Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Guttaperkapapir
372
Gær
iørselen kan anslaas til c. 2,5 Mill, kg, der for
Størstedelen gaar til England, navnlig Liver-
pool og London, medens mindre Mængder gaar
til Marseille, Rotterdam og Hamburg.
Guttaperkapapir (Lamellated gutta-
percha; Gutta percha lamelleuse)
fremstilles ved Udvalsning af renset Gutta-
perka i flere forskellige Tykkelser og gaar i
Handelen rullet op paa Stænger. Det er mør-
kebrunt, gennemsigtigt, ikke klæbrigt og maa
opbevares køligt og ikke for tørt, da det ellers
i Tidens Løb bliver haardt og skørt; det an-
vendes til Forbinding af Saar og for at holde
Omslag fugtige.
Guttapercha ad dentes = Tandgu tt a-
p e r k a.
Guvacin se Arekanødder.
Guzeratraps se Raps.
Gydejærn og Qydestaal er forældede
Benævnelser for saadant smedeligt Jærn og
Staal, der er fremstillet ved Smeltning, altsaa
for Bessemer-Martinjærn, Digelstaal og en-
kelte specielle Staalsorter.
Gylden, Guilder, Florin, er Møntenhe-
den i Nederlandene. Den inddeles i 100 Cents
og er — 1,499904 Kr. Der præges 10-Gylden-
stykker med en Vægt af 6,72 g og en Finhed
— 0,900 samt Sølvmønter paa 2,5 og 1 Gylden.
I Østrig var Guiden tidligere Møntenheden
men er nu erstattet af Kronen (s. d.), der er
-- 0.5 Guiden.
Gyldenlæder, oprindelig kun benyttet til Ta-
peter, senere ogsaa til Møbelbetræk og for-
skelligt andet,--Det udførtes oprindeligt som
Haandarbejde, idet man benyttede lettere Læ-
der, der forsølvedes paa Narvsiden, glittedes
og overdroges mgd"(iuldfernis, hvorefter Møn-
stret blev udpunslet og dekoreret med Olie-
farve. 'Seniet'e erstattedes Haandarbejdet ved
Presning med udskaarne Træforme, og nu til
Dags benyttes sædvanlig spaltet Læder, der
behandles mellem mønstrede Valser, hvorhos
Læderet ogsaa ofte erstattes af Linoleum, Læ-
derpapir o. 1.
Gyldenvand eller Quldvand er en Likør,
der oprindelig fabrikeredes i Danzig, og som
bestaar af et alkoholisk Destillat af Rosen-
blade, Orangeblomster, Kanel o. a. Krydderier
med Tilsætning af Sukker og lidt Bladguld i
meget smaa Stykker.
Gynocardiaolie, fejlagtig Benævnelse for
Chaulmoograolie.
Gypsum se Gips.
Gytje er et Havsediment, der hovedsagelig
bestaar af Kiselalger og forskellige mineral-
ske og delvis dekomponerede svovlholdige
organiske Stoffer. Det opsamles især i flere
af Norges Fjorde og anvendes til Omslag og
som Massagemiddel ved Rheumatisme.
Gyvel, Sarothamnus Scoparius, er en
til de ærteblomstredes Familie hørende Plante,
der vokser vild i Mellem- og Nordeuropa, og
er karakteristisk ved sine stive, risformede,
kantede og grønne Grene, smaa lancetformede
Blade og de temmelig store, stærkt gule, i
Bladhjørnerne siddende Blomster, hvis Griffel
er sneglehusformet sammenrullet. Blomsterne,
Flores Sarothamni, anvendes i Medi-
cinen i tørret Tilstand som vanddrivende Mid-
del og mod Hjærtesygdomme og indeholder
Alkoloidet S p a r t e i n, der i ren Tilstand er
en farveløs Vædske, der koger ved 287°, og
som med Syrer danner krystallinske Salte,
blandt hvilke navnlig Sulfatet har Anvendelse
i Medicinen som Erstatning for Digitalispræ-
parater. Det er et hvidt, krystallinsk Pulver,
meget bittert og opløses let i Vand og Alko-
hol.
Gær (He fe; Yeast; Levure eller Fer-
ment; Saccharomyces) er en Svamp,
der har den Egenskab at kunne omdanne Suk-
ker til Alkohol og Kulsyre. Den optræder i
forskellige Former, kugleformet, ægformet,
pølseformet, citronformet etc. og naar sæd-
vanlig i de kugle- og ægformede Skikkelser
en Længde af indtil 0,009 mm. Den formerer
sig ved Knopskydning, idet Cellerne paa et
eller flere Steder danner smaa Udposninger,
der efterhaanden vokser ud til en Celle af lig-
nende Form som Modercellen for tilsidst at
skille sig fra denne. Undertiden frigøres den
dog først, efter at den selv har dannet en eller
flere nye Generationer af Celler, saaledes at
man ofte kan se et ikke ringe Antal Slægtled,
som danner sammenhængende Kæder. En an-
den Formeringsmaade, som Gæren benytter,
naar der kun er ringe Adgang til Næringsstof-
fer men dog samtidig tilstrækkelig Fugtighed
og passende Varme, er Dannelsen af Sporer,
der ukvikler sig i Cellernes Indre, og som kan
vedblive at leve ogsaa under saadanne For-
hold, da den vegetative Celle gaar til Grunde.
Naar saadanne Sporer senere hen, ofte efter
Aars Forløb, igen kommer under de for deres
Trivsel fordelagtige Forhold, kan de svulme
op og formere sig paa sædvanlig Maade. løv-
rigt har det navnlig ved Danskeren E. Chr.
Hansens Undersøgelser vist sig, at der findes
talrige Arter Gær, der kan inddeles i flere
større Grupper, indenfor hvilke der atter fin-
des en Mængde Arter og Varieteter. En stor
Gruppe, hvortil Vingær s vampen hører,
findes i Naturen, hvor den foretager et stadigt
Kredsløb, idet den om Vinteren navnlig findes
i Jorden, om Sommeren og Efteraaret paa de
modne sukkerrige Frugter. En anden Gruppe,
Ølgærsvampene, maa antages at være
en oprindelig vildtlevende Svamp, der ved
stadig Anvendelse i Ølbryggerierne under
Temperaturforhold og paa et Næringsmedium
(Ølurt), der oprindelig har været fremmede
for den, efterhaanden har antaget de for denne
Svamp karakteristiske Egenskaber, der gør
den egnet til Brug i Bryggerierne. Man kan
atter blandt Ølgærsvampene skelne mellem to
Hovedgrupper, Undergæren og Over-
gær e n, af hvilke den første virker bedst ved
en passende lav Temperatur, ved hvilken den,
efter at have fuldendt sin Formering og be-
virket Vædskens Forgæring, sætter sig til
Bunds i denne, medens den anden, Overgæ-
ren, bedre udfolder de for den karakteristiske
Egenskaber ved en noget højere Temperatur,
ved hvilken Formeringen og Gæringen fore-
gaar hurtigere og voldsommere, saaledes at
en stor Del af Gæren skydes op paa Vædskens
Overflade, se iøvrigt 01. Indenfor disse to
Grupper findes imidlertid talrige Varieteter,
af hvilke nogle frembringer en stærkere, an-
dre en svagere Alkoholdannelse, ligesom de
ofte adskiller sig ved Mængden og Arten af
de Biprodukter, de danner. Ved enhver Gæ-
ring dannes der nemlig foruden Alkohol og
Kulsyre tillige noget Glycerin, Ravsyre og
forskellige andre Stoffer, ganske vist kun i
meget ringe Mængde men dog ofte tilstrække-
ligt til at give en særlig Aroma til den for-
gærede Vædske. Gæringen skyldes et i Gær-