene Vare indeholder en ringe Mængde
Kulhydrater, som ikke paavirkes af alminde-
lig Undergær, og som derfor lader sig paa-
vise ad analytisk Vej. Glykose bruges til
Fremstilling af Kulør (s. d.), i Vinfabrikatio-
nen, i Ølbryggerierne som Erstatning for en
De! af Maltet, ved Fremstilling af Konditor-
varer og Likører. Det -er ved disse Anven-
delser af meget stor Vigtighed, at Glykosen
ct fri for Arsen, hvilket imidlertid hyppigt fin-
des, stammende fra den til Fabrikationen an-
vendte Svovlsyre. I England, hvor Tilsætning
af Stivelsesirup ved Fabrikationen af Porter
og Ale er ganske almindelig, har man Eks-
empler paa Masseforgiftninger, frembragt ved
Brugen af arsenholdig Sirup paa denne Maade.
Glødenet se Au erne t.
Glødevoks se Forgyldervoks.
Glødspaan se Hammerskæl.
Glødstof kaldes et Præparat, der er frem-
stillet ved Forkoksning af en Blanding af Træ-
kul, Tjære, undertiden Tørv og Natronlud.
hvilket Præparat forbrænder langsomt med
meget ringe Røgudvikling og hovedsagelig
benyttes til Indlæg i Strygejærn.
Gmelins Salt d. s. s. K a 1 i u m f e r r i c y a-
n i d.
Gnaphalium se Evighedsblomster.
Gnejs er den mest almindelige af de kry-
stallinske Skifre. Dens væsentlige Bestand-
dele er de samme som Qranitens: Kvarts,
Feldspat (Ortoklas eller Mikroklin) og Glim-
mer, dels lys, dels mørk. Desuden forekom-
mer der som tilfældige Bestanddele forskel-
lige Mineraler, hvorved der opstaar ulige
Gnejsvarieteter. Qnejserne har altid tydelig
Parallelstruktur og adskiller sig derved fra
og Planteverdenen. Den findes saaledes og-
saa i forskellige Næringsmidler, bl. a. i Form
af Kalciumglycerinfosfat i 01 og Maltekstrakt,
hvor den muligvis spiller en vis Rolle i diæ-
tetisk Henseende. Syren gaar i Handelen som
en 20 procentholdig vandig Opløsning, som
dog ikke taaler lang Tids Opbevaring. Gly-
cerinfosfater, særlig Ferri-, Kalcium- og Na-
triumsalte, benyttes i Medicinen mod rheu-
matiske og nervøse Lidelser og for at tilføre
Organismen Fosfor. De maa ikke indeholde
fri Fosforsyre, hvis Tilstedeværelse kan paa-
vises, naar man til en vandig Opløsning af
Saltet sætter opløst Ammoniummolybdat,
hvorved der isaafald vil fremkomme et gult
Bundfald. Denne Prøve maa foretages uden
Anvendelse af Varme.
Glycerinpomade er en Blanding af redt,
Voks og Glycerin, tilsat Parfume.
Glycerinsalve. Ung v entum G1 y c e-
rini, fremstillet ved Kogning af Vand, Sti-
velse og Glycerin, anvendes som Beskyttel-
sesmiddel for Huden.
Glycerolat er en Betegnelse for glycerin-
heldige, i Reglen stærkt koncentrerede Ud-
træk af Droger.
Glycine se S o y a.
Glycinium d. s. s. Beryllium.
Glycyrrhiza se Lak ri s.
Glykokollparafenitidin se F e n o k o 11.
Glykogen er et i Organismen udbredt, i
større Mængde bl. a i Planteædernes Lever
forekommende Kulhydrat, der danner et hvidt
Pulver, som med Vand giver en opalesce-
rende Vædske, uden Lugt og Smag. Det an-
vendes i Medicinen ved Tyfus og Skarlagens-
feber og ved visse Forgiftningstilfælde.
Glykose, Glucose, Druesukker,
D e k s t r o s e, er en Sukkerart, der forekom-
mer meget udbredt i Planteriget, f. Eks. i
Vindruer, mange søde Frugter og i Honning.
Under Sukkersyge kan den optræde i Urinen,
undertiden i meget rigelig Mængde. Det kan
fremstilles i fuldstændig ren Tilstand ved Be-
handling af almindeligt Sukker, Rørsukker,
med Saltsyre og Alkohol ved en Temperatur
af 40—50°, idet man efter Afkøling tilsætter
nogle Krystaller af ren Glykose og lader det
hele henstaa nogen Tid, hvorved der finder
en Udkrystallisation Sted. Det danner i ren
Tilstand vandfri, fine Krystalnaale,. haarde
Krystalskorper eller vandholdige, tavlefor-
niede Krystaller. Det smager mindre sødt
end Rørsukker, er let opløseligt i Vand og
lader sig let og fuldstændigt forgære ved Til-
sætning af Gær. I mindre ren Tilstand frem-
stilles det i meget stor Mængde fabrikmæs-
sigt af Stivelse, idet man behandler denne
med en Syre, Svovlsyre eller Saltsyre. Sti-
velsen anvendes altid i Form af ikke tørret,
saakaldt grøn Kartoffelstivelse (i Europa)
eller Majsstivelse (i Nordamerika), og Frem-
gangsmaaden er noget forskellig, eftersom
man vil fremstille Sukkeret i fast Form eller
i Form af Sirup. Sædvanlig sker Forsukrin-
gen under Opvarmning og ved et Tryk af
2,5—3 Atmosfærer, hvorved Processen er
endt i Løbet af %—1 Time. Efter endt For-
sukring neutraliseres Svovlsyren ved Tilsæt-
ning af slemmet Kridt, og den derved ud-
skilte Gips og andre Urenheder fjærnes ved
Filtrering i Filterpresser, hvorefter følger en
Affarvning ved Filtrering gennem Benkul eller
Behandling med Svovlsyrling. Skal man