Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Humle 403 Hummer Stadt-, Bezirks- og Kreis-Hopfen, hvorved der dog ikke saa meget tænkes paa Dyrkningsstedet som paa Kvaliteten. Saazer- humlen er altid rød Humle. Den næstvigtigste Humleegn i Bøhmen er A u s c h a og D a u- b a. Auschaer-Rødhumle, der dyrkes i Nær- heden af Leitmeritz og Liebeschiitz, hører til de bedste Humlesorter og sælges ofte som Saazer. Grøn Auschaerhumle er en simplere Vare, der sædvanlig kun betales med Halv- delen eller endnu mindre af den foregaaendes Pris. Den vokser navnlig i Omegnen af Dau- ba. Ogsaa flere andre Steder i Østrig, f. Eks. i Øvreøstrig, Galizien og Måhren, dyrkes Humle, der imidlertid ikke har synderlig Be- tydning for Eksporten. Endnu ældre og endnu større end i Østrig er Produktionen af Humle i Tyskland, og her staar fra gammel Tid Bayern ikke alene som det vigtigste ølpro- ducerende, men ogsaa som det vigtigste hum- Icdyrkende Land i Tyskland. Den bedste er S p a 11 e r h u m 1 e n, der atter deles i den fi- nere Stadt-Hopfen og den mindre fine Land-Hop fen, og herefter kommer Hum- len fra Kinding. W o 11 n z a c h, Au, Bet- zenstein, Ais c h grund, Hersbruck, Altdorf, La ufen, Hallertau, Zenn- grund, Ebrachgrund, Bamberg, Memmingen, Passau, S u 1 z b a c h o. fl. Badensisk Humle er af god Kvalitet og kan ligestilles med de lettere bayerske Sorter. Den dyrkes især i Egnene ved Schwet- zingen, Sandhausen, Hockenheim og M a nn h eim. Ret gode Sorter dyrkes og- saa i Wiirttemberg ved Rottenburg, Te- tang, Herrenberg, Lenberg, Boblingen, Stutt- gart, Tiibingen og Ebingen, endvidere i El- sass og Lothringen, navnlig ved Hagenau og Bischweiler. Provinsen Posen leverer ogsaa en ret god Humle, navnlig fra Omegnen af Neutomischel. løvrigt kan af tyske Humle- egne nævnes Magdeburg, Konigsberg, Liineburg, Sigmaringen, Wiesba- den, Frankfurt, Braunschweig, Kon- geriget Sachsen og Hessen-Darm- stadt. De simp.lere tyske Sorter benyttes under Navn af Brunsvigerhumle i ikke ringe Mængde i Danmark til Fremstilling af overgæret ØL Belgien indfører fin Humle og dyrker ringere Sorter, al hvilke det udfø- rer en Del til England og Frankrig. Holland og Schweiz dyrker ogsaa noget, men maa indføre betydelige Mængder. I Frankrig dyrkes Humle navnlig i Departementerne: du Nord, Meurthe-et-Moselle, Cote-d’Or, Bouches og.Saone-et-Loire. Betydelige Mængder maa imidlertid indføres, navnlig fra Elsass, Bel- gien og Amerika. England, hvor Humle navnlig dyrkes i Kent, Sussex, Hearford, Hants, Worcester og Surrey, kan i enkelte gode Aar brødføde sig selv med Humle, men maa dog som Regel indføre noget. I Nordamerika dyrkes Humle navnlig i Staten New-York, i forholdsvis mindre Mængder i Californien, Oregon, Michigan, Washington og Wisconsin, og Dyrkningen er her i saa stærk Stigning, at der under gode Aar i Amerika og efter daar- lig Høst i Europa indføres ikke ubetydelige Mængder hertil. I Skandinavien dyrkes Humle kun i meget ringe Mængde, i D an- ftiark saaledes kun paa godt og vel 200 ha, hvoraf den langt overvejende Del paa Fyen. Middelhøsten regnes her at være 12—1400 kg pr. ha, men kan iøvrigt efter Vejrforholdene variere lige fra det halve til det dobbelte af dette Kvantum. Forbruget dækkes i Skandi- navien udelukkende af tysk og østrigsk Humle. Efter Produktionsstedet kan man i Alminde- lighed klassificere de europæiske Humlesortcr i følgende Række: 1. Saaz la (schwerste Lagen), 2. Saaz Ila (schwere Lagen), 3. Spalt la (schwerste Lagen), 4. Saaz Illa (Nebenlagen), 5. Auscha Rothland la (schwere Lagen), 6. Spalt Ila (schwere Lagen) og Kinding, 7. Spalt Illa (Nebenlagen), 8. Auscha Rothland Ila (leichte Lagen), 9. Wollnzach Markt og Land og Auer Siegel- gut, 10. Hallertau, 11. Schwetzingen og Sandhausen, 12. Posen (Neutomischel), 13. Wiirttemberg, 14. Ost-Steiermark og Måhren (Trschitz), 15. Galizien la, Elsass, Grenzhausen (Nassau), Allenstein (Vestpreussen), 16. Galizien Ila; Oberdsterreich la, Sud-Steier- mark, Aischgrund, Betzenstein, Bayer- ischer Gebirgshopfen, 17. Ungarn og Siebenbiirgen, 18. Hersbruck, Altdorf, Laufen, Mittelfranken og Bamberg, Ober- og Unterfranken, 19. Burgund, 20. Auschaer Griinland og Oberdsterreich Ila, 21. Lothringen, 22. Altmark, Dannenberg, 23. Belgien (Alost og Boperingh) og Nord- frankrig, / 24. Rusland. Man forlanger af god Humle, at den skal have en frisk grøngul, ikke rød eller brunlig.^- Farve, en stærkt aromatisk Lugt, være klæbrig at føle paa og rig paa Lupulin, men for den svovlede Humles Vedkommende er en paa disse Kriterier grundet Bedømmelse meget vanskelig, for den pressede Humles Vedkom- mende umulig, og Handelen med Humle er derfor i højeste Grad en Tillidssag. Humle maa opbevares paa et køligt Sted, der for Balle- humlens Vedkommende tilmed maa være no- genlunde tørt og beskyttet mod Gennemtræk. Den langt overvejende Mængde Humle ind- føres nu til Skandinavien paa de ovenfor nævnte Jærncylindre, den saakaldte Cylin- derhumle. Indførselen af Humle var før Krigen ret varierende. Den androg i de senere Aar c. 450 t til Danmark, c. 130 t til Norge og c. 460 t til Sverige. Humle, spansk, se Merian. Hummer (Hummer; Lobster; Ho- rn ard) er en Slægt af Flodkrebsenes Familie, af hvilke den almindelige Hummer, H om a- r u s vulgaris, er almindelig udbredt i alle europæiske Have, navnlig ved Skandinaviens Vestkyst og ved de nordamerikanske Kyster. Fiskeriet drives navnlig ved Norges, Frank- rigs, Englands og Nordamerikas Kyster samt ved Helgoland, i Danmark navnlig ved Læsø, Hirtshals, paa Strækningen mellem Hanstholm 02; Agger, i Limfjorden samt paa Sjællands Nordkyst. Hummerens stadige Aftagen i Tal har man forsøgt at hjælpe paa, dels ved at frede den i Sommermaanederne, dels ved, f. Eks. i Dan- mark, at forbyde Fangsten af Hummer, som er under 18,3 cm lang, regnet fra Pandebenets 26”