Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gurunødder
371
Guttaperka
lioliske Opløsning, Gurkemejetinktur,
som Reagens for fri Borsyre, af hvilken det
efter Befugtning og paafølgende Indtørring
farves smukt rødt.
Paa Grund af deres store Indhold af Sti-
velse finder ogsaa Rodstokkene af adskillige
andre Arter Curcuma Anvendelse, se A r-
r o w r o o t.
Gurunødder se K o 1 a.
Guttaperka er et af forskellige Kulbrinter
(Kulvandstoffer) bestaaende Stof, der faas af
Mælkesaften af forskellige, navnlig til Sapo-
taceernes Familie hørende Planter, nemlig for-
skellige Arter Palaquium og Pay en a,
der navnlig vokser paa Sundaøerne. Det er
et Stof, der i visse Egenskaber ligner Kaut-
sjuk, men som paa den anden Side i adskillige
Retninger fjærner sig meget derfra. Medens
saaledes Kautsjuk inden Vulkaniseringen er
meget elastisk og beholder denne Egenskab
Fig. 152. Guttaperka-Kølle fra Sumatra.
ogsaa efter Opvarmning til c. 100°, er den
v.vulkaniserede Guttaperka uelastisk og bliver
ved Opvarmning til c. 100°, f. Eks. ved at
dyppes i kogende Vand, blød og plastisk og
beholder efter Afkøling nøjagtigt den Form,
man har givet den i Varmen. Fra disse Egen-
skaber stammer ogsaa de to latinske Benæv-
nelser paa de to Stoffer, nemlig henholdsvis
Gummi e 1 a s t i c u m og G. p 1 a s t i c u m.
Ved Forsøg paa at vulkanisere Guttaperka
Daa samme Maade som Kautsjuk (s. d.) viser
<iet sig, at det ikke er i Stand til at indgaa
Forbindelse med Svovl, og at der saaledes
ogsaa i denne Henseende er en meget betyde-
lig Forskel paa de to Stoffer. Indvindingen af
Mælkesaften sker paa lignende Maade som
Indvindingen af Kautsjuk (s. d.) og Balata
(s. d.), nemlig ved Indsnit i Træernes Stam-
mer og Grene. Den opsamlede Mælkesaft
stivner hurtigt til en svampet eller porøs
Masse, der derpaa, sædvanlig under Tilsæt-
ning af varmt Vand, æltes sammen til større
eller mindre Klumper. Herved udskilles den
største Del af de i Mælkesaften værende Træ-
splinter. Æltningen gentages flere Gange, og
Guttaperkaen bliver des renere, jo oftere
dette sker. Herved skifter den sædvanlig
Farve, idet den straks efter Opsamlingen er
hvid, men ved Kogning med Vand optager
Farvestof fra Træstumperne og bliver gullig
eller brunlig. Sædvanlig blandes forskellige
Sorter sammen, ligesom, der ofte for at forøge
Vægten indblandes Sand o. i. eller forskellige
Farvestoffer, for at frembringe den rødbrune
Farve, som er karakteristisk for de bedre Sor-
ter. Varen bringes i Handelen i Form af
Blokke, Kager eller kølleformede Stykker, Fig.
152. Farven er gullig, rødgul eller rødbrun,
og Lugten minder noget om Kautsjuk. Naar
den skal forarbejdes, maa den først renses for
Jord, Sand, Træ o. 1., i hvilket Øjemed den
skæres i smaa Stykker og vaskes med varmt
Vand, hvorpaa den valses ud i tynde Blade,
igen skæres itu og vaskes, og disse Opera-
tioner gentages om fornødent flere Gange. I
ren Tilstand er den farveløs og gennemskin-
nelig i tynde Blade. Ved almindelig Tempe-
ratur er den tæt, smidig, meget sej, men kun
lidt elastisk, omtrent ligesom blødt Læder, og
to Stykker, der er opvarmede paa Overfla-
den, lader sig let presse saaiedes sammen, at
de ikke igen kan adskilles. N aar den er stærkt
presset, er dens Vægtfylde en Smule større
end Vandets 1,010—1,020. Ved en Temperatur
af 37 0 begynder den at blive blød, og- ved
bliver den plastisk, saaledes den -kan an-
tage en hvilken som helst Forlib som den der- J
efter beholder uden Foranljiilft. yed Afkøling.
Den smelter ved 130° og léftvmied
lys. gnistrende Flamme. Den eren meget
daarlig Varmeleder og en meget daarlig Le-
der for Elektricitet, hvorpaa en stor Del af
dens Anvendelse beror. Ved Gnidning bliver
den selv elektrisk. Den er meget modstands-
dygtig overfor de fleste Opløsningsmidler, saa-
ledes ganske uopløselig i Vand, næsten uop-
løselig i kold -Alkohol, medens den til kogende
absolut Alkohol afgiver 15—20 % af sine Be-
standdele. Delvis opløselig er den i Terpen-
tinolie, fede og’ nogle mineralske Olier, noget
mere i Benzin. De bedste Opløsningsmidler
er Kulstofsulfid og Kloroform. Den modstaar
meget godt Alkalier og fortyndede Mineral-
syrer, men angribes let af disse i koncentreret
Tilstand. Af stor Betydning er dens Mod-
standsdygtighed overfor Flussyre, hvorpaa
dens Anvendelse til Beholdere for denne Syre
beror. Guttaperka anvendes til Drivremme,
der er udsatte for Fugtighed, til Beholdere,
Hæverter, Tragte og Haner i kemiske Fa-
brikker, til Tætning af Pumper og hydrauliske
Presser, i Galvanoplastiken til Fremstilling af
Forme og Matricer, til kirurgiske Instrumen-
ter, til Forfærdigelse af kunstige Tandsæt og
udvalset til ganske tynde Blade, Quttaperka-
papir, som vand- og lufttæt Forbindstof, til
Overtræk over Tændsnore, saa at disse kan
føres gennem Vand, uden at Tændsatsen be-
skadiges etc. Den vigtigste Anvendelse finder
dog Guttaperka til Isolering af elektriske Led-
ninger, især for undersøiske Kabler og for
Kabler, der skal nedlægges i Jorden.
Den rensede Handelsvare bestaar af c. 80
% ren Guttaperka og c. 15 % Harpiks, medens
Resten er indblandede Plantestoffer, Vand og
Aske; selve den rene Guttaperka bestaar af
3 Kulbrinter, Qutta, Alban og Fluavil.
Den vigtigste eller saa at sige eneste Han-
delsplads for Udførselen af raa Guttaperka er
Singapore, hvorhen Varen bringes fra alle
Øerne, ja endoe; fra Japan og Arabien. Ud-
21*