Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Guttaperkapapir 372 Gær iørselen kan anslaas til c. 2,5 Mill, kg, der for Størstedelen gaar til England, navnlig Liver- pool og London, medens mindre Mængder gaar til Marseille, Rotterdam og Hamburg. Guttaperkapapir (Lamellated gutta- percha; Gutta percha lamelleuse) fremstilles ved Udvalsning af renset Gutta- perka i flere forskellige Tykkelser og gaar i Handelen rullet op paa Stænger. Det er mør- kebrunt, gennemsigtigt, ikke klæbrigt og maa opbevares køligt og ikke for tørt, da det ellers i Tidens Løb bliver haardt og skørt; det an- vendes til Forbinding af Saar og for at holde Omslag fugtige. Guttapercha ad dentes = Tandgu tt a- p e r k a. Guvacin se Arekanødder. Guzeratraps se Raps. Gydejærn og Qydestaal er forældede Benævnelser for saadant smedeligt Jærn og Staal, der er fremstillet ved Smeltning, altsaa for Bessemer-Martinjærn, Digelstaal og en- kelte specielle Staalsorter. Gylden, Guilder, Florin, er Møntenhe- den i Nederlandene. Den inddeles i 100 Cents og er — 1,499904 Kr. Der præges 10-Gylden- stykker med en Vægt af 6,72 g og en Finhed — 0,900 samt Sølvmønter paa 2,5 og 1 Gylden. I Østrig var Guiden tidligere Møntenheden men er nu erstattet af Kronen (s. d.), der er -- 0.5 Guiden. Gyldenlæder, oprindelig kun benyttet til Ta- peter, senere ogsaa til Møbelbetræk og for- skelligt andet,--Det udførtes oprindeligt som Haandarbejde, idet man benyttede lettere Læ- der, der forsølvedes paa Narvsiden, glittedes og overdroges mgd"(iuldfernis, hvorefter Møn- stret blev udpunslet og dekoreret med Olie- farve. 'Seniet'e erstattedes Haandarbejdet ved Presning med udskaarne Træforme, og nu til Dags benyttes sædvanlig spaltet Læder, der behandles mellem mønstrede Valser, hvorhos Læderet ogsaa ofte erstattes af Linoleum, Læ- derpapir o. 1. Gyldenvand eller Quldvand er en Likør, der oprindelig fabrikeredes i Danzig, og som bestaar af et alkoholisk Destillat af Rosen- blade, Orangeblomster, Kanel o. a. Krydderier med Tilsætning af Sukker og lidt Bladguld i meget smaa Stykker. Gynocardiaolie, fejlagtig Benævnelse for Chaulmoograolie. Gypsum se Gips. Gytje er et Havsediment, der hovedsagelig bestaar af Kiselalger og forskellige mineral- ske og delvis dekomponerede svovlholdige organiske Stoffer. Det opsamles især i flere af Norges Fjorde og anvendes til Omslag og som Massagemiddel ved Rheumatisme. Gyvel, Sarothamnus Scoparius, er en til de ærteblomstredes Familie hørende Plante, der vokser vild i Mellem- og Nordeuropa, og er karakteristisk ved sine stive, risformede, kantede og grønne Grene, smaa lancetformede Blade og de temmelig store, stærkt gule, i Bladhjørnerne siddende Blomster, hvis Griffel er sneglehusformet sammenrullet. Blomsterne, Flores Sarothamni, anvendes i Medi- cinen i tørret Tilstand som vanddrivende Mid- del og mod Hjærtesygdomme og indeholder Alkoloidet S p a r t e i n, der i ren Tilstand er en farveløs Vædske, der koger ved 287°, og som med Syrer danner krystallinske Salte, blandt hvilke navnlig Sulfatet har Anvendelse i Medicinen som Erstatning for Digitalispræ- parater. Det er et hvidt, krystallinsk Pulver, meget bittert og opløses let i Vand og Alko- hol. Gær (He fe; Yeast; Levure eller Fer- ment; Saccharomyces) er en Svamp, der har den Egenskab at kunne omdanne Suk- ker til Alkohol og Kulsyre. Den optræder i forskellige Former, kugleformet, ægformet, pølseformet, citronformet etc. og naar sæd- vanlig i de kugle- og ægformede Skikkelser en Længde af indtil 0,009 mm. Den formerer sig ved Knopskydning, idet Cellerne paa et eller flere Steder danner smaa Udposninger, der efterhaanden vokser ud til en Celle af lig- nende Form som Modercellen for tilsidst at skille sig fra denne. Undertiden frigøres den dog først, efter at den selv har dannet en eller flere nye Generationer af Celler, saaledes at man ofte kan se et ikke ringe Antal Slægtled, som danner sammenhængende Kæder. En an- den Formeringsmaade, som Gæren benytter, naar der kun er ringe Adgang til Næringsstof- fer men dog samtidig tilstrækkelig Fugtighed og passende Varme, er Dannelsen af Sporer, der ukvikler sig i Cellernes Indre, og som kan vedblive at leve ogsaa under saadanne For- hold, da den vegetative Celle gaar til Grunde. Naar saadanne Sporer senere hen, ofte efter Aars Forløb, igen kommer under de for deres Trivsel fordelagtige Forhold, kan de svulme op og formere sig paa sædvanlig Maade. løv- rigt har det navnlig ved Danskeren E. Chr. Hansens Undersøgelser vist sig, at der findes talrige Arter Gær, der kan inddeles i flere større Grupper, indenfor hvilke der atter fin- des en Mængde Arter og Varieteter. En stor Gruppe, hvortil Vingær s vampen hører, findes i Naturen, hvor den foretager et stadigt Kredsløb, idet den om Vinteren navnlig findes i Jorden, om Sommeren og Efteraaret paa de modne sukkerrige Frugter. En anden Gruppe, Ølgærsvampene, maa antages at være en oprindelig vildtlevende Svamp, der ved stadig Anvendelse i Ølbryggerierne under Temperaturforhold og paa et Næringsmedium (Ølurt), der oprindelig har været fremmede for den, efterhaanden har antaget de for denne Svamp karakteristiske Egenskaber, der gør den egnet til Brug i Bryggerierne. Man kan atter blandt Ølgærsvampene skelne mellem to Hovedgrupper, Undergæren og Over- gær e n, af hvilke den første virker bedst ved en passende lav Temperatur, ved hvilken den, efter at have fuldendt sin Formering og be- virket Vædskens Forgæring, sætter sig til Bunds i denne, medens den anden, Overgæ- ren, bedre udfolder de for den karakteristiske Egenskaber ved en noget højere Temperatur, ved hvilken Formeringen og Gæringen fore- gaar hurtigere og voldsommere, saaledes at en stor Del af Gæren skydes op paa Vædskens Overflade, se iøvrigt 01. Indenfor disse to Grupper findes imidlertid talrige Varieteter, af hvilke nogle frembringer en stærkere, an- dre en svagere Alkoholdannelse, ligesom de ofte adskiller sig ved Mængden og Arten af de Biprodukter, de danner. Ved enhver Gæ- ring dannes der nemlig foruden Alkohol og Kulsyre tillige noget Glycerin, Ravsyre og forskellige andre Stoffer, ganske vist kun i meget ringe Mængde men dog ofte tilstrække- ligt til at give en særlig Aroma til den for- gærede Vædske. Gæringen skyldes et i Gær-