Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Gurunødder 371 Guttaperka lioliske Opløsning, Gurkemejetinktur, som Reagens for fri Borsyre, af hvilken det efter Befugtning og paafølgende Indtørring farves smukt rødt. Paa Grund af deres store Indhold af Sti- velse finder ogsaa Rodstokkene af adskillige andre Arter Curcuma Anvendelse, se A r- r o w r o o t. Gurunødder se K o 1 a. Guttaperka er et af forskellige Kulbrinter (Kulvandstoffer) bestaaende Stof, der faas af Mælkesaften af forskellige, navnlig til Sapo- taceernes Familie hørende Planter, nemlig for- skellige Arter Palaquium og Pay en a, der navnlig vokser paa Sundaøerne. Det er et Stof, der i visse Egenskaber ligner Kaut- sjuk, men som paa den anden Side i adskillige Retninger fjærner sig meget derfra. Medens saaledes Kautsjuk inden Vulkaniseringen er meget elastisk og beholder denne Egenskab Fig. 152. Guttaperka-Kølle fra Sumatra. ogsaa efter Opvarmning til c. 100°, er den v.vulkaniserede Guttaperka uelastisk og bliver ved Opvarmning til c. 100°, f. Eks. ved at dyppes i kogende Vand, blød og plastisk og beholder efter Afkøling nøjagtigt den Form, man har givet den i Varmen. Fra disse Egen- skaber stammer ogsaa de to latinske Benæv- nelser paa de to Stoffer, nemlig henholdsvis Gummi e 1 a s t i c u m og G. p 1 a s t i c u m. Ved Forsøg paa at vulkanisere Guttaperka Daa samme Maade som Kautsjuk (s. d.) viser <iet sig, at det ikke er i Stand til at indgaa Forbindelse med Svovl, og at der saaledes ogsaa i denne Henseende er en meget betyde- lig Forskel paa de to Stoffer. Indvindingen af Mælkesaften sker paa lignende Maade som Indvindingen af Kautsjuk (s. d.) og Balata (s. d.), nemlig ved Indsnit i Træernes Stam- mer og Grene. Den opsamlede Mælkesaft stivner hurtigt til en svampet eller porøs Masse, der derpaa, sædvanlig under Tilsæt- ning af varmt Vand, æltes sammen til større eller mindre Klumper. Herved udskilles den største Del af de i Mælkesaften værende Træ- splinter. Æltningen gentages flere Gange, og Guttaperkaen bliver des renere, jo oftere dette sker. Herved skifter den sædvanlig Farve, idet den straks efter Opsamlingen er hvid, men ved Kogning med Vand optager Farvestof fra Træstumperne og bliver gullig eller brunlig. Sædvanlig blandes forskellige Sorter sammen, ligesom, der ofte for at forøge Vægten indblandes Sand o. i. eller forskellige Farvestoffer, for at frembringe den rødbrune Farve, som er karakteristisk for de bedre Sor- ter. Varen bringes i Handelen i Form af Blokke, Kager eller kølleformede Stykker, Fig. 152. Farven er gullig, rødgul eller rødbrun, og Lugten minder noget om Kautsjuk. Naar den skal forarbejdes, maa den først renses for Jord, Sand, Træ o. 1., i hvilket Øjemed den skæres i smaa Stykker og vaskes med varmt Vand, hvorpaa den valses ud i tynde Blade, igen skæres itu og vaskes, og disse Opera- tioner gentages om fornødent flere Gange. I ren Tilstand er den farveløs og gennemskin- nelig i tynde Blade. Ved almindelig Tempe- ratur er den tæt, smidig, meget sej, men kun lidt elastisk, omtrent ligesom blødt Læder, og to Stykker, der er opvarmede paa Overfla- den, lader sig let presse saaiedes sammen, at de ikke igen kan adskilles. N aar den er stærkt presset, er dens Vægtfylde en Smule større end Vandets 1,010—1,020. Ved en Temperatur af 37 0 begynder den at blive blød, og- ved bliver den plastisk, saaledes den -kan an- tage en hvilken som helst Forlib som den der- J efter beholder uden Foranljiilft. yed Afkøling. Den smelter ved 130° og léftvmied lys. gnistrende Flamme. Den eren meget daarlig Varmeleder og en meget daarlig Le- der for Elektricitet, hvorpaa en stor Del af dens Anvendelse beror. Ved Gnidning bliver den selv elektrisk. Den er meget modstands- dygtig overfor de fleste Opløsningsmidler, saa- ledes ganske uopløselig i Vand, næsten uop- løselig i kold -Alkohol, medens den til kogende absolut Alkohol afgiver 15—20 % af sine Be- standdele. Delvis opløselig er den i Terpen- tinolie, fede og’ nogle mineralske Olier, noget mere i Benzin. De bedste Opløsningsmidler er Kulstofsulfid og Kloroform. Den modstaar meget godt Alkalier og fortyndede Mineral- syrer, men angribes let af disse i koncentreret Tilstand. Af stor Betydning er dens Mod- standsdygtighed overfor Flussyre, hvorpaa dens Anvendelse til Beholdere for denne Syre beror. Guttaperka anvendes til Drivremme, der er udsatte for Fugtighed, til Beholdere, Hæverter, Tragte og Haner i kemiske Fa- brikker, til Tætning af Pumper og hydrauliske Presser, i Galvanoplastiken til Fremstilling af Forme og Matricer, til kirurgiske Instrumen- ter, til Forfærdigelse af kunstige Tandsæt og udvalset til ganske tynde Blade, Quttaperka- papir, som vand- og lufttæt Forbindstof, til Overtræk over Tændsnore, saa at disse kan føres gennem Vand, uden at Tændsatsen be- skadiges etc. Den vigtigste Anvendelse finder dog Guttaperka til Isolering af elektriske Led- ninger, især for undersøiske Kabler og for Kabler, der skal nedlægges i Jorden. Den rensede Handelsvare bestaar af c. 80 % ren Guttaperka og c. 15 % Harpiks, medens Resten er indblandede Plantestoffer, Vand og Aske; selve den rene Guttaperka bestaar af 3 Kulbrinter, Qutta, Alban og Fluavil. Den vigtigste eller saa at sige eneste Han- delsplads for Udførselen af raa Guttaperka er Singapore, hvorhen Varen bringes fra alle Øerne, ja endoe; fra Japan og Arabien. Ud- 21*