Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Alununiumrhodanid 32 Alun Aluminiumoxyd maa saaledes ikke forveks- les med Ler, der er Aluminiumsilikat, der for- uden som Ler (s. d.) tillige findes i en Mængde Bjergarter, saasom Granit, Gnejs, Glimmer, Feldspat, Syenit o. fl. Aluminiumrhodanid se Rhodanbrinte. Aluminiumsalicylat se Salicylsyre. Aluminiumsulfat se Alun. Alun (A 1 a u n; Alum; A1 u m e n) er et Dobbeltsalt af Aluminiumsulfat og Kalium-, Natrium- øller Ammoniumsulfat, idet man dog altid, naar intet yderligere tilføjes, mener Kalialun (Sulfas kalicoalumini- c u s, KA12(SO4), I2H2O), der indeholder 9,95 % Kali, 10,83 % Aluminiiimoxyd, 33,71 % Svovlsyre og 45,51 % Vand. Det forekom- mer som en Sjældenhed i Naturen, men den Alun, der gaar i Handelen, er altid fremstillet ved Kunst. Som Raastoffer anvendes dels A1 u n s t e n (s. d.) eller A1 u n i t, dels A I u n- skifer (s. d.) og dels A1 u n j o r d (s. d.). Alun fremstilles af Alunsten ved, at denne ophedes til 500—800 °, hvorefter den henligger i Luften under jævnlig Befugtning, og ved en derved følgende Udludning med Vand faas en Alunopløsning, som ved Inddampning giver den s. k. romerske Alun (se ndf.). Alunskifer og Alunjord behandles paa den Maade, at man lader dem henligge i store Dynger (under- tiden efter at have underkastet dem en svag Ristning), hvorved de forvitrer, idet Svovl- kisen oxyderes under Dannelse af fri Svovl- syre, som sønderdeler Aluminiumsilikatet (Leret) og danner Aluminiumsulfat. Dette kan ogsaa fremstilles ved direkte Behandling i Varmen med Svovlsyre. Det paa disse Maa- der dannede Aluminiumsulfat udludes derpaa i store Beholdere, Opløsningen inddampes, hvorved udskiller sig Krystaller af Ferro- sulfat, og til den herfra udskilte Opløsning sættes Kaliumsulfat, der forbinder sig med Aluminiumsulfatet til Alun. Denne udskiller sig ved Afkøling af den koncentrerede Væd- ske ved Omrøring i Form af et ganske fint Krystalpulver, Alunmel, der udvaskes paa Centrifuger og omkrystalliseres. Det paa en af disse Maader dannede Alun har en karak- teristisk, i Begyndelsen sødlig, straks der- efter ubehagelig sammensnærpende Smag. Det reagerer surt, er uopløseligt i Alkohol men opløseligt i Vand. 100 Dele Vand op- løser: ved 0°........... 3,9 Dele Alun — 10°............. 9,5 — — — 20°............ 15,1 — — — 30°............ 22,0 — — — 40°............ 30,9 — — — 50°............ 44,1 — — — 60°............ 66,6 — — — 70°............ 90,7 — — — 80°.........134,5 — — 90°......... 209,3 — — — 100°.......... 357,5 — — Alun smelter ved Ophedning til 92 0 i sit Krystalvand, som undviger ved fortsat Op- varmning under stærk Opbrusning. Ved Op- hedning til noget over hundrede Grader bli- ver der tilbage en vandfri, svampet, porøs Masse, det saakaldte brændt Alun (Alu- men ustum, Sulfas kalic o-a lu mini- ens sicca tus). Ved stærkere Ophedning af Alunet afgiver dette Svovlsyrlinganhydrid og Ilt og efterlader tilsidst en Blanding af Aluminiumoxyd og Kaliumsulfat. Ammoniakalun fremstilles analogt med Kalialun under Anvendelse af Ammoniumsul- fat i Stedet for Kaliumsulfat. Det indeholder 3,89 % Ammoniak, 11,9 % Aluminiumoxyd, 36,1 % Svovlsyre og 48,11 % Vand. I Ud- seende ligner det ganske Kalialun, men efter- lader ved Glødning kun Aluminiumoxyd. Natronalun er som Følge af dets Let- opløselighed ved lav Temperatur vanskelig at rense, hvorfor det ikke har nogen praktisk Betydning. I Handelen skelner man væsenlig mellem følgende Sorter Kalialun: a) romersk Alun, der som nævnt fremstilles af Alun- sten, krystalliserer sædvanlig i Tærninger med en rødlig Farve og bedækkede med et rødligt Mel, der stammer fra et Indhold af Jærnoxyd. Naar man opløser disse Krystal- ler i Vand, bliver Jærnoxydet uopløst tilbage, og man faar saaledes en fuldstændig jærnfri Opløsning, hvilket har stor Betydning for An- vendelsen i Farveriet. Denne Sort er den dyreste, skønt enhver anden Slags jærnfrit Alun er ligesaa anvendelig. Den faas fra Ci- vita vecchia, Livorno og Marseille, men ef- tergøres undertiden ved at give ringere Sor- ter en rødlig Farve. — b) Tyrkisk eller levantisk Alun ligner meget det romer- ske, men er langt mere kalkholdigt; det kal- des ogsaa Rockalun og kommer fra Lille- asien over Triest og Livorno. — c) Fransk Alun er i Reglen Ammoniakalun og forsen- des i Fade paa 4 å 500 kg. Det er oftest noget jærnholdigt. — d) Tysk Alun er oftest af fortrinlig Kvalitet og næsten jærnfrit. Bety- delige Alunværker findes ved Bonn, Eisleben, Reichenbach i Schlesien og flere Steder. — e) Svensk Alun og f) Ungarsk Alun er sædvanlig af udmærket Kvalitet og jærn- fri, medens g) Engelsk Alun sædvanlig er mere jærnholdigt end de andre Sorter. De forskellige Sorters Værdi afhænger for en væsenlig Del af Varens Renhed, og navnlig maa den for at anvendes til Farvning saa vidt muligt være fri for Jærn. En ringe Mængde heraf findes dog næsten altid og kan paavises ved, at man til en Opløsning af Alunet sætter en Opløsning af gult Blodlud- salt. Er Jærn til Stede, vil der i saa Fald dannes Berlinerblaat, som udskiller sig som et blaat Bundfald. Viser den blaa Farve sig først efter en eller to Timers Forløb, er dette Tegn paa en fortrinlig Vare, idet Jærnind- holdet i saa Fald er forsvindende, medens en fuldstændig ren Vare vil give en ufarvet Op- løsning selv efter 24 Timers Henstand. Alun finder en udstrakt Anvendelse, i Far- verierne som Bejdse, i Hvidgarverierne, i Papirfabrikkerne til Limning af Papir, til Fremstilling af Lakfarver, til Rensning af Fedt, til Hærdning af Gips og i Medicinen som et adstringerende Middel. Til medicinsk Brug skal anvendes Kalialun, og der stilles den Fordring til dette, at en Opløsning deraf i Vand ikke maa forandre Farve ved Tilled- ning af Svovlbrinte (hvilket den vilde gøre, hvis der var tunge Metaller til Stede), og maa ved Tilsætning af en Opløsning af gult Blodludsalt ikke straks farves blaa. Ved de fleste Anvendelser, som Alunet har i Tekniken, virker det udelukkende paa Grund af sit Indhold af Aluminiumsulfat