Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Granatbark 350 Granbark n a t, paa Grund af sin talrige Forekomst i Bøhmen, forekommer sjældent i Krystaller, men mest i afrundede Korn. Farven er ofte den samme som ved Almandin, men dog hyp- pigere mørk hyacintrød og brunrød, sjældnere smuk blod- eller karminrød, saaledes at den lettere kan kendes fra Rubin. Farven hid- rører hovedsagelig fra Kromoxyd og Jærn- oxyd. Pyropens Vægtfylde er 3,7—3,82, d. v. s. noget lavere end Almandinens. Hovedfinde- stedet for Pyrop er Merowitz og Omgivelser ved Bilin i Bøhmen, hvor den findes udskyllet i Diluvium i et Konglomerat af Mergel, Opal, Serpentin m. m. Oprindelig stammer den her fra en til Serpentin omdannet Olivin. Den forekommer ogsaa i Provinsen Minas Geraés i Brasilien. Pyropens Værdi er ikke stor, naar der ikke foreligger store Sten som f. Eks. den, der findes i det kejserlige Skatkammer i Wien, og som er af et Hønseægs Størrelse. En anden Varietet er Hessonit (Esso- n i t) eller Kanelsten. Det er en Kalk-Lerjord- Granat med meget lidt Jærnoxyd. Den er gul- rød til hyacintrød, stundom kanelbrun, og træffes kun paa Ceylon i saadanne Eksempla- rer, at de er værd at slibe. Den findes her som løst liggende Korn og Smaasten sammen med andre Ædelstene i Sandaflejringer. Hesso- nitens »Ild« er større ved Lys end ved Dagen. Fra Hyacint (Zirkon) er den vanskelig at skille os gaar derfor stundom i Ædelstenshandelen med Urette under Navnet »Hyacint«. Dens Vægtfylde, 3,6, er dog mindre end dennes (4,11); ligesaa kan de adskilles ved deres op- tiske Egenskaber, idet Hessoniten ikke er dob- beltbrydende som Hyacinten. Nær Hessonit staar Grossular, der er grøn af Farve. Den smukkeste og værdifuldeste af alle røde Granater er den karmoisinrøde, saakaldte Kap- ru b i n, der forekommer i Sydafrika sammen med Diamant (s. d.) baade ved »dry diggings« og ved Diamantlejerne i Floden Vaals Aflej- ringer, »river diggings«. Naar Stenen har stor Lighed med Rubin, naar den en Værdi af 100 —150 Kr. pr. Karat. Demantoid er en mørkegrøn til smuk gulgrøn Kalk-Jærn-Gra- nat, der undertiden nærmer sig Smaragden i Farve. Vægtfylden, 3,83, er dog meget større end for Smaragd og Beryl. Demantoiden fore- kommer i Serpentin og Asbest i Omraadet Syssertsk i Ural, hvor den træffes ved Guld- vaskning. En sort, uigennemskinnelig Granat- varietet, som findes ved Kaiserstuhl nær ved Freiburg samt i Albanerbjergene ved Rom og kaldes M e 1 a n i t, slibes undertiden til saa- kaldte Sørgesmykker. For at anvendes til Smykker slibes Granater af smuk Farve i Brillantform, som Taffelsten og i Proppesnit, mindre anselige til Karbunkler, der ved meget mørke Varieteter, f. Eks. visse Pyroper, ud- hules paa Undersiden (»Granatskaale«). Sær- ligt rene og gennemskinnelige Sten indfattes å jour, andre faar en glinsende Folie af Sølv eller Kobber. De fleste smaa bøhmiske Gra- nater gennembores og facetteres rundt om- kring, hvorved de faar en næsten kuglelig- nende Form og derefter egner sig til at træk- kes paa Snor og anvendes som Halskæder o. 1. Hovedpladsen for Granatsliberi, som drives flere Steder, særligt i Bøhmen, er Turnau ved Reichenberg i det nordlige Bøhmen. Demantoid slibes blot i Rusland. Granatbark (Bandwurmrinde; Pome- granatebark; Ecorcc de grenadier; Cortex G r an a ti), Barken af P u n i c a Granatum, Granatæbletræet, har fra Old- tiden af været kendt og an- vendt som et virksomt Mid- del mod Bændelorm. Drogen, der indeholder Barken af Ro- den, Stammen og undertiden ogsaa af Grenene, bestaar af indtil 10 cm lange, sammen- rullede eller rendeformede Stykker af 1—3 mm Tykkelse. Stammebarken er hyppig be- sat med Lavarter, der dan- ner mørke Pletter paa den matgraa, lysstribede Over- flade; naar den ikke er for gammel, har den under Over- fladen et grønt, klorofylhol- digt Væv, der kan ses efter Afskrabning. Rodbarken er besat med en brunlig Kork og er ikke plettet eller stribet, men i det hele af mørkere Farve. Inderfladen er hos begge grønliggul eller brunlig Fig. 124. Bark'af °S farves brandgul ved Be- Punica Granatum. fugtning med Kalkvand. Sma- gen er sammensnærpende og svagt bitter, og Spyttet farves gult ved Tyg- ning. Den indeholder flere Alkaloider, hvor- iblandt navnlig Pe 11 e t i e r i n e t (s. d.) an- ses for virksomt, samt 20—30 % Garvestof. Ved længere Tids Opbevaring formindskes eller forsvinder Alkaloidindholdet, hvorfor der til medicinsk Brug bør benyttes en saa frisk Bark som muligt, eller i alt Fald en ikke over 1 Aar gammel Droge. Den bringes i Hande- len fra Italien, Sydfrankrig, Algérie, Portugal og Java; den fra sidstnævnte Sted, over Am- sterdam kommende Droge anses for at være den alkaloidrigeste. Granatbrunt se Isopurpursyre. Granatæbler er Frugterne af det i Middel- havslandene lige op til det sydlige Schweiz og i Asien voksende, til Myrtefamilien hørende Granattræ, Punic a Granatum. I det nordlige Europa dyrkes det paa Grund af sine smukke, skarlagenrøde Blomster som Driv- husplante. I fri Tilstand bliver Træet en 5—8 m høj, træagtig Busk, hvis røde eller gule Frugt er et stort kuglerundt, tørskallet Bær, indeholdende talrige, af en sød, kødfuld Frø- skal omgivne Frø. T Skandinavien forekom- mer Frugterne sjældnere i Handelen, men i større Mængde benyttes de i Sydeuropa. Frugt- skallen Cortex fructus Granat i, Ma- li c o r i u m. er rig paa Garvesyre og har af denne Grund tidligere været benyttet til Garv- ning, nu i Medicinen som sammensnærpende Middel. Angaaende Træets Bark, Cortex Gr an a ti, se Granatbark. Granbark, Barken af Rødgran, Picea excels a, og af Hvidgran, Picea alba, har Værdi som Garvemateriale. Barken er let at aftage, men paa Grund af dens store Har- piksindhold vanskelig at formale, da den klæ- ber sig fast til Malefladerne. Ved skarp Tør- ring eller ved at male den sammen med andre Materialer, f. Eks. Egebark, reduceres denne Vanskelighed en Del. Hvidgranbark indehol- der mere Harpiks men ogsaa mere Garvestof end Rødgranbark, idet Garvestofindholdet er 18—20 % hos Hvidgranbark og omkring 15 % hos Rødgranbark, altsaa i begge Tilfælde