Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Alu minium acetat 31 Aluminium oxyd sank derpaa saaledes, at den i Februar 1890 var 27 Kr., i September s. A. c. 13,75 Kr., i Februar 1891 c. 10,75 Kr., i Juli s. A. c. 7,15 Kr. og fra November s. A. til 1894 c. 4,50 Kr. Denne Pris holdt sig, til den i 1894 blev sat ned til c. 3,60 Kr., i 1895 til c. 2,70 Kr. og i 1896 til c. 2,33 Kr., hvorefter den yderligere er sunket til 1,45—1,65 Kr. i 1913. — Produk- tionen af Aluminium er naturligvis samtidig steget meget betydeligt, som det fremgaar af foranstaaende Tabel, i hvilken den aarlige Produktion er angivet i kg. Aluminiumacetat, eddikesur Lerjord, Acetas Alu miniens eil. Aluminium ac e tieum, gaar kun i Handelen i Form af en Opløsning af forskellig Sammensætning og Renhed. I Farveriet og Tøjtrykkeriet benyt- tes det under Navn af R ø d b e j d s e og gaar som saadan i Handelen som en gulligbrun Vædske, der faas ved at sønderdele raat Kal- ciumacetat med Aluminiumsulfat. Som Regel benyttes imidlertid en Opløsning af basisk Aluminiumacetat, der er mere holdbar, og som f. Eks. kan fremstilles paa den Maade, at man af 100 Vægtdele Alun udfælder Alu- miniumhydroxyd ved Hjælp af Ammoniak og digererer dette med 310 Vægtdele af en 16 % holdig Eddikesyre, hvorpaa man efter nogen Tids Forløb frafiltrerer den klare Opløsning. Ofte anvendes ogsaa som Bejdse et Dobbelt- salt, nemlig en Opløsning af Aluminiumaceto- sulfat, der fremstilles ved Blanding af en Op- løsning af Aluminiumsulfat, en Opløsning af Soda og en Opløsning af Blyacetat. En Op- løsning af rent basisk Aluminiumacetat finder ogsaa Anvendelse i Medicinen, hovedsagelig i som adstringerende Middel. Aluminiumfluorid se K r y o 1 i t. Aluminiumhydroxyd se Aluminiumoxyd. Alumhiiumklorid, Klor aluminium, Chlo- retum aluminieum, Al CL, er en Forbin- delse af Klor og Metallet Aluminium, der frem- stilles ved Indvirkning af Klor paa en glø- dende Blanding af Aluminiumoxyd og Kul, hvorved det faas som en hvid Krystalmasse, der er meget let opløselig i Vand, Vinaand og Æter, og som udsat for Luften hurtig tilsuger Fugtighed og flyder hen. Det finder Anven- delse ved kemiske Arbejder og ved Karboni- sering af Uld istedetfor Svovlsyre. Aluminiumnitrat, Salpetersur Ler- jord, Nitras aluminicus, Alumi- nium nitrieum, fremstilles ved Opløsning af Aluminiumoxyd i Salpetersyre og danner en henflydende Krystalmasse, der benyttes som Bejdse i Farveriet. Aluminiumnitrid er en Forbindelse af Alu- minium og Kvælstof, der faas ved Ophedning af Aluminiumoxyd og Kul i Kvælstof. Det er en hvid, amorf, tungtsmeltelig Masse, der med Vand giver Ammoniak, som altsaa paa denne Maade kan faas af Luftens Kvælstof. Sam- tidig faas meget ren Aluminiumoxyd, der kan bruges til Fremstilling af Aluminium. Aluminiumoleat, o 1 i e s u r Lerjord, er en hvid, eller gullig, lidt gennemsigtig, blød sæbeagtig Forbindelse, der anvendes, opløst i Terpentinolie, til at bestryge Metalgenstande med for at beskytte dem mod Luftens Ind- virkning og til Imprægnering af Tøjer for at gøre dem vandtætte. I Medicinen benyttes det mod flere Hudsygdomme. Det kan frem- stilles ved Opløsning af Sæbe og Alun hver for sig i Vand, Blanding af Opløsningerne og Udvaskning af det udskilte Aluminiumoleat med Vand, hvorefter det tørres. Det er op- løseligt i Alkohol og Æter. Aluminiumoxalat se Oxalsyre. Aluminiumoxyd, Lerjord, AI2O3, er en Forbindelse af Aluminium og Ilt (Surstof), der forekommer i Naturen i krystalliseret Til- stand, i Form af de bekendte Ædelstene S a- f i r og Rubin og som Korund og Smer- gel, der alle udmærker sig ved deres over- ordentlige Haardhed. Angaaende disse hen- vises til de særlige Artikler. Det kan ogsaa fremstilles ved Kunst, nemlig ved Glødning af Aluminiumhydroxyd (se ndf.) og har, alt efter den Maade, hvorpaa det er fremstillet, en Vægtfylde — 3,7—4,2. Det danner i ren Til- stand et hvidt, lugt- og smagløst Pulver eller, naar det er stærkt giødet, en sammenhæn- gende, meget haard, porøs Masse, der er uop- løselig i Syrer, men derimod kan opløses ved Smeltning med Alkalier eller Blyoxyd, idet det med disse danner de s. k. Aluminater, Forbindelser af Aluminiumoxyd og vedkom- mende Metals Oxyd. De naturligt forekom- mende Varieteter af krystalliseret Aluminium- oxyd finder Anvendelse som Ædelsten, Kor- und og Smergel til Slibning og Polering af Qlas, Metaller og Ædelstene, medens det rene, amorfe Aluminiumoxyd hovedsagelig anvendes til Fremstilling af Aluminium og dettes Forbindelser. I krystallinsk Tilstand fremstilles det ogsaa af Bauxit, se Al un dum. Det vandholdige Aluminiumoxyd, A 1 u mi- n i u rri.Ji y d r o x y d, Lerjord hydrat, Al(OH)s, forekommer i Naturen i Form af forskellige Mineraler, af hvilke navnlig Bauxit (s. d.) spiller en vigtig Rolle som Raastof ved Fremstillingen af Aluminium. I ren Tilstand kan Aluminiumhydroxyd frem- stilles enten af Bauxit eller af Kryolit eller ogsaa ved Fældning af et Aluminiumsalt med Ammoniak eller Soda. I det store fremstilles det ved Smeltning af Bauxit med Soda, hvor- ved faas Natriumaluminat, af hvis vandige Opløsning det kan udfældes ved Tilledning af Kulsyre eller Tilsætning af Åmmoniumklorid. Paa lignende Maade kan det fremstilles af Kryolit ved Glødning med Kalk eller Kalcium- karbonat, hvorved der ligeledes faas en Op- løsning af Natriumaluminat, der kan fældes paa den nævnte Maade. Det paa en af disse Maader fremstillede Aluminiumhydroxyd dan- ner en geleagtig, gennemskinnelig Masse, der ved Tørring svinder stærkt ind og derved danner en hvid, gummilignende Masse, som er uopløselig i Vand, men let opløselig i Sy- rer, hvorved dannes Aluminiumsalte, og i Kali- og Natronlud, hvorved dannes Alumi- nater. Lignende Aluminater, i hvilke Lerjor- den nærmest spiller samme Rolle som en Syre i de almindelige Salte, forekommer i Naturen i Form af forskellige Mineraler, af hvilke kan nævnes S p i n e 1 (s. d.), der er et Magniumaluminat. En meget vigtig Egenskab hos Aluminiumhydroxydet er dets store Til- trækningskraft overfor mange organiske Far- vestoffer, saaledes at det fælder flere af disse ud af deres Opløsninger, idet det forbinder xsig med dem, hvilket Forhold benyttes baade i Farveriet ved Fremstilling af de s. k. Farve- lakker (s. d.) og Lakfarver (s. d.). løvrigt benyttes som ovenfor nævnt Aluminium- hydroxyd i det store til Fremstilling af rent Aluminiumoxyd i Aluminiumfabrikationen.