Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gnejsgranit 348 Graabynkerod Graniterne. Parallelstrukturen er dels en Skifrighed, opkommen ved, at Glimmerskæl- lene indbyrdes er ordnede parallelt, dels en mere eller mindre regelmæssig Lagdeling, idet Bjergarten bestaar af lagvis ordnede glimmerrige og glimmerfattige Baand. Gnej- serne, der hører til de ældste tilgængelige Dele af Jordskorpen, forekommer i meget stor Mængde i Skandinavien. De er flere Steder Genstand for Brud og benyttes dels til Bro- lægning, dels til finere Arbejder. I Sverige brydes Gnejsen ved Gøteborg i en finkornet Varietet til Gadesten. Mellem Varberg og Halmstad findes en fin, haard Gnejs af graa og rød Farve. Her findes flere Brud, hvorfra der tilvirkes Gadesten, Sten til Havne- og Brobygning samt Trottoirkantsten. De afsæt- tes navnlig i København. Ved Varberg fore- kommer en mørkegrøn Gnejs, der i poleret Tilstand er smuk, og som i lang Tid har væ- ret anvendt til Gravsten og, udsavet i tynde Skiver, til Beklædning af Vægge. Den gaar baade til Tyskland og England. Paa Tjurko ved Karlskrona findes en god, lyserød, glim- merfattig, haard Gnejs, der bearbejdes i stor Mængde og udføres, især til Tyskland. Ved Karlshamn og mange flere Steder i Sverige finder Gnejsen teknisk Anvendelse. I Norge forekommer Gnejs ogsaa i meget stor Maale- stok, men synes ikke at have faaet en til- svarende teknisk Anvendelse I Danmark er Gnejs en af de almindeligst forekommende Rullesten. Meget finkornet Gnejs kaldes Gr anul il; en tæt^Xjnejs er den svenske H a 11 e f 1 i n t a. ' Gnejsgranit eller' s.t-ribet Granit er en skifret Qr-anit, der danner en Overgang til Gnejs. ’ Goapulver d. s. s. Chr y s a r obin. Gobelins, hollandske Tapeter eller Arazzi, er haandvævede Uldtæpper, der hovedsagelig benyttes til Vægbeklædning og til Møbelbetræk. De mest fuldkomne er de saakaldte Hautelissetapeter, ved hvilke Kædetraadene, der bestaar af Hør- garn eller Kamuldstraad, under Arbejdet er udspændte i lodret Retning. Islætten, som bestaar af fint Kamuldsgarn eller Silke, be- nyttes i en Mængde forskellige Farver og Nuancer, opspolet paa smaa Spoler, som Ar- bejderen paa fri Haand lægger ind mellem Kædetraadene, hvorpaa han slaar dem fast med en lille Kam. Originalen, hvorefter der væves, er opstillet ved Siden af, og sædvan- lis er en Gengivelse skitseret paa Kæden. Arbejdet er meget besværligt og langsomt, og en dygtig Arbejder kan ikke udføre mere end 1—1,5 m2 om Aar et af de fineste og mest kunstnerisk udførte, medens der selvfølgelig ogsaa væves mindre omhyggeligt udførte Gobeliner, der kan sælges til billigere Priser. Mere fabrikmæssigt, hurtigere og derfor og- saa billigere er Fremstillingen af B a s s e 1 i s- setapeterne, ved hvilke Kæden under Arbejdet er vandret udspændt ligesom paa en almindelig Væv. Gobelinstapeter er først frem- stillede i det 15. Aarh. af en Farver dilles Gobelin i Paris, hvis Fabrik endnu eksisterer, nu kun arbejdende i Hautelisse. løvrigt findes et Par mindre Fabrikker i Frankrig og en kejserlig Fabrik i Petrograd. I Danmark op- rettedes en Fabrik i Køgg under Christian IV, men den nedlagdes snart efter. Gobeliner fra denne Fabrik findes bl. a. paa Rosenborg. Golgas eller tyrkiskFlonel er en Slags kipret Flonel med paatrykkede Striber, Blom- ster eller andre Mønstre, ens paa begge Sider,. Det bruges til Dameklæder, Underfor o. 1. Gomartharpiks, Gomartgummi, se Elem i.. Gombo se Bisamkor n. Gomutifibre se Krølhaar, vegetabilsk. Gonggongmetal se Bronze (Klokke- bro n z e). Gonje kaldes nogle meget fint og stærkt flettede Sivkurve, der i Ostindien anvendes som Emballage for fine Krydderier. Gonolobus se Kondurangobark. Gonosan se Ka va r o d. Goodyear se Fodtøj. Gorgonzola se Ost. Gossypium se Bomuld; Q. salicylicum = Salicylbomuld; G. styptieum = Styp- t i s k B o m ul d. Gothaergrønt og -gult se Kromgrønt og -g u 11. Gotlandsk Kalksten er en silurisk Kalksten, der fra gammel Tid har haft stor Anvendelse som Bygningssten og som Qulvfliser. Til de værdifulde Varieteter kan regnes en graa, fin- kornet Sten ved Visby og en lignende Sten- art ved Fårdsund, der er anvendte ved Re- staureringen af Upsala Domkirke, en lysgul Stenart paa St. Karlso og især en lyserød, finkornet Sten i Hoburgen paa den sydligste Del af Øen. Denne sidste ses i talrige Kirker fra Middelalderen og tiltrækker sig Opmærk- somhed baade ved sin virkningsfulde røde Farve og ved sin store Vejrbestandighed. Ad- skillige af de fossilrige, smukt farvede Kalk- stensarter paa Gotland forarbejdes til Bord- skiver, Brevpressere o. 1. samt til Smykker, hvortil ogsaa Forsteninger, der er udpræpa- rerede af Stenen, anvendes, navnlig de hyp- pigt forekommende Trilobiter. Gotlandsk Sandsten er en finkornet, graa og løs Sandsten, der paa den sydligste Del af øen Gotland danner mere eller mindre mæg- tige Lag, der er temmelig lette at bryde, og som i flere Aarhundreder har været benyttet som Bygningsmateriale. Af den er flere af Gotlands Kirker opførte, den er benyttet i en Mængde Portaler i Stockholm, Vindusindfat- ninger paa det kongelige Slot i Stockholm og visse Dele af Kristiansborg Slot i København. Stenarten er meget let at bearbejde og egner sig godt til dekorative Bygningsarbejder. Gouachefarver se A k v a r e 1 f a r v e r. Goudron er en mere eller mindre blød, beg- agtig til tyk tjæreagtig Masse, der bestaar af forskellige Kulbrinter, og som dels faas af Asfalt (s. d.), dels som Biprodukt ved De- stillationen af Brunkulstjære og Mineralolie. Den bruges især til Støbeasfalt og Isolering. Goulards Vand se B ly v an d. Gourlieatræ eller Ch an a r er det meget haarde Ved af den i Argentina voksende, til de ærteblomstrede hørende Gourliea de- cor tican s, der navnlig benyttes til Værk- tøjsskafter. Goutte de Sang er den franske Benævnelse for den blodrøde Rubinspinel. Goutte-d’Or se Bourgognevine. Graabynkerod (Beifusswurzel; Mug- wortroot; Rhizome d’armoise; Ra- dix Artemisiæ) har været anvendt som Folkelægemiddel mod Epilepsi og St. Veits- dans. Den er henimod 2 mm tyk, grenet og bøjelig, udvendig lysebrun, indvendig hvidlig,