Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Alundum 33 Amalgam (svovlsur Lerjord). Dette Salt bliver derfor ogsaa fremstillet for sig ved Behandling af ren hvid Ler med Svovlsyre og gaar i Han- delen under Navn af koncentreret Alun, Aluminium sulfat (Sulfas alumini- c ii s, Aluminium s u 1 f u r i c u m, A1 u- m en concentratu m). Aluminiumsulfatet er, friskt tilberedt, som Regel noget gennem- skinnende og saa sejt, at det kan skæres med en Kniv, har en stærk bittersød Smag og er noget vanskeligere at erholde ganske jærnfrit end Alun. De i Handelen forekommende Sor- ter af dette Salt har ofte et ret varierende Indhold af Aluminiumoxyd, hvilket virker no- get generende ved dets Brug i Farverierne. En god ren Vare fremstilles i mindre Mængde af Kryolit med et Indhold af c. 15 % Alumi- niumoxyd. En særlig Form af koncentreret Alun er det saakaldte porøse Alun, der faas ved under Omrøring at tilsætte lidt surt Natriumkarbonat til Opløsningen af Alumini- umsulfatet, idet denne stivner, hvorved der i smertestillende Virkning kan erstatte det udvikles nogen Kulsyreanhydrid, som gør den ' giftigere Kokain, og som derfor særlig an- taste Masse porøs. Den vil som Følge deraf, vendes ved Øjen- og Ørelidelser. Det danner lettere opløse sig i Vand og anvendes derfor : farveløse, i Vand let opløselige Krystaller, hellere i Papirfabrikkerne end den alminde- der smelter ved 169°. lige Vare. Angaaende K r o m a 1 ti n og J æ r n- Alyxiabark er Barken af en paa de ost- alun (s. d.). ; indiske Øer voksende Busk, Alyxia stel- Danmark indfører normalt 7—800 t Alun, ; I a t a. Den bestaar af graalighvide, sammen- Norge omtrent halvt saa meget og Sverige c. I rullede Stykker med en bitter aromatisk Smag 100 t. ; og en Lugt, derminder om Tonkabønner. Den Alundum, Abrasit, Aloxit, Diaman- anvendes i Ostindien i Medicinen, men har tin, Durubit, Dynamidon, Elektrit, । hidtil ingen Anvendelse fundet i Europa. Elektrorubin, er Handelsbetegnelser for : Amalgam kaldes enhver Legering af et eller krystallinsk Aluminiumoxyd, fremstillet ved andet Metal med Kviksølv. Enkelte forekom- Smeltning af Bauxit med efterfølgende Pul- verisering og Slemning. De grovere Korn bruges til kunstige Slibesten, de fineste til Polering. Alunjord, A1 u n 1 e r, V i t r i o 1 j o r d, er en sortgraa til sort Jordart, der er gennem- trængt med fint fordelt Ferrisulfid og Kulpar- tikler. I Danmark forekommer den i Brunkul- formationen sammen med G 1 i m m e r 1 e r. Til samme Formation hører Alunjorden i det nordtyske Lavland. Den kendes ogsaa fra ældre Formationer, saaledes fra kambrisk Ler (ved. Petrograd) og Stenkulsformationen (ved Moskva). — Ved Ferrisulfidets Oxydering til Ferrosulfat frigøres Svovlsyre, hvorved der opstaar Aluminiumsulfat. Denne Omdannelse indtræder ved Alunjordens Henliggen i Luf- ten, og man benytter sig heraf ved Fremstil- lingen af Alun (s. d.). Er Alunjorden kalk- holdig, dannes der ved Forvitringen Gips, der optræder som smaa farveløse Krystaller. Alunlæder se Læder. Alunmel se Alun. Alunrødt, en Slags Engelskrødt, som tilbe- redes i Alunværkerne af Affaldet fra Udlud- ningen af Aluminiumsulfatet. Alunskifer (Alaunschiefer; Alum shale; Schiste alumifére) er en sort Lerskifer, gcnnemtrængt af Kul og Svovlkis, baade fint fordelt og som Krystaller. Ved dens Forvitring opstaar derfor Alun og Ferro- sulfat. Den forekommer i den kambriske For- mation og findes baade paa Bornholm, i Norge og i Sverige (Kinnekulla o. fl. St). Ved Rist- ning oxyderes Svovlkisen til Ferrosulfat og Svovlsyre, der atter indvirker paa Skifernes Aluminiumoxyd og Kali, hvorfor denne i tid- ng.®re Tid anvendtes til Fremstilling af Ferro- sulfat og AI u n. I 1843 anlagdes en Alun- Meyers Vareleksikon. fabrik ved Limensgade (Aakirkeby), men blev nedlagt faa Aar efter. Hvor Skiferen har et noget større Kulindhold, kan den benyttes som Brændsel ved Kalkbrænding. I Thiirin- gerwald anvendes de blødeste og fineste Par- tier af Skiferen til Fremstilling af Sort- kridt. Alunsten, A1 u n i t, er et hvidt eller svagt farvet Mineral, der bestaar af 11,4 % Kali, 37 % Aluminiumoxyd, 38,6 % Svovlsyre og 13 % Vand. Naar den har været giødet, kan der med Vand udtrækkes Alun deraf, og den er derfor et vigtigt Raastof ved Alunfabrika- tionen. Alunsten forekommer i stor Mængde ved Tolfa i Italien, ved Mont Dore i Frankrig og paa flere Steder i Ungarn, overalt i For- bindelse med trachytiske Bjergarter, der er omdannede til Alunsten ved Indvirkning af svovlholdige Luftarter. Alypin, Benzoyltetrametyldiaminoætyldime- tylkarbinolhydroklorid, er en Forbindelse, der mer i Naturen, men de, der finder nogen An- vendelse, fremstilles ved Kunst og da paa den Maade, at Metallerne direkte i Form af Blad- metal blandes med eller som Pulver rives sammen med Kviksølvet; jo mere af dette man anvender, des blødere bliver Amalgamets Konsistens, og jo mindre, des fastere bliver det. Har man tilsat for meget Kviksølv, kan det overskydende fjernes ved Udpresning gen- nem et Klæde. Ophedes et Amalgam, fordam- per Kviksølvet og lader det faste Metal ufor- andret tilbage. Med Undtagelse af Jærn, Nik- kel, Kobolt og Platinmetallerne forener alle andre Metaller sig paa denne Maade direkte med Kviksølv. Af de Amalgamer, som finder Anvendelse i Tekniken, kan følgende nævnes: Tinamalgam eller Spejlamalgam bestaar af Tin og Kviksølv i forskellige Blan- dingsforhold. Det anvendtes navnlig tidligere til Spejlbelægning og i ringe Mængde til Tand- kit; til sidstnævnte Brug, d. v. s. til Plombe- iing af Tænder, anvendes sædvanlig dels Kadmiumamalgam, dels Tinkadmi- umamalgam, dels et Amalgam, som in- deholder lige Vægtdele Guld, Sølv og Tin. Quid- og Sølvamalgam finder iøvrigt Anvendelse til Forgyldning og Forsølvning. Zinkamalgam, der tilberedes af 1 Del Zinkspaaner, 4 Dele Merkuriklorid og 2 Dele Vand, som sammenrøres med nogle Draaber Kviksølv, tjener til uægte Forgyldning af Kob- ber, som paa Overfladen omdannes til Mes- sing, naar man koger det med Amalgamet, Vinsten og Saltsyre. Vismutamalgam er meget tyndflydende, og et Amalgam be- staaende af 100 Dele Kviksølv, 175 Dele Tin, 310 Dele Bly og 500 Dele Vismut, bruges til Udfyldning af anatomiske Præparater. Til Paastrygning af Puderne paa Elektricerraa- 3