Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Alu minium acetat
31
Aluminium oxyd
sank derpaa saaledes, at den i Februar 1890
var 27 Kr., i September s. A. c. 13,75 Kr., i
Februar 1891 c. 10,75 Kr., i Juli s. A. c. 7,15
Kr. og fra November s. A. til 1894 c. 4,50 Kr.
Denne Pris holdt sig, til den i 1894 blev sat
ned til c. 3,60 Kr., i 1895 til c. 2,70 Kr. og i
1896 til c. 2,33 Kr., hvorefter den yderligere
er sunket til 1,45—1,65 Kr. i 1913. — Produk-
tionen af Aluminium er naturligvis samtidig
steget meget betydeligt, som det fremgaar af
foranstaaende Tabel, i hvilken den aarlige
Produktion er angivet i kg.
Aluminiumacetat, eddikesur Lerjord,
Acetas Alu miniens eil. Aluminium
ac e tieum, gaar kun i Handelen i Form af
en Opløsning af forskellig Sammensætning og
Renhed. I Farveriet og Tøjtrykkeriet benyt-
tes det under Navn af R ø d b e j d s e og gaar
som saadan i Handelen som en gulligbrun
Vædske, der faas ved at sønderdele raat Kal-
ciumacetat med Aluminiumsulfat. Som Regel
benyttes imidlertid en Opløsning af basisk
Aluminiumacetat, der er mere holdbar, og
som f. Eks. kan fremstilles paa den Maade,
at man af 100 Vægtdele Alun udfælder Alu-
miniumhydroxyd ved Hjælp af Ammoniak og
digererer dette med 310 Vægtdele af en 16 %
holdig Eddikesyre, hvorpaa man efter nogen
Tids Forløb frafiltrerer den klare Opløsning.
Ofte anvendes ogsaa som Bejdse et Dobbelt-
salt, nemlig en Opløsning af Aluminiumaceto-
sulfat, der fremstilles ved Blanding af en Op-
løsning af Aluminiumsulfat, en Opløsning af
Soda og en Opløsning af Blyacetat. En Op-
løsning af rent basisk Aluminiumacetat finder
ogsaa Anvendelse i Medicinen, hovedsagelig i
som adstringerende Middel.
Aluminiumfluorid se K r y o 1 i t.
Aluminiumhydroxyd se Aluminiumoxyd.
Alumhiiumklorid, Klor aluminium, Chlo-
retum aluminieum, Al CL, er en Forbin-
delse af Klor og Metallet Aluminium, der frem-
stilles ved Indvirkning af Klor paa en glø-
dende Blanding af Aluminiumoxyd og Kul,
hvorved det faas som en hvid Krystalmasse,
der er meget let opløselig i Vand, Vinaand og
Æter, og som udsat for Luften hurtig tilsuger
Fugtighed og flyder hen. Det finder Anven-
delse ved kemiske Arbejder og ved Karboni-
sering af Uld istedetfor Svovlsyre.
Aluminiumnitrat, Salpetersur Ler-
jord, Nitras aluminicus, Alumi-
nium nitrieum, fremstilles ved Opløsning
af Aluminiumoxyd i Salpetersyre og danner
en henflydende Krystalmasse, der benyttes
som Bejdse i Farveriet.
Aluminiumnitrid er en Forbindelse af Alu-
minium og Kvælstof, der faas ved Ophedning
af Aluminiumoxyd og Kul i Kvælstof. Det er
en hvid, amorf, tungtsmeltelig Masse, der med
Vand giver Ammoniak, som altsaa paa denne
Maade kan faas af Luftens Kvælstof. Sam-
tidig faas meget ren Aluminiumoxyd, der kan
bruges til Fremstilling af Aluminium.
Aluminiumoleat, o 1 i e s u r Lerjord, er
en hvid, eller gullig, lidt gennemsigtig, blød
sæbeagtig Forbindelse, der anvendes, opløst
i Terpentinolie, til at bestryge Metalgenstande
med for at beskytte dem mod Luftens Ind-
virkning og til Imprægnering af Tøjer for at
gøre dem vandtætte. I Medicinen benyttes
det mod flere Hudsygdomme. Det kan frem-
stilles ved Opløsning af Sæbe og Alun hver
for sig i Vand, Blanding af Opløsningerne og
Udvaskning af det udskilte Aluminiumoleat
med Vand, hvorefter det tørres. Det er op-
løseligt i Alkohol og Æter.
Aluminiumoxalat se Oxalsyre.
Aluminiumoxyd, Lerjord, AI2O3, er en
Forbindelse af Aluminium og Ilt (Surstof), der
forekommer i Naturen i krystalliseret Til-
stand, i Form af de bekendte Ædelstene S a-
f i r og Rubin og som Korund og Smer-
gel, der alle udmærker sig ved deres over-
ordentlige Haardhed. Angaaende disse hen-
vises til de særlige Artikler. Det kan ogsaa
fremstilles ved Kunst, nemlig ved Glødning af
Aluminiumhydroxyd (se ndf.) og har, alt efter
den Maade, hvorpaa det er fremstillet, en
Vægtfylde — 3,7—4,2. Det danner i ren Til-
stand et hvidt, lugt- og smagløst Pulver eller,
naar det er stærkt giødet, en sammenhæn-
gende, meget haard, porøs Masse, der er uop-
løselig i Syrer, men derimod kan opløses ved
Smeltning med Alkalier eller Blyoxyd, idet
det med disse danner de s. k. Aluminater,
Forbindelser af Aluminiumoxyd og vedkom-
mende Metals Oxyd. De naturligt forekom-
mende Varieteter af krystalliseret Aluminium-
oxyd finder Anvendelse som Ædelsten, Kor-
und og Smergel til Slibning og Polering af
Qlas, Metaller og Ædelstene, medens det
rene, amorfe Aluminiumoxyd hovedsagelig
anvendes til Fremstilling af Aluminium og
dettes Forbindelser. I krystallinsk Tilstand
fremstilles det ogsaa af Bauxit, se Al un dum.
Det vandholdige Aluminiumoxyd, A 1 u mi-
n i u rri.Ji y d r o x y d, Lerjord hydrat,
Al(OH)s, forekommer i Naturen i Form af
forskellige Mineraler, af hvilke navnlig
Bauxit (s. d.) spiller en vigtig Rolle som
Raastof ved Fremstillingen af Aluminium. I
ren Tilstand kan Aluminiumhydroxyd frem-
stilles enten af Bauxit eller af Kryolit eller
ogsaa ved Fældning af et Aluminiumsalt med
Ammoniak eller Soda. I det store fremstilles
det ved Smeltning af Bauxit med Soda, hvor-
ved faas Natriumaluminat, af hvis vandige
Opløsning det kan udfældes ved Tilledning af
Kulsyre eller Tilsætning af Åmmoniumklorid.
Paa lignende Maade kan det fremstilles af
Kryolit ved Glødning med Kalk eller Kalcium-
karbonat, hvorved der ligeledes faas en Op-
løsning af Natriumaluminat, der kan fældes
paa den nævnte Maade. Det paa en af disse
Maader fremstillede Aluminiumhydroxyd dan-
ner en geleagtig, gennemskinnelig Masse, der
ved Tørring svinder stærkt ind og derved
danner en hvid, gummilignende Masse, som
er uopløselig i Vand, men let opløselig i Sy-
rer, hvorved dannes Aluminiumsalte, og i
Kali- og Natronlud, hvorved dannes Alumi-
nater. Lignende Aluminater, i hvilke Lerjor-
den nærmest spiller samme Rolle som en
Syre i de almindelige Salte, forekommer i
Naturen i Form af forskellige Mineraler, af
hvilke kan nævnes S p i n e 1 (s. d.), der er et
Magniumaluminat. En meget vigtig Egenskab
hos Aluminiumhydroxydet er dets store Til-
trækningskraft overfor mange organiske Far-
vestoffer, saaledes at det fælder flere af disse
ud af deres Opløsninger, idet det forbinder
xsig med dem, hvilket Forhold benyttes baade
i Farveriet ved Fremstilling af de s. k. Farve-
lakker (s. d.) og Lakfarver (s. d.). løvrigt
benyttes som ovenfor nævnt Aluminium-
hydroxyd i det store til Fremstilling af rent
Aluminiumoxyd i Aluminiumfabrikationen.