Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Graa Feberbark 349 Granat størkner paa denne Maade, førend de faar Tid til igen at forene sig. Lettere smeltelige Metaller granuleres ogsaa paa den Maade, at de i smeltet Tilstand fyldes i en roterende Tromle, der indvendig er bestrøet med Kalk eller Kridt, som forhindrer de ved Roteringen dannede Smaakorn i at hænge sammen, me- dens de er flydende. Granulering kan ogsaa frembringes paa den Maade, at man blæser en kraftig Luftstrøm henimod en Straale af det flydende Metal, saaledes at denne ad- splittes i finere Dele, en Fremgangsmaade, som anvendes overfor Slagge o. 1., se Slagge- uld. Granat, Granat guan o, se Rejer. Granat er Navnet paa en Gruppe Mineraler, hvoraf mange har Anvendelse som Ædelstene. Krystalformen er regulær, oftest forekommer Rombedodekaedre, hvorfor denne Form har faaet Navn af Qranatoeder, samt Ikositetra- edre. Granat er et Magniumalummiumsilikat, hvor Magnium kan være erstattet af Kalcium, Mangan og Jærn; Aluminium af Jærn, Man- gan eller Krom og Titan. Haardheden er større end Kvartsens, nemlig 7—7,5, Vægt- fylden veksler mellem 3,2 og 4,3. De sæd- vanlige Granatarter er røde til brunrøde, mere eller mindre gennemskinnelige og har Glas- glans. Granatens Lysbrydningsævne er stor og er for Lys af forskellig Farve ulige stor, livad der vanskeliggør, at den som Ædelsten kan faa nogen større »Ild« og Farvespil. Da den krystalliserer regulært, kan den ikke ad optisk Vej kendes fra Glasflus, der er slebet i Granatform. Af Granat findes mange Varieteter med for- skellig Sammensætning. Den almindelige Gra- nat, Aim an din, der kaldes ædel G ra- il a t, naar den er gennemsigtig, findes talrigt i Glimmerskifer og ligeledes i Gnejs. Den er af blodrød Farve som Rubin, fra hvilken den kendes ved sin større Vægtfylde, 4,08—4,25. Endvidere kan den være karminrød og har næsten altid et Anstføg af rødbrunt eller vio- let, der skiller den noget fra Rubin. . Den smukkeste Almandin er den syriske; vigtige Findesteder er endvidere Ceylon, Brasilien, hvor den ved Rio de Janeiro forekommer i Gnejs, og i Provinsen Bahia ved Diamant- findestederne. Ogsaa i Uruguay forekommer der smukke ædle Granater. I Europa findes den i Zillerthal i Tyrol, i Bøhmen o. fl. St. i Norge, som Kongsberg, Arendal og Kragerø, flere Steder i Irland, Italien, Frankrig o. s. v. Den ceylonske er vinrød og viser uden Folie intet Farvespil; den syriske, efter hvilken denne Granatvarietet kaldes orientalsk Granat eller syrisk Granat, skal stam- me fra den nu ødelagte By Sirian i Pegu; den er violblaa eller purpurviolet og kaldes under- tiden Karfunkel. Fra Bøhmen stammer de saakaldte Kolliner Granater. De gen- nemsigtige, fejlfri, mørke og store Almandiner kan naa en ret betydelig Pris, naar de staar Rubin meget nær i Udseende, medens Sten med den ægte Granatfarve med brunrød, orangefarvet Skær kun naar en Pris af nogle Kroner pr. kg. De værdifulde slibes ofte en cabochon, som Rosetter eller endog i Bril- lantform og anvendes som Ring- og Naale- sten, hvorimod de smaa gennembores, træk- kes paa Snore eller knuses i Staalmortere for at bruges som Slibepulver. Pyrop, der ofte kaldes bøhmisk G r a- og har en forholdsvis tyk Bark, hvis Tvær- snit viser balsamførende Celler., Graa Feberbark = Kaskarillebark. Graakalk se Kalciumacetat. Graasten eller Kampesten er en almin- delig, vulgær, dansk Betegnelse for de Sten- arter, der ikke udgøres af Kalksten, Flint, Sandsten eller Skifer. Hovedmassen er Gra- nit, Gnejs og andre krystallinske Skifre og flere andre Stenarter, især af haard Beskaf- fenhed. Graavakke er et finkornet Konglomerat af Kvartskorn, Kiselskifer og Lerskifer, hvortil kommer Feldspat og Glimmerblade samt et Bindemiddel af forskellig Art. Bindemidlet er ofte mørktfarvet; undertiden bestaar det af Karbonater eller staar Lerskifren nær, men kan ogsaa være sammensat af en Mængde mikroskopiske, ulige Mineraldele. Undertiden antager Bjergarten en skifret Karakter og kaldes da Graavakkeskifer. Nogle graavakkeagtige Bjergarter af graa eller rød- agtig Farve, der i stor Udstrækning forekom- mer i Skandinaviens sydligere Fjeldegne, som Herjedalen, Østerdalen og Egnene omkring Lillehammer i Norge, har erholdt Navnet Sparagmit. Graaværk se Egernskind. Grabaud er en fransk Handelsbenævnelse for frasigtet Affald, navnlig af Krydderier. Gradels kaldes en Slags kiprede og broget stribede, drejlsagtige Tøjer, enten fremstillede helt af Hørgarn eller blandet med Silke eller Bomuld. De linnede kaldes Tr a a d gr a dels og væves navnlig i Bøhmen. Gradestok bruges i daglig Tale ofte som Benævnelse baade for A r æ o m e t e r (s. d.) og for Termometer (s. d.). Gradignan se Bordeauxvine. Grafit se Blyant. Grahamsbrød se Brød. Grain er en mindre engelsk Vægtenhed af noget forskellig Størrelse, nemlig 1 Grain a v d- p. = 59,062 mg, 1 G r a i n t r o y = 64,799 mg. Som Juvelvægt er det = 51,326 mg, som Vægt for Perler = 51,839 mg. Ved Numere- ring af Silke efter det gamle franske System (ancien titre) angives Numeret ved Antallet af Grains paa en Traad af 476 m Længde, idet 1 Grain er — 53,115 mg. Grains Grossiers se C o u t i 1 s. Gram er en Vægtenhed i det metriske Sy- stem = Vægten af 1 cm3 destilleret Vand ved 4°. Gran, en tidligere, som Medicinal- og Juvel- vægt meget benyttet Vægtenhed af forskellig Størrelse. Grana betyder Korn og anvendes under- tiden som Betegnelse for smaa Frugter og Frø. G. Actes = Hyldebær. — G. Gnidii se Kælderhals. — G. Kermes = Ker- m e s k o r n. — G. Moschata = Ab el mos- ku s. — G. Paradisi = Paradiskorn. — G. Tiglii = Krotonfrø. Granadiltræ se G r e n a d i 11 r æ. Granalier kaldes den kornede Form, i hvil- ken forskellige Metaller kan bringes ved den saakaldte Granulering, og i hvilken Form de ofte gaar i Handelen. Granuleringen foregaar paa den Maade, at det smeltede Metal i en tynd Straale hældes ned i en større Mængde koldt Vand, der stadig holdes i Bevægelse eller gennem en vaad Riskost e. L, som lige- ledes stadig rystes. De enkelte Smaakorn