Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Huder og Skind 401 Humle (under 8 kg fersk Vægt) er betydelig værdi- fuldere end de større. Af god Kvalitet er sydtyske, russiske, danske og nor- ske Kalveskind. Hestehuder garves ligeledes til Overlæder til Skotøj, men giver ikke saa fint Læder som Kalveskind. De sælges som oftest efter Styk- antal, dog saaledes at den fulde Pris fordrer en Minimalvægt (almindeligvis 20 kg). Plage- og Følhuderne giver selvfølgelig langt finere Læder end de fuldvoksne Hestes. Bedst er de sydamerikanske Vildthuder (la Plata), medens af de europæiske de russi- ske og franske er de mest anerkendte. Den bagerste Del af Hestehuden, det saakaldte »S p e j 1«, har en ganske særlig fin og tæt Struktur; det afskæres som oftest af de raa Huder (i en Længde af 55 cm) og danner en Handelsartikel for sig. Det forarbejdes i Reg- len i Garverier, der har udviklet dette som en Specialitet, garves til Overlæder for Skotøj og anvendes med Kødsiden udad. Svinehuder finder kun ringe Anven- delse, hovedsagelig kun til Sadelmagerarbejde og Galanterivarer; enkelte Steder (f. Eks. i Steiermark) anvendes de dog til alt Læder. De fineste og dyreste Huder (til Galanteriva- rer) er de engelske fra Yorkshire og De- vonshire. De ungarske anvendes til Sadelmagerarbejde. Gedeskind og Faareskind benyttes i store Mængder baade til Pelsværk (se hen- holdsvis Gedeskind og Faareskind) og Læder. Tidligere brugtes det fremstillede Læder væ- sentligst til Galanterivarer og Bogbinderar- beider, nu mere til Overlæder til Skotøj, efter at det ved en moderne Garvningsmaade: Kromgarvning (se Læder) er lykkedes at be- arbejde disse Skind saaledes, at de, skønt de er tynde, dog bliver meget vandtætte og hold- bare. Gedeskind staar dog i Værdi langt over Faareskind, da deres hele Struktur, særlig Narven, cr langt tættere og finere, og det er navnlig ikke lykkedes ved nogen Garvnings- metode at ophæve den Egenskab, som Faare- skindenehar: vedblivende at udvide (»række«) sig stærkt under Brugen. De simpleste Faare- skindssorter barkgarves og hvidgarves til For i fodtøj og til almindelige, tarveligere Galan- terivarer og Bogbinderarbejde, de finere Sor- ter. anvendes til Skindklæder, bedre Galan- terivarer, Handsker o. 1. samt til Overlæder i billigere Fodtøj. Gedeskind anvendes til de fineste Galanterivarer (ægte Saffianer) samt i Krom garvet Tilstand til Overlæder i Fodtøj. De fleste Gedeskind faas fra Asien, Af- T’ka, Rusland og Sydeuropa, og Skindene af uQ forskellige Racer og fra de forskellige Pro- venienser har yderst forskellige Egenskaber. \ i- s^andinaviske Lande er Gedeskind kun en lille Artikel, da yderst faa Garverier for- arbejder deni. I Danmark produceres der des- uden kun faa, flere i Sverige og en Del i Nor- disse sidste eksporteres den største de har et godt Ry, men har dog tidligere været en Del ødelagte af Koppear. ugsaa de forskellige Fa ar er a c er giver <jkind af meget forskellige Egenskaber. De danske Faareskind er ikke særlig fine; finest er. de ufødte Lams Skind, de saakaldte »S m a- e/'.e,r<<’ der anvendes til Pelsværk, dernæst ^■Kindene af de ganske unge Lam, »K n æ 1 i n- s e r«, der i fersk Tilstand gennemsnitlig vejer • • kg med Uld, medens de almindelige Lam- Meyers Vareleksikon. meskind vejer c. 3,25 kg med Uld; ved disse saakaldte »U1 d s k i n d« spiller Ulden den største Rolle. Skindene af det voksne Faar vejer i fersk Vægt uden Uld gennemsnitlig c. 3,5 kg og benævnes »s k a 11 e d e«, »udgr o- e d e« og »S t u d s i n g e r« efter Uldresternes Længde. Danske Faareskind sælges efter Stykantal, i Reglen i Deger. Angaaende Skin- denes Brug til Pel svar er se Artiklerne Faareskind og Gedeskind. Af Huder og Skind, der enten ifølge deres Natur kun egner sig til ganske speciel Brug eller paa Grund af Dyrenes indskrænkede Forekomst kun anvendes i ganske specielle Egne, maa endnu nævnes Huderne af: Vild- svin, Æsler, Muldyr og Kameler, samt Skindene af: Hjorte, Kænguruer, Sælhunde, Slanger og Krokodiller. Betragter man særlig Hudeproduktionen i de skandinaviske Lande, vil man af nedenstaa- ende statitiske Oplysninger om Ud- og Indfør- sel se, at Norge og Sverige udfører omtrent lige saa mange raa Huder og Skind, som de indfører, hvilket i Virkeligheden betyder, at de ombytter deres Overskud af lette Huder og Skind med kraftige Huder, ligesom deres Ind- førsel af færdigt Læder hovedsagelig bestaar af svært Læder (Saale- og Bindsaalelæder). Den samlede Indførsel af Raahuder og fær- digt Læder overskrider imidlertid ikke den samlede Udførsel meget. I Danmark er der- imod selve Produktionen af raa Huder saa stor, at man ved første Øjekast maa tro, at den danske Læderindustri ikke forstaar at ud- nytte sin lette Adgang til Raamateriale. Det er imidlertid kun lette Huder (Kohuder) og Kalveskind, der udføres, og disse Huder er endvidere af en meget ensartet Karakter, me- dens Forbruget af det færdige Læder, netop hvad de lettere Sorter angaar, fordrer over- ordentlig stor Variation; en dansk Læderindu- stri, baseret paa de danske Huder og Skind, der udføres, vilde derfor kræve en ikke ringe Indførsel af fremmede Raahuder til Komplet- tering af de danske for at skaffe rigtige Sorti- menter, dels vilde den ogsaa savne sin vig- tigste Betingelse: et Hjemmemarked for den færdige Vare. Det er med andre Ord kun en meget -ringe Del af de fra Danmark udførte raa Huder og Skind, der atter indføres som færdigt Læder. Før Krigen indførte Danmark c. 5600 t uberedte og c. 1190 t beredte Huder og Skind og udførte c. 11 400 t uberedte Huder af dansk og c. 3900 t af udenlandsk Oprindelse, c. 100 t beredte af dansk og c. 300 t beredte af uden- landsk Oprindelse. — Norge indførte c. 6300 t uberedte og c. 1000 t beredte Huder og Skind og udførte c. 7800 t norske og c. 84 t uden- landske Huder. — Sverige indførte c. 12 000 t uberedte og c. 1500 t beredte Huder og Skind og udførte c. 12 000 t uberedte og c. 2800 t beredte Huder og Skind. Hulglas kaldes alle Glasgenstande, der i færdig Tilstand er hule, f. Eks. Flaskeglas, Lampecylindre o. 1. i Modsætning til Vindus- glas og Spejlglas. Humle (Hopfen; Hops; Houblon) er i Handelen Benævnelsen for Frugtstandene, Humlehovederne eller Humlekop- perne, af den til Hampefamilien hørende al- mindelige Humle, Hum ulus lupulus, der er vildtvoksende i Nord-, Vest- og Mellem- europa, og som dyrkes i meget udstrakt 26